Ætiologi betydning

Ætiologi betegner undersøgelsen af, hvilke faktorer der forårsager et fænomen. I medicinen er det typisk den konkrete eller sammensatte årsag til en sygdom (fx en bakterie, en genetisk variation, miljøeksponering eller en adfærd). I bredere brug kan ordet dække forklaringer på oprindelsen til skikke, myter, sociale fænomener m.m.

Nogle centrale nuancer:

• Proksimal vs. distal årsag: En proksimal (nær) årsag udløser tilstanden direkte (fx virusinfektion), mens distale (fjerne) årsager er bagvedliggende forhold (fx sociale, genetiske eller miljømæssige faktorer).
• Årsag vs. risikofaktor: En risikofaktor øger sandsynligheden for et udfald, men er ikke altid en selvstændig, tilstrækkelig årsag.
• Monokausal vs. multifaktoriel: Enkelte sygdomme har én dominerende årsag (fx mæslinger), mens mange kroniske tilstande har kompleks, multifaktoriel ætiologi (fx type 2-diabetes).

Ordet stammer fra græsk aitia (årsag) + logos (lære). Via latin (aetiologia) er det kommet ind i de europæiske sprog. På dansk ses både ætiologi og etiologi; adjektivet er ætiologisk/etiologisk. Begge stavemåder accepteres i moderne dansk, ofte afhængigt af fagsprog og tradition.

• Substantiv, fælleskøn: en ætiologi, flertal: ætiologier.
• Adjektiv: ætiologisk (fx “ætiologisk udredning”).
• Adverbialt brug: ætiologisk set.

• Medicin/klinisk praksis: Bestemmelse af sygdomsårsag for at vælge målrettet behandling (fx antibiotika mod bakteriel ætiologi).
• Epidemiologi/folkesundhed: Identifikation af kausale sammenhænge og risikofaktorer i populationer.
• Psykologi/psykiatri: Multifaktorielle forklaringer på mentale lidelser (genetik, traumer, miljø, neurobiologi).
• Biologi/mikrobiologi: Patogeners rolle, værtsfaktorer og miljø i sygdomsopståen.
• Religions- og litteraturvidenskab: Ætiologisk myte = fortælling, der forklarer oprindelsen af en skik, et stednavn eller et naturfænomen.
• Samfundsvidenskab/historie: Årsagsforklaringer på sociale begivenheder og udviklinger.
• Teknik/ingeniørfag: “Root cause analysis” er en ætiologisk tilgang til fejl og ulykker.

• “Ætiologien bag patientens lungebetændelse er sandsynligvis bakteriel.”
• “Migrænens ætiologi involverer både genetiske og neurovaskulære mekanismer.”
• “Der forskes i den præcise ætiologi for autisme, som antages at være multifaktoriel.”
• “Sårinfektionen vurderes at have iatrogen ætiologi.”
• “Depressioners ætiologi inkluderer stress, sårbarhed og biologiske faktorer.”
• “Artiklens formål er at klarlægge ætiologien til diarreudbruddet.”
• “I myten gives en ætiologisk forklaring på, hvorfor byen har netop dette navn.”

• Monokausal vs. multifaktoriel.
• Endogen (indre, fx genetisk, autoimmun) vs. eksogen (ydre, fx infektion, toksiner).
• Primær (grundlæggende årsag) vs. sekundær (konsekvens af anden tilstand).
• Nødvendig, tilstrækkelig, komponentårsag: En nødvendig årsag skal være til stede; en tilstrækkelig årsag kan alene udløse tilstanden; komponentårsager indgår som dele i et kausalt “sæt”.

• Patogenese: Mekanismerne fra årsag til sygdomsudvikling.
• Patofysiologi: Funktionsændringer i organismen ved sygdom.
• Nosologi: Læren om sygdomsklassifikation.
• Symptomatologi: Læren om symptomer; beskriver fænomener, ikke årsager.
• Teleologi: Forklaring ud fra formål/endsige hensigt; står i kontrast til årsagsforklaringer.
• Risikofaktor, trigger, disposition: Relaterede, men ikke nødvendigvis egentlige årsager.

• Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT): Guldstandard til kausal inferens, når muligt.
• Observationsstudier: Kohorte-, case-kontrol-, case-crossover- og tidsseriestudier.
• Kausale redskaber: DAGs (kausale diagrammer), justering for confounding, håndtering af bias og reverse causation.
• Kausalinferens-metoder: Instrumentvariabler, naturlige eksperimenter, difference-in-differences, Mendelsk randomisering, triangulering.
• Vurderingsrammer: Fx Bradford Hills kriterier for kausalitet (styrke, konsistens, tidsfølge m.m.).

• Antikken: Hippokrates og Galen søgte naturlige (ikke-magiske) årsager til sygdom.
• 1800-tallet: Kimteorien (Pasteur, Koch) etablerer mikrobiel ætiologi for mange infektionssygdomme.
• 1900-tallet: Epidemiologien udvikles; kroniske sygdommes multifaktorielle ætiologi anerkendes.
• Midten af 1900-tallet: Bradford Hill artikulerer kriterier for kausal vurdering.
• Nutid: Genetik, omics, systembiologi og kausal inferens forfiner forståelsen af komplekse, interagerende årsager.

• Årsagslære (generelt dansk synonym).
• Sygdomsårsag (snævrere, klinisk kontekst).
• Årsagsforklaring, oprindelsesforklaring (bredere, ikke-teknisk).

• Teleologi: forklaring via formål frem for årsager.
• Idiopatisk: bruges om tilstande med ukendt ætiologi (funktionelt en kontrast, men ikke et egentligt antonym).
• Symptomatisk behandling: fokuserer på symptomer frem for ætiologi.

• “ukendt/uklar ætiologi”
• “ætiologisk udredning/diagnose”
• “multifaktoriel/genetisk/infektiøs ætiologi”
• “sandsynlig/antaget ætiologi”
• “fælles ætiologi” (for relaterede sygdomme)

• I almendansk kan “årsag” eller “oprindelse” være mere forståeligt; brug “ætiologi” i faglig eller præcis kontekst.
• Skeln tydeligt mellem ætiologi (årsag) og patogenese (mekanisme), især i medicinsk skrivning.

• Kausalitet
• Risikofaktor
• Patogenese
• Patofysiologi
• Nosologi
• Ætiologisk myte
• Bradford Hills kriterier