Æra betydning

Æra betyder en længere tidsperiode, der er kendetegnet ved særlige træk eller begivenheder, eller en tidsregning, der regnes fra et bestemt udgangspunkt (en epoke eller epokegørende begivenhed)

Ordet bruges både i dagligsprog (“den digitale æra”) og i faglige sammenhænge som historie, kronologi og geologi.

Betydning og brug

  • Som tidsalder med særlige kendetegn: En æra beskriver en periode, der adskiller sig fra andre ved sine karakteristiske forhold, fx teknologiske, politiske eller kulturelle. Eksempel: “Efterkrigstidens æra”.

  • Som udgangspunkt for tidsregning: I kronologi kan en æra være et år-nul, hvorfra man tæller år. Eksempler: den kristne æra (vor tidsregning), den julianske æra (i visse historiske systemer), Seleukide-æraen.

  • I geologi: “Æra” er en formel rang i den geologiske tidsskala, over “periode” og under “æon” (fx Mesozoikum-æraen).

  • Retorisk/overført brug: Hyppigt brugt til at signalere et afgørende skifte: “en ny æra for dansk forskning”.

Etymologi

Dansk æra er lånt via tysk Ära og/eller fransk ère fra middelalderlatin era (tid, tidsregning). Latinets form knyttes ofte til aera (flertal af aes, “metal, mønt”), brugt i betydningen “tællebrikker, talangivelser”, som senere kom til at betyde “årstal” og derfra “tidsregning/epoke”. Ordet etableres i dansk i oplysningstiden (1700-tallet).

Grammatik og bøjningsformer

  • Køn: fælleskøn (en æra)

  • Bestemt form ental: æraen

  • Flertal: æraer (bestemt: æraerne)

  • Genitiv (sjældnere i moderne dansk): æras / æraens (fx “æraens afslutning”) - ofte erstattes genitiv af en af-konstruktion: “afslutningen på en æra”.

  • Udtale (vejledende): cirka “Æ-ra” med langt æ.

  • Stavning: bemærk forskellen til “ære” (honor), som er et andet ord.

Eksempler på brug

  • “Med internettets gennembrud begyndte den digitale æra.”

  • “Valget markerer en ny æra i landets politiske historie.”

  • “Dampmaskinen indvarslede industrialiseringens æra.”

  • “Efter murens fald trådte Europa ind i en post-sovjetisk æra.”

  • “I geologisk forstand tilhører dinosaurerne Mesozoikum-æraen.”

  • “Den kristne æra danner grundlag for vor tidsregning (e.Kr.).”

  • “Før den moderne æra var lægekunsten domineret af humoralpatologi.”

  • “Virksomheden afslutter en æra med udskiftningen af sin mangeårige direktør.”

  • “Renessancen markerer en æra, hvor kunst og videnskab blomstrede.”

  • “I den præindustrielle æra var landbruget den dominerende erhvervssektor.”

  • “Nogle middelalderlige dokumenter dateres efter den spanske æra (Era Hispanica).”

  • “Med AI’s udbredelse taler mange om AI-æraen.”

  • “Reformen varslede en æra med større gennemsigtighed i forvaltningen.”

Synonymer og beslægtede ord

  • Nærsynonymer: tidsalder, periode, epoke

  • Kontextafhængige synonymer: tid, tidsrum, forløb (mere generelle)

  • Beslægtede (ikke fulde synonymer): årti, århundrede, årtusinde (fast længde), æon (meget større geologisk enhed)

  • Eng. parallel: era (ofte direkte oversætteligt)

Note: epoke bruges ofte om en underopdeling eller et bemærkelsesværdigt afsnit, mens æra typisk har en bredere eller mere overgribende karakter. I geologi har begge ord også specifik, hierarkisk betydning.

Antonymer

  • øjeblik, moment (punktvis tid, det modsatte af langvarig periode)

  • episode, intermezzo (kort afsnit, ofte uden overgribende karakter)

  • forbigående fase (antonym i retorisk brug)

Historisk udvikling og kronologier

Begrebet æra har været centralt i, hvordan mennesker organiserer tid:

  • Kristen æra: vor tidsregning (Anno Domini/CE), traditionelt regnet fra Jesu fødsel.

  • Spansk æra (Era Hispanica): brugt på den Iberiske halvø i middelalderen, regnet fra 38 f.Kr.

  • Seleukide-æraen: brugt i oldtiden i Mellemøsten, regnet fra 312/311 f.Kr.

  • Diocletians æra: brugt i nogle kristne sammenhænge i senantikken.

  • Regnalår (kongers regeringsår) fungerer som “mikro-æraer” for dateringer i dokumenter.

Anvendelse i fagsprog

Geologi (forenklet hierarki):

Rang Eksempel
Æon Fanerozoikum
Æra Paleozoikum • Mesozoikum • Kænozoikum
Periode Trias • Jura • Kridt (under Mesozoikum)
Epoke Plejstocæn • Holocæn (under Kænozoikum)
Alder Finere underopdelinger

Kronologi og historie: “Æra” betegner et startpunkt eller en epokegørende periode; bruges ved datering, periodisering og i titler (fx “Viktoriansk æra”).

Teknologi og samfundsdebat: Retorisk markør for paradigmeskift (AI-æraen, den grønne omstillings æra).

Oversættelser

Sprog Ord Bemærkning
Engelsk era Direkte ækvivalent
Tysk Ära Nær identisk brug
Fransk ère Akut accent
Spansk era Også navnet på historiske æraer
Italiensk era Samme som spansk
Svensk era Bemærk homonymi med “era” (jeres, flertal)
Nor.: bokmål æra Som dansk
Finsk aikakausi Betydningsnært, ikke låneform
Islandsk tímabil / öld Valg afhænger af kontekst

Faste vendinger og kollokationer

  • en ny æra (begynder, indvarsles, indledes)

  • afslutningen på en æra; en æra rinder ud

  • æraens begyndelse/kulmination/karakteristika

  • i X’s æra (fx “i dronning Victorias æra”)

  • præindustriel / industriel / postindustriel æra

  • digital / atomar / antropocæn-æra (retorisk i sidste tilfælde; fagligt er Antropocæn en foreslået epoke)

Forvekslinger og faldgruber

  • Æra vs. ære: To forskellige ord; æra = tidsalder, ære = honor/respekt.

  • Æra vs. epoke: I hverdagssprog næsten synonymer, men i geologi og kronologi har de faste hierarkier og må ikke blandes sammen.

  • Fast længde? En æra har ikke nødvendigvis en standardiseret varighed i hverdagssprog; længden afhænger af kontekst.

  • CE/AD vs. “vor tidsregning”: På dansk bruges ofte “f.Kr.” og “e.Kr.” eller “før/efter vor tidsregning” som henvisning til den kristne æra.

Se også

  • epoke, periode, tidsalder, æon

  • tidsregning, kalender, regnalår

Indholdsfortegnelse