Åbenbaring betydning

1. Religiøs meddelelse (teologi): En overnaturlig eller guddommelig meddelelse, hvori Gud eller det guddommelige gør sin vilje, sandhed eller plan kendt for mennesker. Eksempel: “Profeten modtog en åbenbaring.”
2. Pludselig indsigt (overført): En uventet, klar erkendelse af et problem, en sammenhæng eller en idé. Eksempel: “Midt i mødet fik hun en åbenbaring om, hvordan projektet skulle gribes an.”
3. Afsløring/tilkendegivelse (almindelig brug): At noget skjult eller ukendt bliver gjort kendt. Eksempel: “Rapporten var en åbenbaring af skandalen.”
4. Kunstnerisk/litterær oplevelse: Et stærkt, nærmest epifanisk øjeblik, hvor et værk eller en oplevelse åbner sig på en ny måde. Eksempel: “Koncerten var en åbenbaring.”
5. Navn på skrift (egennavn): Betegnelse for den bibelske bog “Johannes’ Åbenbaring” (Apokalypsen).

Åbenbaring er dannet af verbet åbenbare (“gøre åbenlys, afsløre”) + suffikset -ing. Verbet åbenbare går tilbage til middelnedertysk openbaren og er beslægtet med tysk offenbaren og nederlandsk openbaren, alle med betydningen “at gøre noget åbent/åbenlyst”. Der findes også en nordisk parallel i oldnordisk opinbera (“lægge frem, gøre kendt”).

• Stammeelementer: åben + bar (som i “bar/ufordækket”).
• Beslægtede ord på andre sprog: tysk Offenbarung, engelsk revelation (dog afledt af latin revelatio).

• hemmeligholdelse, tilsløring, fortielse
• uklarhed, uvished, forvirring
• mørklægning, camouflering

• Religiøst:

  • “Moses modtog åbenbaringen på Sinai.”
  • “I islam forstås Koranen som en åbenbaring til Muhammed.”
  • “Johannes’ Åbenbaring er fyldt med visionære billeder.”

• Pludselig indsigt:

  • “Midt i kodningen fik han en åbenbaring om den rette algoritme.”
  • “Det var en åbenbaring at se dataene visualiseret.”
  • “En gåtur gav hende åbenbaringen, hun manglede.”

• Afsløring:

  • “Artiklen var en åbenbaring af uregelmæssigheder i forvaltningen.”
  • “Rapportens åbenbaringer rystede offentligheden.”

• Kunstnerisk/oplevelse:

  • “At høre operaen live var en åbenbaring.”
  • “Den unge violinist var en åbenbaring for kritikerne.”

• Faste vendinger:

  • “få en åbenbaring (om/af/vedrørende …)”
  • “en sand åbenbaring” (forstærkende)

I middelalderen og reformationstiden var åbenbaring primært et teologisk begreb om Guds Selvmeddelelse gennem profeter, skriften eller kirken. I moderne dansk er betydningen udvidet, så ordet ofte anvendes i verdslig forstand om pludselig indsigt eller afsløring. Særligt kendt er den bibelske “Johannes’ Åbenbaring”, også kaldet Apokalypsen (græsk: apokalypsis = “åbenbaring/afsløring”), som rummer profetiske visioner om verdens ende. I dagligsprog er “åbenbaring” desuden blevet en positiv vurdering: noget kan “være en åbenbaring”, dvs. over forventning og oplysende.

• Åbenbaringsreligion: Religion, der hævder guddommelig åbenbaring som kilde til sandhed (fx jødedom, kristendom, islam).
• Teofani: Guddommelig tilsynekomst; ikke nødvendigvis sproglig meddelelse.
• Inspiration: I teologi ofte Guds påvirkning af forfattere/forkyndere; i almen brug kreativ tilskyndelse.
• Epifani: Pludselig åndelig/æstetisk erkendelse; udbredt i litteraturteori.
• Apokalypse: Oprindelig “åbenbaring”, men i moderne sprog ofte fejlagtigt snævret til “katastrofal undergang”.

• Typiske kollokationer: “guddommelig åbenbaring”, “profetisk åbenbaring”, “privat åbenbaring” (katolsk sammenhæng), “få/en modtage åbenbaring”, “en sand/ren åbenbaring”, “åbenbaring om/af”.
• Registrer: Fra højstil (teologi/litteratur) til uformelt hverdagssprog.
• Semantisk spænd: Fra det sakrale til det trivielle; konteksten afgør tyngden.

• At bruge “apokalypse” udelukkende om undergang; oprindeligt betyder det “åbenbaring”.
• At antage, at åbenbaring altid er visuel (“vision”); den kan være auditiv, mental eller tekstlig.
• At tro, at åbenbaring = bevis; i teologi er åbenbaring ofte et trosanliggende, ikke empirisk dokumentation.