Ærbar betydning
Ærbar betyder overordnet “anstændig, sømmelig og moralsk respektabel”, ofte med særligt fokus på beskedenhed i adfærd og påklædning
I ældre og mere formelle sammenhænge kan ordet desuden betyde “kysk” eller “dydig”.
Betydning og nuancer
- Anstændig/sømmelig: Om adfærd, sprog og påklædning, der ikke virker anstødelig eller seksuelt udfordrende.
- Kysk/dydig (især historisk): Om seksuel tilbageholdenhed; brugt traditionelt om kvinder, men også om mænd i ældre tekster.
- Respektabel/hæderlig: Om personer eller foretagender med ordentligt ry og moralsk legitimitet.
Stilmæssigt opleves “ærbar” ofte som formelt, litterært eller let arkaiserende. I moderne sprogbrug kan det bruges neutralt, ironisk eller med historisk farvning, afhængigt af konteksten.
Etymologi
Ordet går tilbage til middeldansk ærbar og er påvirket af (nedertysk/tysk) ehrbar “respektabel, anstændig”. Det er beslægtet med dansk ære og den germanske rod for “æresbegreb” (jf. tysk Ehre, oldhøjtysk ēra, oldnordisk æra). Suffikset -bar svarer til tysk -bar og angiver en egenskab (“som bærer/er præget af ære”).
Bøjning og grammatik
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Ubestemt, fælleskøn | en ærbar kvinde/mand |
| Ubestemt, intetkøn | et ærbart valg |
| Bestemt/flertal | de ærbare borgere |
| Komparativ/superlativ | mere ærbar, mest ærbar |
| Adverbialt | han opførte sig ærbart |
Kollokationer og faste vendinger
- ærbar kvinde/pige (historisk præget)
- ærbar borger, en ærbar husstand
- ærbar opførsel/færd, ærbar tone, ærbar debatkultur
- ærbar påklædning/beklædning, ærbart klædt
- føre et ærbart liv, holde sig ærbar
- bevare sin ærbarhed (især i ældre eller litterær stil)
- en ærbar enke (historisk formel betegnelse)
Eksempler på brug
- Hun var ærbart klædt i en enkel kjole uden prangende detaljer.
- Vi ønsker en ærbar tone i kommentarfeltet.
- Han stræbte efter et ærbart liv efter sin omvendelse.
- I romanen kæmper hovedpersonen for at bevare sin ærbarhed.
- Reglementet påbød ærbar opførsel ved gudstjenesten.
- En ærbar borger bør betale sin gæld og holde sit ord.
- Outfittet er måske lidt for ærbart til en rockfestival.
- Det var en ærbar forretning med ry for ordentlighed.
- Han talte ærbart og undlod personlige angreb.
- Hun ønskede en ærbar begravelse uden sensation.
- I 1800-tallet blev idealet om den ærbare kvinde stærkt håndhævet.
- Skolen opfordrer til ærbar beklædning ved dimissionen.
- De bestræber sig på en ærbar praksis i økonomiske forhold.
- “Hold Dem ærbar, frøken,” som det kunne hedde i gamle oversættelser.
- Der er en ironisk tone, når han kalder sangteksterne “pænt ærbare”.
Synonymer og beslægtede ord
- Generel anstændighed/respektabilitet: anstændig, sømmelig, ordentlig, hæderlig, respektabel, velanskreven (bogt.).
- Seksuel beskedenhed: kysk, dydig, tugtig (ark.), blufærdig (nært beslægtet, men handler mere om blufærdighed/skamfølelse).
- Om stil/påklædning: afdæmpet, diskret, ikke-udfordrende, nydelig.
Bemærk nuancer: anstændig er ofte neutral og moderne; dydig kan være moralsk stærkere; blufærdig peger mere på følelse/tilbageholdenhed end på social respektabilitet.
Antonymer og kontraster
- uanstændig, usømmelig, skamløs
- løsagtig, promiskuøs (om seksuel adfærd)
- vulgær, udfordrende, frivol
- utugtig (ark.)
- uærbar (sjældent/ark.)
Historisk udvikling og brug i dag
I ældre samfunds- og kirkelige sammenhænge var ærbarhed knyttet til sædeligheds- og kønsnormer, ofte med fokus på kvinders påklædning og seksuelle adfærd. Udtrykket forekommer i historiske kilder, borgerskabsbeskrivelser og ældre lov- og reglementstekster, hvor “ærbarhed” og “sømmelighed” blev fremhævet som idealer.
I moderne dansk optræder “ærbar” sjældnere i dagligsproget og kan virke litterært eller gammeldags. Det bruges dog stadig i formelle eller stilistisk markerede sammenhænge (fx etisk debat, kulturkritik), og ikke sjældent med ironisk distance, når man kommenterer moraliserende holdninger.
Relaterede termer og forvekslinger
- ærværdig: betyder “venerabel, værdig respekt” - ikke det samme som ærbar.
- ærbødig: “respektfuld” i holdning - et andet betydningsfelt end ærbar.
- ærefuld: “hæderlig, giver ære” - mindre om sømmelighed, mere om hæder.
- blufærdighed vs. ærbarhed: blufærdighed er følelse/tilbageholdenhed; ærbarhed er socialt/moralsk kodet anstændighed.
Ordfamilie og afledninger
- ærbarhed (substantiv): tilstanden/egenskaben at være ærbar.
- uærbar (adjektiv, sjældent/ark.): det modsatte af ærbar; “uanstændig, usømmelig”.
- ærbart (neutrum/adverbialt): “et ærbart valg”; “handle ærbart”.
Stil- og brugervejledning
- Vælg “anstændig” eller “ordentlig”, hvis du ønsker et mere nutidigt og neutralt udtryk.
- Brug “ærbar” for en højtidelig, historisk eller litterær tone - eller bevidst ironisk.
- Vær opmærksom på kønshistoriske konnotationer; ordet kan opleves paternalistisk i visse sammenhænge.
Oversættelser (vejledende)
- Engelsk: decent, modest, chaste, respectable (afhængigt af kontekst).
- Tysk: ehrbar, sittsam.
- Svensk: ärbar; Norsk: ærbar.
Indholdsfortegnelse
- Betydning og nuancer
- Etymologi
- Bøjning og grammatik
- Kollokationer og faste vendinger
- Eksempler på brug
- Synonymer og beslægtede ord
- Antonymer og kontraster
- Historisk udvikling og brug i dag
- Relaterede termer og forvekslinger
- Ordfamilie og afledninger
- Stil- og brugervejledning
- Oversættelser (vejledende)