Abstrakt betydning
Abstrakt betyder overordnet “ikke-konkret”: noget, der er løsrevet fra specifikke ting, personer eller situationer, og som beskriver ideer, principper eller mønstre på et generelt plan
Ordet bruges både i daglig tale, i kunst, filosofi, matematik, jura og IT, hvor det betegner det, der er begrebsligt, teoretisk eller generaliseret - i modsætning til det konkrete og sanseligt håndgribelige.
Betydning og nuancer
- Generel/begrebslig: Vedrører ideer, klasser og egenskaber frem for enkeltstående eksempler (fx “abstrakte begreber som retfærdighed og frihed”).
- Teoretisk: Løsrevet fra praktiske detaljer, anvendes i teoriopbygning og modeldannelse (fx “en abstrakt model af økonomien”).
- Ukonkret/uhåndgribelig: Svær at visualisere eller erfaringsmæssigt indfange (fx “en abstrakt følelse”).
- Kunstnerisk stil: Uden naturalistisk gengivelse; former, farver og kompositioner frem for genkendelige motiver (fx “abstrakt kunst”).
- Fagligt teknisk: I matematik/IT: højere generalitetsniveau (fx “abstrakt algebra”, “abstrakt datatype”).
Grammatik og bøjningsformer
- Ordklasse: Adjektiv (tillægsord).
- Bøjning: en abstrakt idé; et abstrakt maleri; abstrakte begreber; den/det/de abstrakte …
- Gradsbøjning: abstrakt - mere abstrakt - mest abstrakt.
- Adverbial brug: bruges som biord i udtryk som “tænke abstrakt”.
Etymologi
Fra tysk “abstrakt”, lånt fra latin abstractus (perfektum participium af abstrahere “drage bort, udskille, fjerne fra”). Grundideen er “at trække noget væk” fra de konkrete detaljer for at betone det almene.
Betydning i forskellige fagområder
| Felt | Abstrakt betyder | Typisk kontrast |
|---|---|---|
| Dagligsprog | Ukonkret, vanskelig at forestille sig | Konkret, jordnær |
| Kunst | Ikke-figurativ, ikke-naturalistisk | Figurativ, naturalistisk |
| Filosofi | Abstrakte objekter (tal, mængder, begreber) | Konkrete objekter (fysiske ting) |
| Matematik | Generelle strukturer (fx grupper, ringe) | Konkrete taleksempler, specifikke beregninger |
| IT/Software | Abstraktion af detaljer (abstrakt klasse, API) | Implementationsdetaljer |
| Jura | Generel vurdering uafhængigt af enkeltsag | Konkret vurdering i en bestemt sag |
| Sprog & semantik | Abstrakte substantiver (fx “mod”, “værdighed”) | Konkrete substantiver (fx “stol”, “træ”) |
Eksempler på brug
- Kan du gøre forklaringen mindre abstrakt og mere konkret?
- Retfærdighed er et abstrakt begreb, som fortolkes forskelligt.
- Hun maler overvejende i en abstrakt stil.
- Kurset kræver, at man kan tænke abstrakt.
- Artiklen bliver for abstrakt uden praktiske eksempler.
- I matematik arbejder vi på et mere abstrakt niveau end i gymnasiet.
- Arkitekten begyndte med en abstrakt skitse før de tekniske tegninger.
- Modellen er bevidst abstrakt for at fremhæve de væsentlige relationer.
- Dommeren foretog først en abstrakt vurdering af reglen og anvendte den derefter konkret.
- Seminaret handlede om forskellen mellem konkrete og abstrakte substantiver.
- I objektorienteret programmering kan en abstrakt klasse ikke instantieres.
- Museet viser værker fra abstrakt ekspressionisme.
- Rapporten overser detaljer ved at abstrahere fra enkelte afvigelser.
- Platon mener, at tal og former er abstrakte entiteter.
- Det er en meget abstrakt problemformulering; kan vi specificere casen?
Synonymer
- Teoretisk (i modsætning til praktisk/anvendt)
- Begrebslig / konceptuel
- Generel / universal
- Uhåndgribelig / immateriel
- Formel (især i logik/matematik)
- Ideal (filosofisk nuance)
Bemærk: “luftig” kan bruges i dagligsprog om idéer, men er mere uformelt og kan lyde nedsættende.
Antonymer
- Konkret
- Håndgribelig / materiel / sanselig
- Specifik / detaljeret
- Praktisk / anvendt
- Figurativ (i kunst)
Historisk udvikling
Ordet kom ind i dansk via det videnskabelige og filosofiske vokabular, især gennem tysk og latin i oplysningstid og universitetskultur. I 1900-tallets første halvdel fik “abstrakt” en stærk kunstfaglig betydning i takt med modernismens fremkomst (Kandinsky m.fl.). Senere blev ordet centralt i IT og systemteori, hvor “abstraktion” er et grundprincip for håndtering af kompleksitet.
Relaterede termer
- Abstraktion (substantiv): processen at udelade detaljer for at fremhæve generelle mønstre.
- Abstrahere (fra) (verbum): bevidst se bort fra; generalisere (fx “abstrahere fra enkelttilfælde”).
- Abstrakthed (substantiv): graden af abstraktion.
- Abstraktionisme / abstrakt kunst: kunstretninger, der fraviger naturalistisk gengivelse.
- Konkretisering: det modsatte af at abstrahere; gøre noget mere håndgribeligt.
Kollokationer og faste udtryk
- abstrakt tænkning / abstrakt niveau
- abstrakt model / teori / struktur
- abstrakt kunst / komposition / form
- abstrakt begreb / kategori
- abstrakt vurdering / bedømmelse
- abstrahere fra støj/detaljer/afvigelser
Brugstips og faldgruber
- Abstrakt vs. teoretisk: “Abstrakt” handler om generalitet og fravær af konkrete detaljer; “teoretisk” om systematisk forklaring. Ofte overlap.
- Præposition: Med verbet “abstrahere” bruges “fra” (abstrahere fra). Man siger ikke “abstrahere af/om”.
- Modtagerorientering: I formidling kan “abstrakt” opfattes som utilgængeligt. Understøt altid med eksempler.
- Kunstfagligt: “Abstrakt” er ikke det samme som “nonchalant” eller “tilfældig”; det beskriver en bevidst ikke-figurativ form.
Korte sammenfatninger
- Kerneidé: Abstrakt = løsrevet fra det konkrete for at fokusere på det almene.
- Kontrast: Konkret, specifik, håndgribelig.
- Brug: Dagligsprog, kunst, filosofi, matematik, IT, jura m.fl.