Ærinder betydning

I moderne dansk bruges ærinde (ental) eller ærinder (flertal) om:

• En praktisk opgave, som at købe mælk, aflevere tøj til rens eller hente medicin på apoteket.
• En formel eller uformel besked, man bringer for andre: “Jeg er sendt i byen i kongens ærinde”.
• Et påskud eller formål med en aktivitet: “Hvad er dit ærinde her?”

Betoningen i almindelig tale ligger på første stavelse: [ˈεːʁənə] i ental og [ˈεːʁənɐ] i flertal.

Ordet stammer fra oldnordisk erindi, der betød “besked” eller “budskab”. I samme familie finder vi:

• Svensk: ärende
• Islandsk: erindi
• Engelsk dialektalt: errand (lånt fra gammelengelsk ærende)

Dermed er der tale om et fællesgermansk ord, som over århundreder har bevaret den grundlæggende betydning: at bringe eller udføre noget på andres vegne.

Nedenfor følger en række illustrative sætninger, hvor ordet indgår i forskellige sammenhænge:

• “Jeg havde et par ærinder i byen, før jeg kunne tage hjem.”
• “Han blev sendt i hastigt ærinde til borgmesteren.”
• “Kan du klare mine ærinder, mens jeg er på arbejde?”
• “Hendes ærinde med brevet var udelukkende høflighed.”
• “Politiet spurgte manden, hvad hans ærinde på stedet var.”
• “Efter frokost ordnede hun sine ærinder: banken, posten og supermarkedet.”
• “Han kom til mig i venskabeligt ærinde, ikke forretning.”
• “Jeg tager en fridag i morgen; der er nogle private ærinder, jeg må tage mig af.”

• at gå i ærinder – udføre opgaver for en anden (ofte som tjeneste).
• kongens ærinde – ironisk udtryk for at gå på toilettet.
• i embeds medfør – et officielt ærinde, typisk for offentligt ansatte.
• at løbe ærinder – at række flere små opgaver efter hinanden.

I middelalderens Danmark blev ærinde primært brugt om diplomatiske sendebud og budskaber – en person blev sendt “i ærinde” til en herremand eller konge med besked. Med industrialisering og bykultur i 1800-tallet udvidedes betydningen til de daglige indkøb og gøremål, vi i dag tager for givet. Samtidig opstod specialiserede erhverv som ærindebud og senere cykelbud, der byggede direkte på ordets kernebetydning.

I moderne dansk talesprog er flertalsformen ærinder dominerende, fordi vi ofte har flere små opgaver ad gangen (“jeg har nogle ærinder”). Skriftsproget anvender dog stadig entalsformen i spørgsmålet “hvad er dit ærinde?”.

• Flertal: to ærinder (ikke *ærender).
• Entalsform i bestemt form: ærindet.
• Ental ubestemt: et ærinde.
• Verbetal: Man kan ikke “ærinde”; brug i stedet “at ordne ærinder” eller “at løbe ærinder”.

• ærindebud – person der betales for at udføre ærinder.
• ærindeliste – liste over planlagte gøremål.
• ærindekørsel – tjenestekørsel i forbindelse med en organisations ærinder.
• fritagelse for ærinder – tilladelse til at undgå visse opgaver, fx i militæret.

Ærinder dækker kort sagt over praktiske gøremål eller beskedgivninger, ofte udført for andre eller som led i ens egne daglige rutiner. Ordet går tilbage til oldnordisk og har ændret sig fra diplomatiske bud til hverdagens indkøb og småopgaver. I dansk hører det til de ord, der binder hverdag og historie sammen, og det lever videre i talrige faste vendinger og moderne afledninger.