Ad vitam betydning

Ad vitam bruges til at markere livslang varighed eller bindende virkning. I praksis ses det især i juridiske, kirkelige og medicinske sammenhænge, men forekommer også i ceremoniel eller formel sprogbrug, hvor man ønsker en præcis og traditionel latinsk formulering.

• Juridisk/administrativt: en udnævnelse eller rettighed, der gives “på livstid”.
• Medicinsk: en behandling eller kontrol, der skal fortsætte hele livet (livslang behandling).
• Kirkeligt/akademisk: værdigheder, hverv eller medlemskaber, der indehaves “for livet”.

Udtrykket stammer fra latin: ad = “til, hen imod” + vitam = akkusativ singularis af vita (“liv”). Konstruktionen ad + akkusativ angiver her mål eller varighed “hen imod/for” livet, dvs. “på livstid”.

• ad styrer akkusativ.
• vita (nominativ) → vitam (akkusativ singularis).
• Udtrykket er uforanderligt i moderne brug og skrives oftest i kursiv som fremmedord: ad vitam.

• Klassisk latin: [ad ˈwiː.tam] (v udtales som w).
• Kirkeligt/nyere latin: [ad ˈviː.tam].
• Dansk tilnærmelse: “ad VEE-tam”.

• “Han blev udnævnt ad vitam som æresmedlem af akademiet.”
• “Dommeren har i praksis et embede ad vitam (på livstid), dog med lovbestemt pensionsalder.”
• “For visse patienter er antiretroviral terapi ad vitam.”
• “Insulinbehandling ved type 1-diabetes er typisk ad vitam.”
• “Kapitlets kanonikater blev traditionelt givet ad vitam.”
• “Medlemskab ad vitam kræver enstemmig bestyrelsesgodkendelse.”
• “Titlen tildeles ad vitam og kan ikke overdrages.”
• “Støtten er ikke tidsbegrænset, men ydes ad vitam.”
• “Koncessionen blev ikke fornyet ad vitam, men blot for fem år.”
• Latin: “Honor ad vitam concessus est.” (Æren blev tildelt for livet.)

• ad vitam aeternam - “for livet i al evighed”, dvs. “for evigt” (ofte religiøs/retorisk).
• ad vitam aut culpam - “på livstid eller indtil skyld (forseelse)”, klassisk retsformel for embeder, der bevares indtil død eller misgerning.
• ad tempus - “for en tid”, bruges som kontrast til ad vitam.
• in perpetuum - “for bestandig/for evigt”; stærkere end ad vitam, idet det ikke er begrænset til en persons levetid.

• Dansk: “på livstid”, “for livet”, “livslang”, “livsvarig”.
• Latinsk nuance: ad mortem (“indtil døden”), in perpetuum (mere absolut, “for evigt”).

• Dansk: “midlertidig”, “tidsbegrænset”, “for en periode”.
• Latin: ad tempus (“for en tid”), pro tempore (“midlertidigt”).

I klassisk og især middelalderlig/kanonisk latin optræder ad vitam hyppigt i dokumenter, hvor embeder, beneficier og rettigheder beskrives som livsvarige. I europæisk forvaltnings-, kirke- og universitetskultur har udtrykket derfor haft stor gennemslagskraft. Mange moderne sprog har bevaret vendingen i fagsprog eller ceremonielt sprog, selv hvor den daglige terminologi foretrækker nationale ord som “på livstid”.

• Medicinsk: “behandling ad vitam” er almindeligt i lægefaglige tekster om livslange terapier (fx substitution, antikoagulation, antiretroviral behandling).
• Juridisk/forvaltningsmæssigt: anvendes for at markere livsvarige hverv eller privilegier; i moderne lovtekster erstattes det ofte af klare nationale formuleringer.
• Kirkeligt/akademisk: bruges i ceremonielle titler, ordener og medlemskaber.

• Fremmedordet skrives ofte i kursiv: ad vitam.
• Brug det primært i formelle eller faglige sammenhænge; i almindeligt dansk er “på livstid” som regel tydeligere.
• Undgå overfortolkning: ad vitam betyder “for livet” - ikke nødvendigvis “for evigt” i absolut forstand; det sidste udtrykkes i latin bedre med in perpetuum eller ad aeternum.

• Forveksling med ad vitam aeternam: Den længere form signalerer “i al evighed”, hvilket er mere end blot “på livstid”.
• Forveksling med ad hoc eller andre “ad”-udtryk: ad er en produktiv præposition i latin, men betydningen afhænger af substantivet (her: “liv”).
• Uegnet i uformelt sprog: I hverdagsdansk virker ad vitam let højstemt; vælg “livslang” eller “på livstid”, medmindre den latinske tone er tilsigtet.

• vita - “liv”; kendt fra curriculum vitae (levnedsforløb/CV).
• ad vitam aut culpam, ad vitam aeternam - to hyppige udvidelser af grundudtrykket.
• Kontrast: ad tempus, pro tempore - “midlertidigt”.