Advent betydning

Religiøs betydning: Advent er den første del af kirkeåret i store dele af vestlig kristendom (fx den danske folkekirke, katolske og anglikanske kirker). Perioden består af fire søndage før juledag og spænder derfor over ca. 22-28 dage. Advent har et dobbelt fokus:

• Forberedelse til Jesu fødsel (julens fest).
• Forventning om Kristi genkomst (eskatologisk håb).

I mange kirker er Advent præget af eftertanke, bøn og håb, og det liturgiske farvetema er typisk lilla/violet som tegn på forberedelse. Nogle traditioner bruger lyserød (Gaudete) på 3. søndag i Advent som et udtryk for glæde midt i forventningen.

Hverdags- og kulturbrug: I Danmark forbinder mange Advent med tænding af lys i en adventskrans, åbning af adventskalender, særlige gudstjenester, musik og samvær. Første søndag i Advent markerer samtidig begyndelsen på kirkeåret.

Overført, ikke-religiøs betydning: Ordet kan (især i højstemt eller akademisk stil) betyde “ankomst/begyndelse af noget”, fx: “med internettets advent” = med internettets fremkomst.

“Advent” stammer fra latin adventus = ‘ankomst, komme’, afledt af ad- (‘til’) + venire (‘komme’). I kristen latin bruges udtrykket ofte som adventus Domini (‘Herrens komme’). Via kirkelatin og kirkesprog blev ordet optaget i europæiske sprog, herunder dansk.

• Advent begynder den fjerde søndag før juledag.
• Første søndag i Advent falder altid mellem 27. november og 3. december.
• Perioden kan være mellem ca. 22 og 28 dage afhængigt af kalenderåret.
• I de år, hvor juledag er mandag, falder 4. søndag i Advent på 24. december.

Advent som periode opstod gradvist i oldkirken. I 400-500-tallet kendes forløbere i bl.a. Gallien og på Den Iberiske Halvø, nogle steder med seks søndage og ofte med fastepraksis. I romersk tradition blev perioden efterhånden fastsat til fire søndage, og dette mønster bredte sig i Vesten. I dag fastholder de fleste vestlige kirker de fire søndage, mens østlige kirker ikke taler om “Advent” i samme forstand, men markerer en 40 dages julefaste (ofte fra 15. november).

• Liturgiske farver: Lilla/violet (forberedelse). Nogle traditioner bruger lyserød på 3. søndag (Gaudete). I visse nordiske sammenhænge ses også blå.
• Salmer og tekster: Temaer som håb, fred, omvendelse og forventning. Bibelteksterne kredser om profetierne, Johannes Døber og løftet om Messias.
• Symboler: Fire lys (et for hver søndag), krans som tegn på evighed, samt musik og stille liturgi, der peger frem mod jul.

• Adventskrans: Krans med fire lys, hvor man tænder ét mere lys hver søndag i Advent.
• Adventskalender: Ofte 24 låger (1.-24. december); begynder ikke nødvendigvis samme dag som Advent.
• Kalenderlys: Lys med tal fra 1 til 24, der brændes lidt hver dag i december.
• Adventsgudstjeneste: Særlige gudstjenester med adventstekster, bønner og salmer.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn). Bestemt form: adventen. Pluralis bruges sjældent.
• Sammensætninger: Forekommer både med og uden forbindelses-s. Udbredte former er fx adventstid, adventssøndag, adventskrans, adventskalender, adventsgudstjeneste.
• Stil: I ikke-religiøs betydning (“advent af …”) virker ordet formelt/højstemt; ofte erstattes det af “fremkomst”, “indtog” eller “ankomst”.

• Religiøst: “Første søndag i Advent markerer begyndelsen på kirkeåret.”
• Religiøst: “Vi tænder det tredje lys i Advent på søndag.”
• Religiøst: “Advent er en tid til bøn og forventning.”
• Kulturelt: “Børnene glæder sig til at åbne deres adventskalender.”
• Kulturelt: “Vi hænger adventskransen op i stuen.”
• Overført: “Med internettets advent blev global kommunikation hverdag.”
• Overført: “Adventen af nye vaccineteknologier ændrede sygdomsbekæmpelsen.”
• Kalender: “I år falder 4. søndag i Advent den 24. december.”

Religiøs betydning:

• Førjulstid, ventetiden (før jul), adventstid.

Overført betydning (ankomst/begyndelse):

• ankomst, komme, indtog, fremkomst, tilsynekomst, begyndelse.

Relaterede begreber:

• Jul, kirkeåret, faste, Gaudete (3. søndag), Kristi genkomst (parousia).

I overført betydning kan antonymer være:

• afgang, bortgang, ophør, afslutning, tilbagetrækning.

For den kirkelige periode findes ikke et egentligt antonym; Advent efterfølges af juletiden.

• Vestkirker: Typisk fire søndage; farverne lilla/lyserød (nogle steder blå).
• Østkirker: En 40-dages julefastetid (ikke normalt kaldt “Advent”).
• Sprog: Dansk, norsk og svensk bruger “advent”; engelsk “Advent”; tysk “Advent”.

• Første søndag i Advent er ikke altid 1. december.
• “Advent” skrives med lille forbogstav på dansk i almindelig tekst.
• Vælg “fremkomst/indtog” i neutral stil, hvis “advent” lyder for højstemt i ikke-religiøs sammenhæng.

Advent betyder “ankomst” og betegner i kirkelig sammenhæng de fire søndage før jul, præget af forberedelse, håb og forventning. Ordet bruges også, om end sjældnere, i overført betydning om begyndelsen af noget nyt. Etymologisk stammer det fra latin adventus, og det har givet navn til en rig kulturel og liturgisk tradition i Danmark og internationalt.