Ægteskab betydning

Ægteskab betegner i snæver juridisk forstand den retslige status, som opnås ved en gyldig vielse (borgerlig eller kirkelig). Det medfører bl.a. regler om formueforhold, arv, samtykke, forældremyndighed og mulighed for navneændring. I bredere kulturel og sociologisk forstand beskriver ægteskab et forpligtende livsfællesskab, som traditionelt er tænkt som varigt, men som kan opløses ved skilsmisse.

Ordet bruges om både:

• Institutionen (”ægteskabet som samfundsinstitution”).
• Den konkrete forbindelse mellem to personer (”et lykkeligt ægteskab”).
• En juridisk handling/tilstand (”at indgå ægteskab”).
• Overført brug om en tæt forening af ting eller ideer (”et ægteskab mellem tradition og innovation”).

Ægteskab er et sammensat ord af ægte + -skab. Efterleddet -skab svarer til engelsk -ship og angiver en tilstand eller egenskab. Forleddet ægte er beslægtet med det tysknedertyske echt (’ægte, lovlig’) og det ældre danske verbum at ægte (’at gifte sig med’). Betydningen peger altså mod ’det at være ægte (lovligt) forbundet’.

Der er nære paralleller i de øvrige nordiske sprog: svensk äktenskap, norsk ekteskap. På islandsk hedder institutionen hjónaband (’ægtepars bånd’), som er en anden dannelse.

• Synonymer/nær-synonymer: giftermål, ægteforhold (æld.), parforhold (ikke nødvendigvis juridisk), vielse (ceremonien, ikke tilstanden).
• Beslægtede ord: ægtefælle, ægtemand (trad.), hustru (trad.), ægtepar, brud, brudgom, bryllup, vielse, ægtepagt, ægteskabslov, ægteskabsrådgivning.

• Skilsmisse, separation
• Ugifthed, singleliv
• Samboerskab/samliv uden ægteskab (kontrast, ikke egentlig antonym)

• De valgte at indgå ægteskab efter fem års samliv.
• Ægteskabet blev indgået ved en borgerlig vielse på rådhuset.
• De har levet i et lykkeligt ægteskab i mere end fyrre år.
• Ægteskabet knagede under presset fra arbejde og økonomi.
• Parret besluttede at opløse ægteskabet i mindelighed.
• Han friede, men de tog sig god tid, før de indgik ægteskab.
• Ægteskabet medfører både rettigheder og forpligtelser.
• De fik et barn uden for ægteskab i 1950’erne, hvilket dengang var usædvanligt.
• Hun beholdt sit efternavn efter ægteskabet.
• Der findes tilbud om ægteskabsrådgivning for par i krise.
• Et proformaægteskab er ulovligt, hvis formålet er at omgå regler.
• Ægteskabet mellem to kulturer kan være berigende, men også udfordrende.
• De indgik ægteskab i udlandet og fik det registreret i Danmark.
• De talte om særeje i forbindelse med ægteskabet og oprettede en ægtepagt.
• Ægteskabet blev senere kendt ugyldigt på grund af formelle fejl ved prøvelsen.
• Et tvangsægteskab er i strid med dansk ret og grundlæggende rettigheder.
• Ægteskabet beskrives ofte som et partnerskab baseret på tillid og respekt.
• Ægteskab af kærlighed kontrasteres nogle gange med ægteskab af fornuft.
• I retorik taler man om et ”ægteskab” mellem ord og musik i en sang.

Historisk har ægteskabet i Danmark været tæt knyttet til kirken og slægten, bl.a. med hensyn til arv, legitimitet og social orden. Danske Lov (1683) og senere ægteskabslovgivning regulerede indgåelse og opløsning. I det 20. århundrede blev ægteskabet gradvist mere baseret på individuel frihed og ligestilling, og skilsmisse blev almindeliggjort.

