Ædru betydning

Ædru er et adjektiv, der oftest beskriver en persons tilstand: at vedkommende ikke er under indflydelse af alkohol. Det bruges både i hverdagssprog, i sundheds- og trafiksammenhæng samt i juridiske og organisatoriske kontekster (fx arbejdspladsregler).

• Konkrete betydning: “ikke fuld”, “upåvirket af alkohol”.
• Overført betydning: kan betegne en realistisk, afdæmpet eller “nøgtern” tilgang; i praksis vælges dog ofte nøgtern eller ædruelig i stedet.

Typiske sammenhænge: kørsel, arbejde, behandling/afvænning, sociale arrangementer, aftaler og ansvarskrævende situationer.

• Ordklasse: adjektiv (tillægsord).
• Kernebrug: især som prædikativt adjektiv efter verber som være, forblive, holde sig (fx “han er ædru”).
• Attributivt: kan stå foran et substantiv (fx “en ædru chauffør”).
• Komparation: sjælden/ikke naturlig i konkret betydning; i overført stil kan man møde “mere ædru” om en tilgang/tonen.
• Afledninger: ædruelig (mere om livsførelse/tonen), ædruelighed (substantiv).
• Udtale: ca. [ˈɛðʁu] med tryk på første stavelse. Stavelsesdeling: æd-ru.

Ordet er gammelt i dansk og kendt i de nordiske sprog (jf. norsk edru). Den præcise etymologiske vej er usikker, men ordet knyttes ofte til nordisk/ældre skandinavisk ordstof og betegner oprindeligt fravær af rus. Grundbetydningen “ikke beruset” har været stabil gennem tiden.

• “Jeg er ædru og kan køre bilen hjem.”
• “Han har været ædru i seks måneder.”
• “Chaufføren skal være ædru under hele vagten.”
• “Kom venligst ædru til mødet i morgen.”
• “Politiet vurderede, at føreren ikke var ædru.”
• “Hun vælger at holde sig ædru til firmafesten.”
• “En mere ædru tilgang til tallene viser, at målet er realistisk.” (overført)
• “Han blev hædret for at forblive ædru trods svære omstændigheder.”
• “Arrangementet er ædru-ingen servering af alkohol.”
• “Lægen anbefalede at holde sig ædru i op til 48 timer før prøven.”

• Konkrete synonymer: upåvirket, ikke beruset, alkoholfri (om personer: i betydningen uden alkohol i blodet), tørlagt (om en person i længerevarende afholdenhed).
• Overført/semantisk nærhed: nøgtern, ædruelig, realistisk, afdæmpet, sindig (afhænger af kontekst).
• Udtryk: klar i hovedet, ved sine fulde fem (uformelt).

• Generelt: beruset, fuld, påvirket.
• Uformelt/slang: snaldret, bedugget, plakatfuld, stangstiv.
• Fagligt/sagsprosa: spritpåvirket, alkoholpåvirket.

• Ædruelig: om livsstil eller tone; moderat, mådeholden, nøgtern.
• Ædruelighed: substantiv for det at leve uden/med mådehold i forhold til alkohol; også brugt i moralske og religiøse sammenhænge.
• Afholdenhed/afholdsmand/-kvinde: praksis/person der helt undlader at drikke alkohol.
• Tørlægning: længerevarende ophør med alkoholindtag hos en person med alkoholproblemer.
• Promille: mål for alkoholkoncentration i blodet; relevant i trafik og arbejdssikkerhed.

I Danmark blev ord som ædru, ædruelig og ædruelighed centrale i afholdsbevægelsen fra slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet. Fokus var på moralsk og social reform, sundhed samt trafiksikkerhed. I dag optræder ædru ofte i regler og retningslinjer (fx i trafikken og på arbejdspladser), men også i personlige fortællinger om alkoholvaner og recovery.

• være/forblive/holde sig ædru
• komme ædru (til arbejde, møde, arrangement)
• køre ædru / ædru kørsel
• helt ædru, fuldstændig ædru (forstærkende)
• ædru chauffør/vagt
• ædru livsstil (ofte med fokus på afholdenhed)
• en ædru vurdering/tonen er ædru (forekommer, men mange vil vælge “nøgtern” her)

• Ædru er neutral og klar i beskrivelsen af fravær af alkoholpåvirkning.
• I overført betydning opfatter mange nøgtern eller ædruelig som mere idiomatisk i moderne dansk.
• I formelle tekster (trafik, arbejdsmiljø, medicin) bruges ofte specifikke formuleringer som “alkoholpåvirket/ikke alkoholpåvirket” sammen med tal (promillegrænser).