Ærgerligt betydning

ærgerligt er først og fremmest neutrumformen af adjektivet ærgerlig (“en ærgerlig fejl - et ærgerligt udfald - ærgerlige forhold”). Det bruges også adverbialt til at beskrive hele situationer eller sætninger.

• Situation/konsekvens: “Det er ærgerligt, at toget blev aflyst.” (= uheldigt/skuffende)
• Reaktion/interjektion: “Ærgerligt!” eller “Hvor ærgerligt!”
• Om personens sindstilstand: “Hun er ærgerlig over afgørelsen.” (= irriteret/småforbitret)
• Som sætningsadverbial: “Han kom ærgerligt nok for sent.” (= desværre/irriterende nok)

Nuancen er typisk mild: “ærgerligt” markerer skuffelse eller irritation uden at være dramatisk. Ved alvorlige hændelser vælger man normalt stærkere ord som tragisk eller alvorligt.

Ordklasse: Adjektiv og adverbium (adverbialt brug af adjektivet). Grundformen er ærgerlig.

Placering i sætningen: Som sætningsadverbial står “ærgerligt (nok)” typisk før det centrale led: “Han ærgerligt nok glemte nøglerne.”

• IPA: [ˈɛɐ̯ɡɐli] (g og t i -ligt udtales som regel ikke tydeligt)
• Hjælpeudtale: “ÆR-ger-li’”

Ærgerligt/ærgerlig er afledt af verbet ærgre (“vække irritation/fortrydelse”), som er beslægtet med nedertysk/tysk ärgern. Adjektivet dannes med afledningsendelsen -lig (“tilbøjelig til/med egenskab af”), og intetkønsformen slutter på -t. Roden hænger historisk sammen med germanske ord for “ond/slem” (arg), hvor betydningen er bleget til “fornærmende/irriterende → giver ærgrelse”.

• “Det er ærgerligt, at du ikke kan komme til festen.”
• “Ærgerligt! Jeg missede bussen med ét minut.”
• “Der skete en ærgerlig misforståelse i går.”
• “Hun er stadig ærgerlig over resultatet af eksamen.”
• “Ærgerligt nok regnede det hele weekenden.”
• “Det var en ærgerligt dyr løsning.”
• “Vi lavede en ærgerlig fejl i tilbuddet.”
• “Hvor ærgerligt, at kampen blev aflyst.”
• “Det endte ærgerligt for hjemmeholdet.”
• “Chefen lød tydeligt ærgerlig i mødet.”
• “Det er lidt ærgerligt at høre - lad os finde en løsning.” (kundeservice)

• ærgerligt nok (sætningsadverbial): “Ærgerligt nok kom beskeden for sent.”
• det er (da) ærgerligt: høflig, mild beklagelse.
• en ærgerlig fejl/misforståelse/situation: hyppige navneordsled.
• være ærgerlig over (noget): “Han er ærgerlig over afgørelsen.”
• ærgerligvis: mere formelt adverbium end “ærgerligt nok”.

• Nære synonymer (situation): uheldigt, ubelejligt, skuffende, trist, kedeligt (i betydningen ‘ærgerligt’), beklageligt.
• Nære synonymer (om person): irriteret, forbitret, småsur, gnaven (mere uformelle/kolloquiale).
• Beslægtede sætningsord: desværre, beklageligvis, uheldigvis, ærgerligvis.
• Stærkere ord (mere negativt): frustrerende, provokerende, deprimerende, nedslående.
• Kolloquialt: surt show, træls (regionalt, især jysk).

Bemærk: “desværre” udtrykker neutral beklagelse uden skyld; “ærgerligt” kan antyde mild irritation eller at noget kunne/burde være undgået.

• heldigt, belejligt, fint, godt, glædeligt, dejligt, tilfredsstillende, positivt, lykkeligt.

• Høflighed og tone: “ærgerligt” afdramatiserer og er velegnet i formel og venlig kommunikation (“Det er ærgerligt at høre - vi undersøger sagen”).
• Skyld/undgåelighed: Ofte en antydning af, at situationen var uheldig eller lidt selvforskyldt: “Det er ærgerligt, hvis dokumentet ikke blev læst.”
• Register: Neutralt. “Ærgerligvis” er mere formelt; “surt show/træls” er uformelt/regionalt.
• Stilistisk valg: Brug ikke “ærgerligt” om meget alvorlige hændelser - vælg stærkere ord.

Adjektivet ærgerlig og dets neutrum/adverbiale form ærgerligt har været i stabil brug i moderne dansk i betydningen “som giver ærgrelse” og “at være ærgerlig (på nogen/over noget)”. Med tiden er den interjektionelle brug (“Ærgerligt!”) blevet almindelig i talesprog og uformel skrift som en kort, venlig markør af beklagelse.

• ærgre (verbum): “Det ærgrer mig, at …”
• ærgrelse (substantiv): “stor ærgrelse over tabet”
• ærgerlig (adjektiv): grundformen
• ærgerligvis (adverbium): “ærgerligvis måtte mødet aflyses”
• ærgerlighed (substantiv, sjældnere): egenskaben ved at være ærgerlig/irritation

ærge(r)- (rod fra “ærgre”) + -lig (adjektivdannende suffiks) + -t (intetkønsendelse) → ærgerligt. Adverbial brug udnytter intetkønsformen, som i mange danske adjektiver fungerer adverbielt.

• Korrekt: ærgerligt
• Forkert/misforståelse: “ærgeligt” (mangler r). Den rigtige rod er “ærgre-”.
• Bindestreg: Ingen bindestreg i normal brug.
• Komma: Som sætningsadverbial adskilles “ærgerligt (nok)” ikke med komma: “Det er ærgerligt nok, at …” (kommaet sættes før ledsætningen, ikke før “ærgerligt”).

• Engelsk: unfortunate, too bad, regrettable; annoyed (om person: “I’m annoyed”).
• Tysk: ärgerlich; leider (adverbialt: “ärgerlicherweise”).
• Fransk: dommage, fâcheux; contrarié (om person).