Ængstelig betydning

Ængstelig er et tillægsord, der beskriver en person eller stemning præget af angst, uro, bekymring eller frygtsom forventning. Det kan dække over:

• Situationsbestemt ængstelse: en midlertidig reaktion på en konkret fare eller usikkerhed (fx før en prøve).
• Disposition/temperament: en generel tilbøjelighed til at bekymre sig eller føle uro.
• Vurdering af adfærd: forsigtig, tilbageholdende eller vagtsom adfærd (ofte på grund af indre uro).

I udvidet, mere formel stil kan ængstelig også betyde overforsigtig, pedantisk omhyggelig (fx “med ængstelig omhu”).

Ordet er beslægtet med angst og stammer fra den germanske rod *ang-, med grundbetydningen “snæver, trang, klem”, der metaforisk er blevet til følelsen af tryk/uro. Dansk ængstelig er påvirket af nedertysk/tysk (ängstlich) og er beslægtet med svensk ängslig og norsk engstelig. Til samme ordfamilie hører ængste (sig), ængstelse og ængstelighed.

• Udtale: cirka [ˈɛŋsd̥əli] (æ = åben e-lyd; ngst- udtales samlet).
• Ordklasse: tillægsord (adjektiv). Adverbialformen er ængsteligt (fx “hun kiggede ængsteligt omkring”).

• Positiv: ængstelig (en ængstelig dreng)
• T- og pluralisform: ængsteligt, ængstelige (et ængsteligt barn; ængstelige forældre)
• Gradbøjning: mere ængstelig, mest ængstelig (evt. ængsteligere/ængsteligst i mere formel stil)
• Afledte former: substantiverne ængstelse, ængstelighed; verbet at ængste (sig).

• Præpositioner: ængstelig for noget/nogen; ængstelig over udviklingen; ængstelig ved tanken om …
• Verber: blive/gøre virke/se ængstelig ud; stå ængsteligt og vente.
• Forstærkere: meget, særdeles, dybt, tydeligt; let for at nedtone: “lidt/let ængstelig”.
• Fast vending: “med ængstelig omhu” = med omhyggelig, næsten bekymret nøjagtighed.

• Hun blev ængstelig, da telefonen ringede sent om natten.
• Jeg er ængstelig for, at vi ikke når fristen.
• Barnet kiggede ængsteligt på den store hund.
• Han har en ængstelig natur og bekymrer sig ofte om småting.
• Deres forældre er ængstelige over udviklingen i området.
• Lægen bemærkede en ængstelig uro hos patienten.
• Med ængstelig omhu gennemgik hun kontrakten linje for linje.
• Det ængstelige blik afslørede hans usikkerhed.
• Hun bliver let ængstelig i store forsamlinger.
• Han spurgte ængsteligt, om alt var i orden.
• Journalisten beskrev en ængstelig stemning på markedet.
• De ængstelige investorer solgte deres aktier.

• Angst (mere intens/klinisk) - men også substantiv.
• Nervøs - rastløs, spændt; ikke altid bekymret for noget bestemt.
• Bekymret - optaget af mulige problemer; kan være roligt bekymret.
• Urolig - indre uro; kan være mindre specifikt end ængstelig.
• Frygtsom - tilbøjelig til at føle frygt; ofte om karaktertræk.
• Sky - genert/undvigende; social nuance.
• Vagtsom - påpasselig, opmærksom; ikke nødvendigvis bekymret.

Bemærk: ængstelig kan overlappe med disse, men rummer typisk både bekymring og uro.

• Rolig, tryg, ubekymret, fortrøstningsfuld, sindsro (substantiv), i visse sammenhænge modig.

• Register: neutralt til let formelt; mere bogligt end “nervøs”.
• Konnotation: kan lyde mere varigt eller dybtgående end “nervøs”, men mildere end “angst”.
• Metaforisk/overført: beskriver atmosfære/tonen i en tekst: “en ængstelig tid”.

• Psykologi/psykiatri: “ængstelighed” kan beskrive et personlighedstræk eller et symptom. Det er ikke i sig selv en diagnose.
• Personlighedsforstyrrelse: Ængstelig (undgående) personlighedsforstyrrelse betegner det, der internationalt kaldes avoidant personality disorder.
• Tilknytningsteori: ængstelige tilknytningsmønstre (fx ængstelig-ambivalent; i voksenmodeller også ængstelig-undgående).

• ængste (sig) (verbum): “Hun ængster sig for fremtiden.”
• ængstelse (substantiv): “En følelse af ængstelse bredte sig.”
• ængstelighed (substantiv): ofte om vedvarende tilbøjelighed (“et træk af ængstelighed”).
• angst (beslægtet): overordnet begreb/følelse og klinisk term.

I ældre, især skriftligt sprog, finder man ængstelig brugt både om indre uro og om overdreven forsigtighed (“en ængstelig nøjagtighed”). I moderne dansk er den følelsesmæssige betydning mest udbredt, mens den pedantisk-forsigtige nuance primært lever i faste vendinger og formelle tekster.

• Forveksling med “angst”: “angst” er en stærkere, ofte klinisk ladet betegnelse; “ængstelig” kan være mildere og bredere.
• Overfladisk synonymi med “nervøs”: “nervøs” kan være kortvarig spænding; “ængstelig” indebærer typisk bekymring/uro.
• Præposition: sig “ængstelig for/over/ved” - ikke “ængstelig om” (medmindre “ængstelig om at …” i visse konstruktioner).

• Engelsk: anxious, apprehensive (alt. timid i adfærdsbetydning).
• Tysk: ängstlich.
• Svensk: ängslig.
• Norsk (bokmål): engstelig.
• Fransk: anxieux/anxieuse, craintif/craintive (adfærdsnuance).
• Spansk: ansioso/a (dog ofte “utålmodig”), aprensivo/a; mejor: “con ansiedad/preocupado”.

• Ængstelig vs. bekymret: bekymret kan være rationelt og roligt; ængstelig rummer mere følt uro.
• Ængstelig vs. nervøs: nervøs er ofte situationsspændt; ængstelig peger på bekymret usikkerhed.
• Ængstelig vs. frygtsom: frygtsom er en mere stabil tilbøjelighed; ængstelig kan være midlertidigt.

• angst, ængstelse, ængstelighed, nervøs, bekymret, urolig, tryg.