Ægtefælle betydning

Ægtefælle betegner den person, som man er gift med i et lovligt indgået ægteskab. Ordet anvendes bredt:

• Juridisk og administrativt: i love, domme, offentlige blanketter, skatteforhold, arveret, pensions- og forsikringsdokumenter.
• Formelt sprog: i officielle breve, arbejdspladskommunikation, kontrakter og ved ansøgninger.
• Neutral, kønsuafhængig betegnelse: i situationer hvor man ikke ønsker eller kan angive køn (alternativ til “mand/hustru”).

Ordet adskiller sig fra relaterede betegnelser som partner eller samlever, der ikke i sig selv indebærer, at man er gift.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn)
• Udtale (omtrent): “ÆG-te-fæl-le” med tryk på første stavelse
• Stavelseopdeling: æg-te-fæl-le

Ægtefælle er en sammensætning af ægte (i betydningen “lovformelig, legitim; vedrørende ægteskab”) og fælle (“ledsager, makker”).

• Ægte: har germansk rod og er beslægtet med tysk echt (“ægte, ærlig, lovlig”). I sammensætninger som ægteskab markerer det det formelt indgåede forhold.
• Fælle: har nordisk-germansk baggrund og er beslægtet med engelsk fellow og norrønt félagi (“fælle, kompanion”).

Sammensætningen signalerer således “den lovlige (ægteskabelige) ledsager”.

I dansk ret er ægtefælle den lovmæssige betegnelse for ens partner i et ægteskab. Ordet har konsekvenser i en række regelsæt, bl.a.:

• Arveret og dødsbo: Ægtefæller har indbyrdes arveret og særlige rettigheder ved dødsfald (fx ægtefælleudlæg, suppleringsarv).
• Økonomiske forhold: Ægtefællers formueforhold reguleres af lovgivningen (fx delingsformue/særeje), og ægtefæller kan indgå ægtepagter.
• Skat og social sikring: Visse fradrag, ydelser og pensions-/forsikringsordninger tager specifikt højde for ægtefællestatus.
• Familieret: Separation, skilsmisse, ægtefællebidrag m.m. omhandler rettigheder og pligter mellem ægtefæller.
• Sundhed og samtykke: Ægtefællen regnes ofte som nærmeste pårørende i sundheds- og krisesituationer, når der ikke foreligger andet.

Bemærk: I moderne dansk ret omfatter ægtefælle også ægteskaber mellem personer af samme køn.

• Formelt/juridisk: “Hvis du flytter sammen med din ægtefælle, skal folkeregisteret have besked.”
• Forsikring/pension: “Ordningen udbetales til efterladt ægtefælle.”
• Arveret: “Den længstlevende ægtefælle udtager aktiver til personligt brug.”
• Hverdagsbrug (formelt): “Min ægtefælle og jeg deltager begge i konferencen.”
• Professionelt: “Medarbejderen kan overføre ferie til sin ægtefælle i visse tilfælde.”
• Informationsskema: “Oplys venligst navn på ægtefælle.”
• Internationalt: “Der kræves dokumentation for ægtefælles opholdsgrundlag.”
• Medicinsk kontekst: “Patientens ægtefælle blev informeret om forløbet.”
• Kontrasterende brug: “Hun bor med sin partner, men de er ikke ægtefæller.”
• Efter skilsmisse: “Kontakt til tidligere ægtefælle reguleres af samværs- og bopælsaftaler.”

• Mand / hustru – kønsspecifikke; almindelige i daglig tale.
• Ægtemand / hustru – mere formelle, især i skrift.
• Ægtemage – ældre/ litterært præg.
• Partner – kønsneutral, men ikke nødvendigvis gift.
• Bedre halvdel – uformelt, humoristisk/venligt.
• Maka/make – sjældnere; påvirkning fra nabosprog.

Bemærk, at ægtefælle er det mest neutrale, kønsuafhængige og formelle valg i juridiske og administrative sammenhænge.

• Ugift, single, enlig – angiver fravær af ægteskabelig status.
• Fraskilt, tidligere ægtefælle – angiver ophørt ægteskab.
• Samlever – bor sammen uden at være gift (ikke direkte antonym, men kontrast til ægtefælle).
• Forlovede – planlagt, men endnu ikke indgået ægteskab.

• Register: Højere grad af formalitet end “mand/kone”; foretrækkes i offentlige dokumenter.
• Kønsneutralitet: Velegnet i inkluderende sprogbrug og når køn ikke er relevant.
• Præcision: Indikerer specifikt, at der foreligger et ægteskab (modsat “kæreste” eller “partner”).
• Afledninger: ægtefælle- (forled i sammensætninger: ægtefællepension, ægtefællebidrag).

Begrebet ægtefælle følger udviklingen i ægteskabsinstitutionen. I ældre tid var ægteskabet primært en juridisk og ofte kirkeligt forankret ordning, hvor rollerne var kønsspecifikke (mand/hustru). I moderne tid betoner ordet ligestilling, gensidige rettigheder og pligter, og dækker også ægteskaber mellem personer af samme køn. I dagligsproget bruges “mand” og “kone” hyppigt, mens ægtefælle bevarer en formel tone.

• Ægteskab – den juridiske institution, som skaber status som ægtefæller.
• Skilsmisse – ophævelse af ægteskab; medfører status som tidligere ægtefæller.
• Samlever – bofælle i parforhold uden ægteskab.
• Registreret partner – historisk dansk ordning (nu udfaset), beslægtet status.

• Vælg ægtefælle i formelle tekster og hvor køn ikke skal fremgå.
• Brug mand eller kone i uformel daglig tale, hvis kønnet er kendt og relevant.
• Undgå ægtefælle om personer, der “kun” er kærester/partnere uden ægteskab.