Ærværdig betydning

• Værd af ære og respekt: bruges om personer, embeder, institutioner eller handlinger, der fremkalder respekt og højagtelse.
• Respekteret på grund af alder eller tradition: kan fremhæve værdighed, kontinuitet og tyngde, fx om en ærværdig tradition eller en ærværdig bygning.
• Formelle/titulerende sammenhænge: anvendes i ceremonielle titler, fx i kirkelige og frimureriske sammenhænge: Den ærværdige Beda, Ærværdig Mester.
• Ironisk eller let humoristisk: bruges lejlighedsvis for at antyde en gammeldags eller selvhøjtidelig tone, fx den ærværdige komité.

Udtale (IPA): [ˈɛɐ̯vɛɐ̯di].

Stavelse og orddeling: ær-vær-dig.

Ordklasse: adjektiv (kan også optræde substantiveret i titler).

• Køn og tal: fælleskøn ental: ærværdig; intetkøn ental: ærværdigt; flertal og bestemt form: ærværdige (fx den ærværdige præst).
• Gradbøjning: oftest omskrivning med mere/mest (mere ærværdig, mest ærværdig).
• Adverbialt: kan bruges adverbielt i neutrum: opføre sig ærværdigt.
• Afledt substantiv: ærværdighed (fx som tiltale: Deres Ærværdighed).

Ordet er en sammensætning af ære (højagtelse, hæder) og værdig (som er værd; passende), med sammentrækning til formen ær-værdig. Betydningen har fra starten været “værdig til ære”.

• Tætte synonymer: agtværdig, hæderværdig, venerabel (lånord), respektindgydende.
• Nær-synonymer (kontekstafhængige): traditionsrig, fornem, anset, højt respekteret, højt værdsat.
• Beslægtede ord: ære, hæder, værdighed, ærefuld, højagtelse, ærbødig (dog med betydningen ‘respektfuld’ snarere end ‘respekteret’).

• uværdig, vanærende, nedværdigende, foragtelig, ringeagtet.

• en ærværdig tradition
• en ærværdig institution
• den ærværdige domkirke
• i en ærværdig alder
• det ærværdige embede
• den ærværdige forsamling
• Ærværdig Mester (frimurerisk titel)
• Den ærværdige Beda (kirkehistorisk titel)
• Deres Ærværdighed (formel tiltale)

• Universitetet er en ærværdig institution med rødder tilbage til 1400-tallet.
• Hun trådte ind i det ærværdige embede som højesteretspræsident.
• Kirken, en ærværdig bygning fra middelalderen, blev nænsomt restaureret.
• Direktøren forlod posten i en ærværdig alder af 75 år.
• Vi ærer den ærværdige tradition for åben debat på stedet.
• Formel titel: Den ærværdige Beda betragtes som kirkefader og lærdomsmand.
• Frimureri: Logens Ærværdige Mester forestod ceremonien.
• Ironisk: Den ærværdige komité mødtes igen - uden at beslutte noget.
• Stilistisk højt: Hans livsførelse var ærværdig og nøgtern.
• Adverbialt: De blev ærværdigt mindet ved højtideligheden.

I ældre dansk prosa og embedsstil (især 1700- og 1800-tallet) var ærværdig almindeligt i formelle dokumenter, prædikener og ceremonielle tekster. I moderne sprogbrug optræder det sjældnere i hverdagstale, men bevares i formelle og ceremonielle sammenhænge, i historiske beskrivelser og i titler.

I kirkelig kontekst gengiver ordet bl.a. den engelske titel “Venerable” (fx The Venerable Bede → Den ærværdige Beda). I frimureriet er Ærværdig Mester en udbredt betegnelse for logens leder.

• Register: formelt, højstemt, lidt gammeldags.
• Brugsråd: anvendes med omtanke i moderne tekster; virker ceremonielt eller historiserende. Ironisk brug kan signalere mild distance til en institutions selvhøjtidelighed.

• Korrekt form: ærværdig.
• Hyppig fejltagelse: “æreværdig” (påvirket af ordet ære) - den gældende retskrivning er ærværdig.
• Versalisering: med stort begyndelsesbogstav i faste titler og tiltaleformer: Den Ærværdige, Deres Ærværdighed.

• Deres Ærværdighed (formel tiltale, især gejstlige)
• Den ærværdige (titel for personer med særlig status; historisk/ekklesiastisk)
• Ærværdig Mester (frimurerisk titel)

• agtværdig
• hæderværdig
• ære
• værdig
• venerabel