Ærinde betydning
Ærinde er et intetkønsnavneord, der betegner en opgave, et praktisk gøremål eller et bestemt formål med en henvendelse eller handling
Ordet kan både bruges konkret om små praktiske opgaver (at løbe ærinder) og mere abstrakt om hensigt eller sag (at komme i nogens ærinde).
Betydning
- Praktisk gøremål/errand: Et mindre, konkret foretagende eller opgave, typisk uden for hjemmet, fx at hente noget, aflevere noget eller foretage et køb. Eksempel: “Jeg skal ordne et par ærinder i byen.”
- Formål/hensigt: Den grund eller det formål, man har med en henvendelse eller tilstedeværelse. Eksempel: “Hvad er dit ærinde?”
- På vegne af nogen/mandat: En opgave udført som repræsentant for en person, en institution eller en sag. Eksempel: “Hun talte i foreningens ærinde.”
- Adgangsgrund/legitimt formål: Bruges om at have (eller mangle) legitim grund til at opholde sig et sted. Eksempel: “Ærindefri færdsel forbudt.”
Grammatik og bøjning
| Ordklasse | Substantiv (intetkøn), tælleligt |
|---|---|
| Ubestemt ental | et ærinde |
| Bestemt ental | ærindet |
| Ubestemt flertal | ærinder |
| Bestemt flertal | ærinderne |
| Sammensætninger | typisk forled: ærinde- (fx ærindeliste), eller som kerne (fx byærinde) |
Ordet er sædvanligvis tælleligt i den konkrete betydning (to ærinder). I den mere abstrakte betydning (hensigt/formål) ses ofte entalsbrug uden talangivelse.
Udtale
IPA: [ˈɛːʁənə] (var. [ˈɛːʁenə])
Tryk: Hovedtryk på første stavelse: Æ-rin-de.
Etymologi og beslægtede ord
Ærinde stammer fra olddansk/norrønt erendi/ærendi “budskab, opgave, ærinde”, beslægtet med oldengelsk ǣrende (eng. errand) og svensk ärende, norsk ærend(e), islandsk erindi. Den fælles germanske rod rekonstrueres ofte som protogermansk *airandiją med betydningen “bud, besked, opgave”.
Kollokationer og faste vendinger
- løbe/gå ærinder (ofte for nogen)
- ordne/klare et ærinde
- at have ærinde (fx “Jeg har ærinde på rådhuset”)
- uden ærinde (uden legitimt formål)
- i nogens ærinde (på vegne af nogen: “tale i offentlighedens ærinde”)
- af privat/offentligt ærinde
- med hvilket ærinde? (formål/hensigt)
- gå nogens ærinde (fig., at tjene en anden parts interesser)
- ærindekørsel tilladt (trafikskiltning: særligt formål giver undtagelse)
Eksempler på brug
- “Jeg skal lige i byen og klare et par ærinder.”
- “Hvad er Deres ærinde i dag?”
- “Han kom med det ærinde at ansøge om jobbet.”
- “Vi løb ærinder for naboen, mens hun var syg.”
- “Hun rejste til Bruxelles i ministeriets ærinde.”
- “Adgang for ærindefri er forbudt.”
- “Der er ingen ærinde i at gentage forsøget uden nye data.”
- “Hun gik mediernes ærinde ved ukritisk at viderebringe historien.”
- “Kan du tage dette brev med på dit ærinde til posthuset?”
- “Vi har ikke ærinde på fabrikkens område efter kl. 18.”
- “Mødet havde ét klart ærinde: at beslutte budgettet.”
Valens og konstruktioner
- have ærinde (til/på/i + sted): “Jeg har ærinde på rådhuset.”
- i X’s ærinde: “De handlede i forbrugernes ærinde.”
- med det ærinde at + infinitiv: “Han mødte op med det ærinde at undskylde.”
- uden ærinde: “Ophold uden ærinde forbudt.”
Synonymer og nærliggende udtryk
- Som praktisk gøremål: gøremål, opgave, tur, besøg, beskæftigelse, småopgave, indkøb (i konkret kontekst)
- Som formål/hensigt: formål, hensigt, anliggende, sag, ærinde (abstrakt), mission
- Som mandat/budskab: opdrag, hverv, kommission, bud, besked
Bemærk: Det nærmeste en-til-en-synonym afhænger af kontekst. “Anliggende” og “sag” passer ved formål, mens “gøremål” og “opgave” passer ved konkrete ærinder.
Antonymer og kontraster
- Uden formål: formålsløshed, ærindeløs, ærindefri
- Ingen opgave: lediggang, ophold uden ærinde
Stil, register og brugstips
- Neutral og bred anvendelse: Kan bruges både i dagligdags tale og i formelle sammenhænge.
- Formelt/præcist: “i offentlighedens ærinde”, “i statens ærinde” signalerer institutionel repræsentation.
- Retorisk/figurativt: “gå nogens ærinde” bruges i debat og kritik til at pege på interessevaretagelse.
- Skiltning/jura: “ærindefri” markerer manglende legitimt formål og anvendes i ordensregler og skiltning.
Afledninger og sammensætninger
- ærindeløs (adj.): uden legitimt formål eller uden opgave
- ærindefri (adj.): uden ærinde; især i skiltning og regulativer
- ærindeliste (sb.): liste over opgaver/gøremål
- ærindetur (sb.): tur foretaget for at klare ærinder
- ærindekørsel (sb.): kørsel foretaget i forbindelse med ærinder
- byærinde, postærinde, forretningsærinde (sammensætninger der præciserer typen)
Historisk udvikling og brug
Den konkrete betydning “budskab/errand” er ældgammel og går igen i alle nordiske sprog. Over tid er den abstrakte betydning “formål/hensigt” blevet almindelig i formelle og retoriske sammenhænge. Samtidig har administrative og juridiske kontekster bevaret skellet mellem at have ærinde (legitim adgang) og at være ærindefri (manglende adgang).
Oversættelser
| Sprog | Ækvivalent(er) | Note |
|---|---|---|
| Engelsk | errand; purpose; business | errand ved praktiske gøremål; purpose/business ved formål/hensigt |
| Tysk | Besorgung; Anliegen; Auftrag | Besorgung for praktisk ærinde; Anliegen/ Auftrag ved sag/mandat |
| Svensk | ärende | Dækker både praktisk og abstrakt betydning |
| Norsk | ærend/ærende | Samme dobbelte betydning som på dansk |
| Islandsk | erindi | Omfatter både “formål” og “opgave” |
Relaterede termer
- anliggende (sag, interessefelt)
- mandat (bemyndigelse)
- opdrag (tildelt opgave)
- bud/besked (meddelelse, ofte bragt af en person)
- gøremål (daglige opgaver)
Kort sammenfatning
Ærinde er et alsidigt ord, der spænder fra helt konkrete dagligdags gøremål til formelle og retoriske betydninger om formål, mandat og legitim adgang. Brug det til at præcisere, hvad du skal, hvorfor du er til stede, eller på hvis vegne du handler.
Indholdsfortegnelse
- Betydning
- Grammatik og bøjning
- Udtale
- Etymologi og beslægtede ord
- Kollokationer og faste vendinger
- Eksempler på brug
- Valens og konstruktioner
- Synonymer og nærliggende udtryk
- Antonymer og kontraster
- Stil, register og brugstips
- Afledninger og sammensætninger
- Historisk udvikling og brug
- Oversættelser
- Relaterede termer
- Kort sammenfatning