Adækvans betydning

Adækvans betegner, at noget er passende, tilstrækkeligt og relevant i forhold til sin sammenhæng

I jura bruges ordet især om, hvorvidt en årsag er så typisk og påregnelig, at den juridisk kan bære ansvaret for en skade (adækvat kausalitet). I bredere forstand handler adækvans om overensstemmelse mellem middel og mål, årsag og virkning, beskrivelse og genstand.

Betydning i hovedtræk

Adækvans er et abstrakt substantiv afledt af adjektivet adækvat (passende, dækkende, tilstrækkelig). Ordet bruges til at vurdere:

  • Kausalitet: Er en årsag adækvat til at forklare en virkning?

  • Relevans: Er en begrundelse eller et svar passende i forhold til spørgsmålet?

  • Dækning: Dækker en teori eller model sit genstandsfelt på en tilstrækkelig måde?

I dansk ret er adækvans nært knyttet til påregnelighed: Man hæfter typisk kun for skader, der er en påregnelig og typisk følge af ens handling - ikke for helt usædvanlige, fjerne eller ekstraordinære følgevirkninger.

Domæner og typisk brug

Domæne Hvad betyder adækvans her? Typiske spørgsmål
Jura (erstatnings- og kontraktret) Om der foreligger adækvat kausalitet mellem handling og skade; adækvanslæren afgrænser ansvar. Var skaden en påregnelig og typisk følge? Er kæden af hændelser for fjern/afbrudt?
Filosofi og videnskabsteori Om en beskrivelse, forklaring eller teori er adækvat i forhold til data og fænomener. Dækker modellen fænomenerne uden væsentlige huller eller overflødigheder?
Logik, sprogvidenskab, informatik Om en formalisering er tilstrækkelig til at udtrykke/afspejle det tilsigtede indhold (adækvanssætninger). Matcher den formelle semantik systemets intuitive betydning?
Psykologi/psykiatri Om en følelses- eller adfærdsreaktion er passende ift. konteksten (adækvat affekt). Står reaktionens styrke og art i rimeligt forhold til situationen?
Almindelig sprogbrug Passendehed/tilstrækkelighed generelt. Er løsningen svarende til behovet? Er svaret relevant?

Etymologi og sproglige forhold

Etymologi: Fra latin adaequare “gøre lige, tilpasse” og adaequatio “tilpasning, overensstemmelse”, via tysk Adäquanz. I dansk faglitteratur bliver ordet udbredt gennem juridisk sprogbrug i det 20. århundrede.

Afledninger og nærtstående ord: adækvat (adj.), inadækvat (modsætning), adækvanskrav, adækvanslæren.

Bemærk: Korrekt dansk stavning er med æ: adækvans/adækvat. Former med e (adekvat) ses, men regnes som ikke-normative i standarddansk.

Adækvans i jura (adækvanslæren)

I erstatningsretten stilles tre klassiske krav til ansvar: ansvarsgrundlag (f.eks. culpa), årsagsforbindelse og adækvans. Adækvanslæren afgrænser, om den konstaterede årsagssammenhæng også er juridisk relevant. Kernen er påregnelighed og typiskhed: Skaden skal være en påregnelig følge af handlingen efter almindelige livserfaringer; helt usædvanlige, fjernliggende eller ekstraordinært sammensatte forløb falder udenfor.

Momenter i adækvansvurderingen:

  • Påregnelighed: Var skadens type forudsigelig? (Omfanget kan være større end forudset uden at bryde adækvansen.)

  • Typiskhed og nærhed: Er der en normal, ikke-ekstraordinær sammenhæng mellem handling og skade?

  • Kædeafbrydelse: Har en selvstændig tredjemandshandling, force majeure eller en atypisk hændelse afbrudt kæden?

  • Særlige dispositioner: Skadelidte tages som den er (”ægge-/tyndskals-reglen”): Særlige sårbarheder kan øge skadens omfang uden at udelukke adækvans, hvis typen af skade var påregnelig.

  • Risikoforøgelse: Har handlingen realiseret den risiko, den typisk skaber?

Illustrative juridiske eksempler

  • Adækvat: En håndværker efterlader glatte plamager på et butiksgulv; en kunde glider og brækker håndleddet. Glat gulv → faldulykke er en typisk følge.

