A priori betydning

Udtrykket a priori bruges især i filosofi og faglige sammenhænge til at markere, at noget er kendt eller begrundet uafhængigt af erfaring. Centrale anvendelser:

• Epistemologi (vidensteori): Viden, der kan opnås ved ren tænkning, logik eller begrebsforståelse (fx “Alle ungkarle er ugifte”).
• Argumentationsform: Begrundelser, der udledes fra definitioner, principper eller nødvendige sandheder, ikke fra data.
• Forudgående antagelser: Forudsætninger, man opstiller før observation (fx modelantagelser i statistik).
• Tekniske fag: I matematik og analyse taler man om a priori-grænser (estimater), der kendes før en løsning er udregnet eller verificeret numerisk.

Etymologi: Latin a (“fra”) + priori (ablativ af prior, “tidligere”): “fra det forudgående”. Kontrasteres klassisk med a posteriori (“fra det efterfølgende”).

Udtale (dansk): [ɑ pʁiˈoːʁi] (ca. “a pri-Ó-ri”). I almindelig dansk tekst kursiveres udtrykket ofte som fremmedord: a priori.

• Ordklasse: Latin udtryk, brugt adverbielt eller adjektivisk i dansk.
• Uforanderligt: Ingen bøjning på dansk; står typisk som a priori.
• Afledt adjektiv: apriorisk (fx “en apriorisk begrundelse”).
• Sammensætninger: Hyphen anbefales: “a priori-argument”, “a priori-viden”, “a priori-sandsynlighed”.
• Stavning: Standard er med mellemrum: a priori. Former som “apriori” eller “a-priori” ses, men er mindre anbefalede i formel dansk.

• a posteriori: Viden/argumenter baseret på erfaring eller observation.
• Analytisk vs. syntetisk: Analytiske sandheder (fx logik/definitioner) er ofte a priori; Kant hævdede også “syntetiske a priori” domme (fx geometri, ifølge hans teori).
• Nødvendig vs. kontingent: Nødvendige sandheder forbindes ofte med a priori; kontingente sandheder med erfaring (a posteriori).
• Rationalisme vs. empirisme: Rationalister (Descartes, Leibniz) fremhæver a priori viden; empirister (Hume) vægter erfaring.
• Deduktion vs. induktion: Deduktive ræsonnementer er ofte a priori; induktive er typisk a posteriori.
• Bayesiansk “prior”: “Prior” i statistik er relateret historisk, men er en formel sandsynlighedsfordeling valgt før data-ikke automatisk “viden uafhængig af erfaring”.

• Filosofi: “Det kan a priori udelukkes, at en trekant har fire sider.”
• Logik: “Fra definitionen følger a priori, at alle ungkarle er ugifte.”
• Matematik: “Vi opstiller en a priori-grænse for fejlleddet, inden vi numerisk løser differentialligningen.”
• Statistik: “Vælg en informativ prior i stedet for en flat a priori-fordeling.”
• Jura: “Retten afviste den a priori antagelse, at motiv nødvendigvis indebærer skyld.”
• Økonomi: “Modellen bygger a priori på antagelsen om rationelle aktører.”
• Datavidenskab: “Algoritmen kræver a priori-valgte hyperparametre.”
• Design/ingeniør: “Vi fastsatte a priori tolerancer for at sikre kompatibilitet.”
• Hverdagsbrug: “Jeg tror ikke a priori, at projektet mislykkes-lad os se data.”
• Sprogvidenskab: “Et a priori-sprog er konstrueret uden direkte lån fra eksisterende sprog.”
• Filosofihistorie: “Kant mente, at rum og tid er former for a priori anskuelse.”
• Metode: “Hypoteserne blev specificeret a priori for at undgå p-hacking.”
• Etik: “Visse moralske principper hævdes at være kendt a priori.”

• Direkte: på forhånd; forudgående; uafhængigt af erfaring; principielt; apriorisk (adj.).
• Nærbetydende (kontekstuelt): deduktiv; teoretisk; konceptuel; definitionsmæssig; logisk nødvendig.

• Direkte: a posteriori; erfaringsbaseret; empirisk; efterfølgende.
• Nærmodsætninger: induktiv; evidensbaseret; observeret; databåren.

Antikken og skolastikken: Rødder i Aristoteles’ skelnen mellem det tidligere og det senere. I middelalderens skolastiske filosofi blev udtryksparret a priori/a posteriori standardiseret til at markere to veje til viden.

Tidlig moderne tid: Rationalister som Descartes og Leibniz fremhævede a priori som kilde til sikker viden (fx i matematik og metafysik). Empirister som Hume begrænsede a priori til relationer mellem ideer og mente, at fakta om verden kræver erfaring.

Kant: Introducerede ideen om syntetiske a priori domme (fx geometri og grundlæggende naturvidenskabelige principper som årsagssætning). For Kant er formerne for anskuelse (rum og tid) og visse kategorier a priori.

Det 20. århundrede og frem: Logiske positivister udviklede strenge opfattelser af analytiske og a priori sandheder. Quine problematiserede skellet analytisk/syntetisk. Moderne diskussioner omhandler bl.a. modalitet, matematikfilosofi og om der findes uafhængige a priori kilder til viden.

• Matematik og analyse: a priori-estimater giver grænser for løsninger uafhængigt af den konkrete løsning (fx energimetoder i PDE’er).
• Statistik/Bayes: “Prior”-fordelingen angiver antagelser før data. Navneslægtskab med a priori, men en prior kan selv være empirisk valgt; den er derfor ikke nødvendigvis “erfaringsuafhængig”.
• Maskinlæring: a priori-antagelser realiseres ofte som regularisering og modelarkitektur (fx vægt-decay, sparsitet).
• Jura: Bruges om antagelser eller principper, der påstås at gælde uden empirisk afprøvning (ofte kritisk anført).
• Sprog- og konlangs: “a priori-sprog” konstrueres uden lån fra naturlige sprog; “a posteriori-sprog” bygger på eksisterende ord og grammatik.
• Data mining: “Apriori”-algoritmen (særligt stavet uden mellemrum og ofte med stort A) til mønster- og regeludvinding er navngivet i samme ånd-den udnytter apriorisk monotoni-egenskaber.

• Stavning: Skriv a priori (med mellemrum). Former som “apriori” eller “a-priori” er udbredte men mindre korrekte i formel skrift.
• Betydningsglidning: a priori betyder ikke “selvindlysende” eller “uden begrundelse”, men “uafhængigt af erfaring”.
• Bland ikke termerne: En bayesiansk “prior” er ikke nødvendigvis a priori i filosofisk forstand.
• Formatering: Kursivér gerne som fremmedord i løbende tekst; brug hyphen i sammensætninger: “a priori-argument”.

• “Det følger a priori af definitionen.”
• “Vi specificerede hypotesen a priori.”
• “En apriorisk norm: logisk konsistens.”
• “Der findes ingen a priori grund til at afvise hypotesen.”
• “Beviset giver et skarpt a priori-estimat.”

• a posteriori
• apriorisk (adj.)
• analytisk/syntetisk
• deduktion/induktion
• nødvendighed/kontingens
• rationalisme/empirisme
• Bayesiansk prior