I 1989 indførte Danmark registreret partnerskab for par af samme køn (som et af de første lande). I 2012 blev ægteskabsloven gjort kønsneutral, så par af samme køn kan indgå ægteskab på samme vilkår som andre, både borgerligt og i folkekirken, med respekt for trossamfundenes selvbestemmelse.

Nutidigt ses også alternative samlivsformer (fx samboerskab uden ægteskab), men ægteskabet har fortsat stor juridisk og symbolsk betydning.

Bemærk: Følgende er overordnet og ikke juridisk rådgivning.

• Form: Ægteskab kan indgås ved borgerlig eller kirkelig vielse efter forudgående prøvelse (prøvelsesattest).
• Alder og samtykke: Parterne skal som udgangspunkt være fyldt 18 år og give frivilligt samtykke. Nært beslægtede personer kan ikke gifte sig. Bigami er forbudt.
• Formueforhold: Udgangspunktet er deling ved skifte (fælleseje/deling af værdier), medmindre der er aftalt særeje i en ægtepagt. Reglerne er nuancerede og afhænger af aftaler og konkrete forhold.
• Arv og familie: Ægtefæller har arveret efter hinanden og kan adoptere efter gældende regler. Regler om forældremyndighed og bopæl for børn gælder uanset forældres ægteskabsstatus.
• Opløsning: Ægteskab kan opløses ved separation eller skilsmisse efter gældende lov. Visse vilkår (fx bidrag, deling) afhænger af omstændighederne.

• indgå/leve i/opløse ægteskab
• et lykkeligt/ulykkeligt/stabilt/skrøbeligt ægteskab
• borgerligt/kirkeligt ægteskab
• blandet ægteskab (fx på tværs af religion/kultur)
• proformaægteskab, tvangsægteskab, børneægteskab (kritiske/ulovlige kontekster)
• ægteskab af kærlighed/fornuft/bekvemmelighed
• første/andet/nyt ægteskab
• ægteskabsløfter, ægteskabsrådgivning, ægteskabskontrakt (ægtepagt)
• uden for ægteskab (om fødsel/børn i historisk/retlig kontekst)

Ordet forekommer ofte i billedlig betydning om en tæt og (ideelt) harmonisk forening: ”et frugtbart ægteskab mellem teknologi og design”. Den metaforiske brug fremhæver varighed, forpligtelse og komplementaritet.

• ægteskabslov, ægteskabsret, ægteskabsprøvelse (prøvelsesattest), ægteskabsbevilling (historisk/administrativt), ægteskabsrådgivning
• ægtepagt, særeje, delingsformue/fælleseje, ægtefællebidrag
• skilsmisse, separation, samvær, forældremyndighed
• bigami, polygami (ikke tilladt i dansk ret), tvangsægteskab, proformaægteskab
• vielse, bryllup, forlovelse, ægtefælle, ægtepar

• Vielse vs. ægteskab: Vielse er selve ceremonien/akten; ægteskab er den efterfølgende juridiske og sociale status/tilstand.
• ”At ægte” bruges sjældent i moderne hverdagssprog; man siger typisk ”gifte sig (med)” eller ”indgå ægteskab (med)”.
• ”Ægteskab” skrives i ét ord. Kombinationer dannes ofte med forleddet ”ægteskabs-”.

Ægteskab kan både have varme, positive konnotationer (kærlighed, stabilitet, fællesskab) og neutrale/tekniske (juridisk status). I visse sammenhænge diskuteres ægteskab normativt og politisk, fx i spørgsmål om ligestilling, religiøse ritualer eller familieret.

• ”Ægteskabet hang i en tynd tråd.”
• ”De gik ind i ægteskabet med åbne øjne.”
• ”Ægteskabet blev indgået for lukkede døre.”
• ”De fejrede sølvbryllup efter 25 års ægteskab.”
• ”Ægteskabet brød sammen efter en længere krise.”

Overordnet felt: familie, slægt, samliv, ret. Underfelter: indgåelse (vielse), varighed (samliv), opløsning (skilsmisse), økonomi (ægtepagt), forældreskab (børn, adoption), etik/religion (ritualer, normer).