Adl betydning

Adl kan betyde forskellige ting afhængigt af sammenhængen. Mest udbredt bruges ADL som en faglig forkortelse for “Activities of Daily Living” – på dansk ofte kaldet “aktiviteter i dagligdagen” eller “almindelige daglige aktiviteter”. I andre sammenhænge er ʿadl (arabisk: عدل) et centralt begreb for retfærdighed og ligevægt i arabisk og islamisk tænkning. Derudover optræder ADL som forkortelse i en række tekniske og organisatoriske betydninger.

Overblik og betydning

• ADL (sundhed/fagligt): Aktiviteter i dagligdagen, dvs. de basale og instrumentelle funktioner, man udfører for at leve selvstændigt (fx spise, vaske sig, lave mad, handle, styre medicin).
• ʿadl (arabisk): Retfærdighed, ligevægt og moralsk korrekthed; også et guddommeligt attributnavn (al-ʿAdl, “Den Retfærdige”).
• Andre forkortelser: ADL kan også henvise til organisationer (fx Anti-Defamation League) eller tekniske fagtermer (fx Architecture Description Language i softwareudvikling).

ADL i sundheds- og socialfaglig praksis

Definition: ADL omfatter de hverdagsaktiviteter, der gør det muligt at klare sig selv i eget hjem og deltage i samfundslivet. Begrebet anvendes bredt i ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, geriatrik, psykiatri og kommunal rehabilitering.

Kategorier:

• Basale ADL (BADL): Personlig hygiejne, bad, påklædning, spisning/ernæring, toiletbesøg, forflytning, mobilitet i hjemmet, kontinens.
• Instrumentelle ADL (IADL): Madlavning, indkøb, rengøring, tøjvask, håndtering af medicin, økonomi/betalinger, brug af telefon og IT, planlægning og transport.
• Udvidede/avancerede ADL: Sociale, arbejdsmæssige og fritidsaktiviteter; mindre standardiseret i klinisk praksis, men ofte medtaget i rehabiliteringsmål.

Formål med ADL-vurdering: At identificere ressourcer og begrænsninger, planlægge målrettet træning, vælge hjælpemidler/boligtilpasning og følge progression over tid.

Relaterede rammer: WHO’s ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) bruges ofte til at sætte ADL i relation til kropsfunktioner, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer.

ʿadl i arabisk og islamisk tænkning

Definition: ʿAdl betyder retfærdighed, balance og det at handle korrekt og uden partiskhed. I islamisk teologi optræder al-ʿAdl som et guddommeligt attributnavn (“Den Retfærdige”). I islamisk ret (fiqh) kan ʿadl også betegne en persons moralske troværdighed (fx en “retfærdig” vidneførsel).

Brug i kontekst: Begrebet anvendes i etik, jura, politisk filosofi og daglig sprogbrug i den arabisk-talende verden og i islamiske studier globalt.

• Synonymer (kontekstafhængigt): retfærdighed, fairness, ligevægt, proportionalitet.
• Antonymer: ẓulm (uretfærdighed, undertrykkelse), partiskhed, vilkårlighed.

Etymologi

• ADL (sundhed): Internationalt initialord fra engelsk “Activities of Daily Living”. På dansk bruges både forkortelsen ADL og oversættelser som “aktiviteter i dagligdagen/almindelige daglige aktiviteter”.
• ʿadl (arabisk): Fra den semitiske rod ʿ-d-l, der knytter til betydninger som at være retfærdig, udligne, bringe i balance eller bøje af fra uret til det rette.

Eksempler på brug

ADL (sundhed):

• “Patienten er selvhjulpen i basale ADL, men har behov for støtte til IADL som indkøb og madlavning.”
• “Ergoterapeuten gennemførte en ADL-vurdering med Barthel Index og satte mål i COPM.”
• “Kommunal genoptræning fokuserer på øget selvstændighed i ADL gennem træning og hjælpemidler.”
• “Efter hofteoperationen var forflytninger og påklædning de største ADL-udfordringer.”
• “IADL som medicinhåndtering og økonomi kræver ofte kognitiv støtte ved demens.”

ʿadl (arabisk):

• “Retfærdighed (ʿadl) er et bærende princip i islamisk etik.”
• “Dommeren skal udvise ʿadl og undgå ẓulm i sin afgørelse.”
• “Navnet al-ʿAdl fremhæver Guds retfærdighed.”

Andre forkortelser:

• “ADL offentliggjorde en rapport om hadefuld tale online.” (Anti-Defamation League)
• “Systemet beskrives i en ADL for at dokumentere arkitekturen.” (Architecture Description Language)
• “I C++ håndteres navneopslag via ADL i visse funktionskald.” (Argument-dependent lookup)

Synonymer og antonymer (samlet oversigt)

Historisk udvikling

• ADL som klinisk begreb: Systematiske ADL-målinger blev udbredt i midten af 1900-tallet. Katz’ ADL-indeks (1963) og Barthel Index (1965) standardiserede vurdering af basale funktioner. Lawton & Brody introducerede IADL-skalaen (1969) for mere komplekse hverdagsopgaver. FIM skalaen (fra 1987) gav en bredere funktionsprofil. I 2001 lancerede WHO ICF som ramme for funktionsevne og deltagelse, som ADL ofte knyttes til.
• ʿadl i idéhistorie: Begrebet retfærdighed er centralt i klassiske arabiske sprogværker, teologi og retslære. I islamisk tradition har ʿadl både kosmologisk (orden/balance), etisk (ret/galt) og juridisk (vidners troværdighed) betydning.

Brug og stil

• Skiftende versaler: I sundhedsfaglig sammenhæng skrives ofte “ADL” med versaler; i løbende dansk tekst ses også “adl-” som forled (fx “adl-træning”).
• Udtale: ADL udtales typisk bogstav for bogstav “a-de-el”. Det arabiske ʿadl har en halsholdt åbningslyd (ʿayn), som ofte udelades i translitteration til “adl”.
• Kontekstafhængighed: Skriv hele udtrykket første gang (fx “Activities of Daily Living (ADL)”) for at undgå tvetydighed.

Andre betydninger og relaterede forkortelser

• Anti-Defamation League (ADL): Amerikansk borgerrettighedsorganisation grundlagt i 1913.
• Architecture Description Language (ADL): Samlebetegnelse for sprog til at beskrive software- og systemarkitekturer (fx AADL, Acme).
• Argument-dependent lookup (ADL): Mekanisme i C++’s navneopslag.
• Nordiske varianter: På svensk bruges “Aktiviteter i dagliga livet (ADL)”, som svarer til den danske faglige anvendelse.

Relaterede begreber

• Rehabilitering, ergoterapi, fysioterapi
• Hjælpemidler, boligtilpasning, forflytningsteknik
• ICF (International Classification of Functioning)
• Egenomsorg, funktionsevne, deltagelse
• Etik, retfærdighed, jura (for ʿadl)