Adam betydning

• Egennavn: Adam som mandligt fornavn (fx Adam Oehlenschläger). Bruges om en bestemt person og skrives med stort A.
• Teologisk figur: Adam som det første menneske i Første Mosebog; symbol for menneskeheden og ofte sat i relation til syndefaldet.
• Idiomer og sammensætninger: Ordet indgår i faste udtryk og afledte ord med særlige betydninger, fx adamsæble (struben), i Adams dragt (nøgen), Adams børn (menneskene), ikke kende nogen fra Adam (slet ikke kende).
• Faglige og tekniske forkortelser: ADAM kan som forkortelse stå for specifikke begreber (fx en familie af proteiner i biologi: “A Disintegrin And Metalloprotease”). Dette er en særskilt betydning, typisk skrevet med versaler.

Adam kommer fra hebraisk אָדָם (’ādām), der betyder “menneske” eller “mand” og forbindes med ’adāmāh (“jord, muld”) og adjektivet ’ādōm (“rød”). Den teologiske og sproghistoriske tolkning knytter derfor navnet til idéen om “mennesket af jord”. Formen Adam er udbredt i en lang række sprog; på arabisk skrives det آدم (Ādam), på tyrkisk Adem, og i de fleste europæiske sprog bruges varianten Adam.

• Ordklasse: Egennavn (proprium).
• Genitiv: Adams (fx “Adams børn”).
• Sammensætninger: Når Adam indgår som førsteled i faste, leksikaliserede sammensætninger, bruges ofte lille begyndelsesbogstav: adamsæble, adamsdragt. Som selvstændigt navn eller i løse forbindelser bevares stort begyndelsesbogstav: Adams børn.
• Flertalsbrug: Der findes ingen almindelig flertalsform som almindeligt substantiv; man siger fx “flere personer ved navn Adam”.

Dansk udtale typisk som [ˈeːdam]/[ˈɛːdam]. Tryk på første stavelse.

• Egennavn: “Adam møder kl. 9 til mødet.”
• Litteraturhistorie: “Adam Oehlenschläger regnes for en central skikkelse i dansk romantik.”
• Teologisk: “I fortællingen om Adam og Eva uddrives mennesket fra Edens have.”
• Idiomer:

  • “Jeg kender ham ikke fra Adam” (jeg kender ham slet ikke).
  • “Han stod i Adams dragt” (han var nøgen).
  • “Det har vi gjort siden Adam var dreng” (i umindelige tider).
  • “Historien går helt tilbage til Adam og Eva” (tilbage til begyndelsen).

• Faste ord:

  • “Hans adamsæble er meget tydeligt.”
  • “Prædikenen handlede om Adams børn og arvesynden.”

• Faglig forkortelse: “ADAM-proteaser spiller en rolle i celleadhæsion og signalering.”

• Som egennavn: Ingen egentlige synonymer; kan sammenlignes med andre traditionelle drengenavne (fx Jakob, Noah) i religiøs kontekst.
• Som teologisk figur: “det første menneske”, “urmennesket” (beslægtede beskrivelser, ikke strenge synonymer).
• Til idiomernes betydning:

  • “ikke kende fra Adam” ≈ “ikke ane hvem X er”, “være helt ukendt med”.
  • “i Adams dragt” ≈ “nøgen”, “uden en trævl på kroppen”.

• Teologisk kontrast: Adam vs. Gud (skabning kontra skaber).
• Kønslig kontrast i traditionen: Adam vs. Eva (mand/kvinde) - bemærk at dette er en kulturel-påståelig modsætning, ikke et sprogligt antonym.
• Til idiomer: For “nøgen” kan modsætningen være “påklædt”. For “kender ikke fra Adam” kan den praktiske modsætning være “kende udmærket”.

I jødedom, kristendom og islam figurerer Adam som det første menneske og stamfader til menneskeslægten. I kristen tradition forbindes Adam ofte med syndefaldet og arvesynden, mens islam betoner Adam som profet og den første, der modtog guddommelig vejledning. I kunst, litteratur og filosofi er Adam blevet et symbol på uskyld, ansvar, fri vilje og menneskets forhold til natur og moral.

Adam har gennem århundreder været et udbredt drengenavn i store dele af verden. I Danmark bruges navnet jævnt og genkendeligt, uden nødvendigvis at være blandt de allerhyppigste i alle årgange. Internationale varianter omfatter bl.a. Adem (tyrkisk), Adam (polsk, tjekkisk, engelsk m.fl.) og Ādam (arabisk transskription).

• Biologi/medicin: ADAM-proteiner (A Disintegrin And Metalloprotease) er en familie af membranbundne enzymer involveret i bl.a. proteinkløvning og signalering.
• IT: ADAM har været brugt som akronym for visse systemnavne og teknologier; sådanne anvendelser er faglige og skrives typisk med versaler.

• Stavning: Navnet skrives med stort A: Adam. I faste sammensætninger ses ofte lille begyndelsesbogstav: adamsæble, adamsdragt; i frie forbindelser og genitiv bevares stort: Adams børn.
• Stil og register: Idiomerne er uformelle til neutrale; teologiske henvisninger er formelle/almene.
• Flertydighed: Skeln mellem Adam (navn/figur) og ADAM (akronym). Konteksten afgør betydningen.