  • Adækvat: En bilist kører for hurtigt og rammer en cyklist, som får hjernerystelse; ofret udvikler sjældent, men kendt postcommotionelt syndrom. Skadens type (personskade) er påregnelig; omfanget kan være større end forventet uden at bryde adækvans.

  • Adækvat: Ulovligt opbevaret fyrværkeri antændes og forårsager brandskade i nabobygning. Typisk og påregnelig brandskade.

  • Ikke adækvat: En cyklist ringer med klokken; en forbipasserende forskrækkes, taber en taske, der udløser en kæde af ekstremt usandsynlige hændelser, som ender i et fjernt strømsvigt. Kæden er for fjern og ekstraordinær.

  • Ikke adækvat (kædeafbrydelse): En restauratør forsømmer at reparere en løs flise; en forbipasserende stopper, men en tredjemand begår herefter forsætlig vold mod vedkommende. Den selvstændigt forsætlige voldshandling afbryder typisk adækvansen.

  • Grænsetilfælde: En leverandør leverer en dag for sent; kunden mister en sjælden forretningsmulighed pga. et helt særligt sammenfald. Ofte vurderes tabet som upåregneligt, medmindre leverandøren var indviet i den specifikke risiko.

Eksempler på brug i sætninger

  • Retten fandt, at der var adækvans mellem den uforsvarlige handling og skaden.

  • Skadelidtes særlige sårbarhed ændrer ikke ved adækvansen af den påførte personskade.

  • Modellen mangler adækvans i forhold til de nyeste data.

  • Argumentet har ringe adækvans for det spørgsmål, der faktisk stilles.

  • Terapiens metodevalg blev vurderet som adækvat under de givne omstændigheder.

  • Domstolen afviste kravet med henvisning til manglende adækvans.

Synonymer, antonymer og relaterede begreber

Synonymer (afhængigt af kontekst):

  • Påregnelighed (jura)

  • Tilstrækkelighed, dækkendehed (teori/model)

  • Passendehed, relevans (almindeligt sprog)

  • Adækvat kausalitet (juridisk udtryk for adækvanskravet)

Antonymer:

  • Inadækvans, inadækvat

  • Upåregnelighed

  • Fjern/ekstraordinær kausalitet

  • Irrelevans

Relaterede begreber:

  • Kausalitet, årsagssammenhæng

  • Culpa (uagtsomhed), ansvar

  • Proximate cause (engelsk common law-nærmeste pendant)

  • Force majeure, tredjemands indgriben

  • Påregnelighed, risiko, typiskhed

Historisk udvikling

Adækvansbegrebet i juraen udvikles i kontinentaleuropæisk ret i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet som et svar på behovet for at afgrænse ansvar, når der ellers kan påvises en årsagssammenhæng. Tysk retslitteratur om Adäquanztheorie får stor betydning og påvirker skandinavisk ret, hvor adækvanslæren bliver et fast kriterium ved erstatningsvurderinger.

I moderne dansk ret anvendes adækvans fleksibelt og konkret: Domstole og voldgiftsretter foretager en samlet vurdering af risiko, påregnelighed, kædens normalitet og eventuelle kædeafbrydelser. I forsikrings- og kontraktsretlige sammenhænge spiller adækvans en central rolle for tabsopgørelse og ansvarsplacering.

Ofte forvekslede ord og faldgruber

  • Adækvans vs. tilstrækkelighed: I daglig tale overlapper de, men i jura har adækvans en snæver, teknisk betydning.

  • Adækvat vs. korrekt: Noget kan være adækvat (passende) uden at være optimalt eller perfekt.

  • Stavning: Skriv adækvans/adækvat - ikke “adekvans/adekvat”.

  • Omfang vs. type: Adækvans vedrører som udgangspunkt skadens type (påregnelighed), ikke nødvendigvis præcist omfang.

Huskeregel og praktiske råd

  • Spørg: “Var denne type skade en normal og påregnelig følge af handlingen?” Hvis ja, taler det for adækvans.

  • Identificér mulige kædeafbrydere: selvstændige tredjemandshandlinger, force majeure og helt usædvanlige sammentræf.

  • I ikke-juridiske sammenhænge: Vurder om løsning/teori svarer til problemet og data uden væsentlige huller.

Se også

  • Adækvanslæren

  • Påregnelighed

  • Årsagssammenhæng

  • Culpa (uagtsomhed)

  • Proximate cause

  • Force majeure

Indholdsfortegnelse