Absurd betydning

• Ulogisk/meningsløs: Noget, der ikke hænger sammen med fakta, logik eller erfaring. Eksempel: “Et absurd argument.”
• Urimelig/overdrevet: Uforholdsmæssigt, ekstremt eller helt ude af proportion. Eksempel: “Absurd høje priser.”
• Æstetisk/kunstnerisk: Forbundet med en stil, hvor meningsløshed, brud på normer og groteske situationer fremhæves (absurd humor, absurdteater).
• Filosofisk: “Det absurde” som betegnelsen for menneskets oplevelse af meningsløshed i en tilsyneladende formålsløs verden (fx hos Camus), eller som det paradoxale (hos Kierkegaard).

Brugen spænder fra nøgtern, teknisk betydning (logik og filosofi) til markant hverdagssprog, hvor “absurd” virker som en stærk, ofte emotionel vurdering.

Ordet stammer fra latin absurdus, der oprindeligt betyder “disharmonisk, mislydende, ude af takt” (af ab- = “bort/fra” + surdus = “døv/stum”), og derfra udviklet i retning af “ulogisk/urimelig”. Via fransk (absurde) og tysk (absurd) er ordet kommet ind i dansk, især i 1800-tallet, først i lærde og litterære kredse og senere i almindelig brug.

• “Billetten koster en absurd pris.”
• “Planen brød sammen af de mest absurde grunde.”
• “Det virker absurd at sammenligne de to sager.”
• “Der opstod en absurd situation, hvor ingen turde sige noget.”
• “Filmen balancerer mellem det komiske og det absurde.”
• “Argumentet føres ud i det absurde.”
• “Absurd nok var fejlen netop i sikkerhedssystemet.”
• “Hans krav var simpelthen for absurde til at forhandle om.”
• “Vi befinder os i det absurde: Reglerne modarbejder formålet.”
• “Teatret arbejder med elementer af det absurde.”
• “Det er en næsten absurd tilfældighed.”
• “Hun beskrev sin oplevelse som både absurd og grotesk.”
• “Priserne er blevet mest absurd i storbyerne.”
• “Det ville være absurd at ignorere beviserne.”
• “Han bruger absurd humor til at kritisere samfundet.”
• “Der er noget absurd ved at måle alt i produktivitet.”
• “Kravet om tre underskrifter til en kuglepen er helt absurd.”
• “I filosofien taler man om mødet med det absurde.”
• “Forslaget blev afvist som absurd og uigennemtænkt.”

• Ulogisk/ufornuftig: ulogisk, ufornuftig, meningsløs, irrationel, usammenhængende
• Urimelig/overdrevet: urimelig, overdreven, uforholdsmæssig, vanvittig, helt skør
• Stilistisk/æstetisk: grotesk, bizart, barok, surrealistisk, nonsens-agtig
• Som forstærker (hverdag): ekstremt, vildt, sindssygt (bemærk: register forskelligt)

• rimelig, logisk, fornuftig, plausibel, sandsynlig, meningsfuld

I klassisk retorik og filosofi bruges “absurd” om det, der ikke kan forsvares rationelt. I det 20. århundrede får ordet en fremtrædende plads i kunst og filosofi:

• Det absurde teater: Dramatik, hvor meningsløshed, gentagelser og brud på årsag-virkning er virkemidler.
• Eksistentialisme/absurdisme: Hos fx Camus beskriver “det absurde” spændingen mellem menneskets trang til mening og verdens tilsyneladende meningsløshed.
• Kierkegaard: Bruger “det Absurde” om troens paradoks (det, som overskrider fornuften), en vigtig nuance i dansk idéhistorie.

I moderne hverdagssprog har “absurd” desuden antaget rollen som intensitetsmarkør (“absurd dyrt”), ofte uden påstand om streng ulogik.

• Absurdisme: filosofisk og kunstnerisk retning, der fokuserer på meningsløshed og menneskets reaktion på den.
• Absurdistisk: adjektiv, der beskriver stil eller virkemiddel præget af det absurde.
• Absurditet: substantiv for det at være absurd; en enkelt “absurditet”.
• Absurd humor: humor, der bygger på brud med logik og forventninger.
• “Det absurde”: substantiveret form, især i filosofisk sammenhæng.

• Reductio ad absurdum (bevis ved modstrid): En argumentations- og bevisform, hvor man antager en påstand for at vise, at den fører til en absurditet (selvmodsigelse eller urimelig konsekvens), og dermed forkastes.

Eksempel: “Antag, at der ikke findes en mindste positiv forskel mellem A og B; så må … hvilket fører til, at A = B og A ≠ B på samme tid - en absurditet.”

Udtrykket “at føre (noget) ud i det absurde” bruges også retorisk om at overstige rimelige grænser for en tanke eller regel, så dens urimelighed bliver tydelig.

• “det absurde” (filosofisk/æstetisk kollektivbetegnelse)
• “føre ud i det absurde” (retorisk strategi)
• “absurd humor/komik/teater”
• “næsten/fuldstændig/helt absurd” (gradudtryk)
• “absurdt nok …” (parentetisk markør, ofte ironisk)

• Register: “Absurd” kan virke stærkt og afvisende. Vær opmærksom på tonen, især i formelle sammenhænge.
• Som forstærker: I talesprog bruges “absurd(t)” som intensitetsmarkør (“absurdt dyrt”). I skriftlig standard anbefales formen med -t ved adverbial brug.
• Afgrænsning: “Absurd” er ikke nødvendigvis det samme som “surrealistisk”; det første peger på ulogik/urimelighed, det sidste på drømmeagtig uvirkelighed.

• Formel: “Konklusionen forekommer absurd i lyset af data.”
• Uformel: “Det er jo helt absurd!”
• Akademisk: “Ved reduktion til det absurde afvises hypotesen.”
• Kultur: “Stykket udstiller det absurde i hverdagens ritualer.”
• Journalistisk: “Et absurd forløb endte i et sammenbrud af forhandlingerne.”
• Filosofi: “Mødet med det absurde kræver et svar: oprør, flugt eller accept.”

“Absurd” betegner det ufornuftige, ulogiske eller urimelige og fungerer både i præcis, faglig forstand (logik, filosofi) og som kraftfuldt, ofte hyperbolsk ord i hverdagssproget. Etymologien peger på mislyd og disharmoni, og i kulturhistorien har ordet givet navn til centrale strømninger som det absurde teater og absurdisme.