Adhd betydning

ADHD betegner en neurodevelopmental (neuroudviklings-) forstyrrelse, som typisk debuterer i barndommen og kan vare ved i ungdoms- og voksenlivet. Kerneområderne er:

• Uopmærksomhed: Vanskeligheder med vedvarende opmærksomhed, organisering, at følge instruktioner og at færdiggøre opgaver.
• Hyperaktivitet: Rastløshed, motorisk uro, svært ved at sidde stille (ofte mere tydeligt hos børn end voksne).
• Impulsivitet: Hurtige, uoverlagte handlinger, afbrydelser og vanskeligheder med at vente på tur.

Diagnostisk beskrives tilstanden i tre præsentationer: overvejende uopmærksom, overvejende hyperaktiv/impulsiv samt kombineret.

Ordet ADHD er et akronym for det engelske Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. På dansk har man tidligere anvendt betegnelser som hyperkinetisk forstyrrelse (især i ICD-10-terminologien) og mere generelt opmærksomhedsforstyrrelse. I dag er “ADHD” den dominerende fag- og hverdagsterm.

• Udtale: Udtales bogstav for bogstav: “A-D-H-D”.
• Bøjning/ordklasse: Akronym/substantiv uden almindelig bøjningsendelse. Ofte brugt ubestemt: “har ADHD”, “diagnose: ADHD”. I sammensætninger bruges bindestreg: ADHD-diagnose, ADHD-behandling, ADHD-udredning.
• Versaler vs. minuskel: “ADHD” er standard i formelle sammenhænge; “adhd” ses i uformel skrift (fx på nettet). Begge henviser til samme tilstand.
• Personbetegnelse: “person med ADHD” anbefales i neutral/faglig stil. Formen “ADHD’er” forekommer, men opfattes af nogle som uformel eller stemplende.

Begrebet har rødder i tidlige beskrivelser af opmærksomheds- og aktivitetsforstyrrelser hos børn. Terminologien har ændret sig i internationale diagnosesystemer:

• ADD: ældre/populær betegnelse for overvejende uopmærksom præsentation uden fremtrædende hyperaktivitet.
• Hyperkinetisk forstyrrelse: ICD-10-betegnelse, snævrere kriterier end DSM’s ADHD.
• Executive functions (eksekutive funktioner): planlægning, hæmning, arbejdshukommelse m.m., ofte påvirket ved ADHD.
• Komorbiditet: fx angst, depression, specifikke indlæringsvanskeligheder, Tourettes syndrom, søvnforstyrrelser.

• Uopmærksom: let at blive distraheret, mister ting, udsætter opgaver, glemmer aftaler.
• Hyperaktiv/impulsiv: uro i kroppen, taler meget, afbryder, handler før man tænker.
• Kombineret: både uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet er fremtrædende.

Symptomerne skal være vedvarende, debutere tidligt og medføre funktionsnedsættelse på tværs af sammenhænge (fx hjem, skole/arbejde) for at opfylde diagnosen.

Internationale estimater peger på, at en betydelig minoritet af børn (ofte omkring 5%) og en mindre andel af voksne lever med ADHD. Tilstanden er biologisk forankret med høj arvelighed og påvirkes også af miljømæssige faktorer. Udtryk og funktionsniveau varierer mellem individer og over livsforløbet.

I praksis brugt som substantiv eller som led i sammensætninger:

• “Hun har ADHD og er i udredning.”
• “Han blev diagnosticeret med ADHD som 9-årig.”
• “En ADHD-diagnose kræver grundig udredning.”
• “Vi arbejder med ADHD-venlige undervisningsstrategier.”
• “Kommunen tilbyder ADHD-rådgivning til familier.”
• “Centralstimulerende ADHD-medicin kan indgå i behandlingen.”
• “Han har en overvejende uopmærksom ADHD-præsentation.”
• “Prosateksterne er skrevet af en forfatter med adhd.”
• “ADHD-relaterede vanskeligheder med tidsstyring.”
• “Kurset handler om ADHD og arbejdspladsindretning.”

• Synonymer/nært beslægtede: ADHD (standardform), hyperkinetisk forstyrrelse (ældre/ICD-10), opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet (beskrivende), ADD (ældgammel/populær for uopmærksom præsentation).
• Afledte: ADHD-diagnose, ADHD-behandling, ADHD-udredning, ADHD-symptomer, ADHD-medicin, ADHD-strategier.

Der findes ikke et egentlig leksikalsk antonym til “ADHD”, da det er en klinisk betegnelse. Kontrasterende udtryk kan være:

• uden ADHD/ikke-diagnosticeret med ADHD
• neurotypisk (uformelt om personer uden neuroudviklingsforstyrrelse)
• vedvarende opmærksomhed, god impulskontrol (egenskaber, der ofte er udfordrede ved ADHD)

• “ADHD skyldes dårlig opdragelse” - Fejlagtigt; tilstanden har biologisk grundlag og høj arvelighed, om end miljø kan påvirke udtryk og funktionsniveau.
• “Kun drenge har ADHD” - Fejlagtigt; piger og kvinder kan have lige så betydelige vanskeligheder, men præsenterer sig ofte mere uopmærksomt og opdages senere.
• “Man vokser fra ADHD” - Symptomer kan ændre karakter over tid, men mange har vedvarende udfordringer i voksenlivet.
• “Alle er lidt ADHD engang imellem” - Hverdagsdistraktion er ikke det samme som en klinisk forstyrrelse med funktionsnedsættelse.

• I professionel og formel tekst anbefales “ADHD” i versaler.
• Undgå stemplende sprog; brug “person med ADHD” frem for at reducere personen til diagnosen.
• I sammensætninger bruges bindestreg: ADHD-venlig, ADHD-relateret.

• Neuroudviklingsforstyrrelser
• Eksekutive funktioner
• Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
• Specifikke indlæringsvanskeligheder
• ICD-11 og DSM-5-TR (diagnosesystemer)