Afasi betydning

Afasi er et substantiv, der beskriver tab eller svær nedsættelse af sproglige evner efter en hjerneskade. Tilstanden omfatter forskellige sproglige domæner:

• Ekspressivt sprog (at formulere ord og sætninger)
• Impressivt sprog (at forstå det, der bliver sagt)
• Læsning (alexi) og skrivning (agrafi)
• Benævnelse (anomi) og ordmobilisering

Afasi er ikke det samme som talelammelse (afoni) eller motoriske taleforstyrrelser (dysartri), og den skyldes ikke i sig selv hørenedsættelse eller demens, selv om disse tilstande kan sameksistere.

Ordet afasi kommer af græsk a- (uden, mangel på) + phasis (tale, ytring), via ny-latinsk aphasia og fransk/tysk aphasie/Aphasie. I dansk fagsprog blev betegnelsen udbredt i anden halvdel af 1800-tallet i kølvandet på de første systematiske beskrivelser af sproglige følger efter hjerneskader.

Udtale: a-fa-SI [afaˈsi]

Ordklasse: substantiv (fælleskøn)

Afledninger og beslægtede former: afasisk (adj.: “afasisk tale”), afasiramte (person).

• Brocas afasi (ikke-flydende): langsom, anstrengt tale, relativt bevaret forståelse, nedsat sætningsbygning (agrammatisme).
• Wernickes afasi (flydende): flydende, men ofte meningsforstyrret tale; nedsat forståelse; hyppige ordforvekslinger (parafasier).
• Global afasi: udtalte problemer med både tale og forståelse; læsning og skrivning stærkt påvirket.
• Ledningsafasi: relativt bevaret forståelse og flydende tale, men svært ved gentagelse og benævnelse.
• Transkortikale afasier: ligner Broca/Wernicke, men med relativt bevarede gentagelsesfærdigheder.
• Anomisk afasi: fremtrædende ordmobiliserings- og benævnelsesproblemer; ellers ofte mildere symptomer.
• Primær progressiv afasi (PPA): gradvist tiltagende sprogforringelse pga. neurodegenerativ sygdom (underformer: ikke-flydende/agrammatisk, semantisk, logopenisk).

• Hyppigste årsag: slagtilfælde (iskæmi eller blødning) i venstre hemisfæres sprogdominerende områder.
• Andre årsager: traumatisk hjerneskade, hjernetumor, infektioner, anoksisk skade, neurodegenerative tilstande (fx PPA).
• Forekomst: Afasi er en af de mest almindelige følger efter apopleksi hos voksne. Sværhedsgrad og varighed varierer betydeligt.

• Anomi: svært ved at finde ord, omkredser eller erstatter ord.
• Parafasier: lydlige (fx “sabe” for “sæbe”) eller semantiske (fx “kniv” for “gaffel”) forvekslinger.
• Agrammatisme eller paragrammatisme: forenklet eller ulogisk sætningsbygning.
• Nedsat forståelse af komplekse sætninger eller flertydig betydning.
• Alexi (læsevanskeligheder) og agrafi (skrivevanskeligheder).

• Synonymer (fagligt snævert): sprogtab, sproglidelse (kun når den er erhvervet og specifikt sproglig).
• Nær-synonymer/relaterede: sprogforstyrrelse, kommunikationsforstyrrelse (bredere end afasi).
• Antonymer (beskrivende): intakt sprogfunktion, normal sprogevne, velbevaret tale- og sprogforståelse.

Bemærk: Termer som “taleforstyrrelse” kan være misvisende, fordi de også dækker motoriske problemer (fx dysartri), som ikke er afasi.

• Dysartri: motorisk taleforstyrrelse pga. muskler/nerver; sprogfunktion kan være intakt.
• Talemotorisk apraksi: planlægningsproblem for tale; kan sameksistere med afasi.
• Afoni/dysfoni: stemmebånds-/stemmeproblemer; ikke en sprogforstyrrelse.
• Dysfasi: bruges nogle steder om mild afasi eller om udviklingsmæssige sprogforstyrrelser; i dansk klinisk praksis foretrækkes ofte “afasi” (erhvervet) og “udviklingsmæssig sprogforstyrrelse” hos børn.

• Klinisk: “Patienten udviklede afasi efter et iskæmisk slagtilfælde i venstre hemisfære.”
• Klinisk: “Der ses udtalte benævnelsesvanskeligheder for hverdagsobjekter, foreneligt med anomisk afasi.”
• Klinisk: “Sproget er ikke-flydende med agrammatisme - typisk for Brocas afasi.”
• Klinisk: “Forståelsen er nedsat ved komplekse sætninger, hvilket passer til Wernickes afasi.”
• Rehabilitering: “Personer med afasi profiterer ofte af støttet kommunikation og visuelle hjælpemidler.”
• Hverdagsbrug: “Min far fik afasi efter en blodprop og har svært ved at finde de rigtige ord.”
• Journalistik: “Borgmesterens ‘politiske afasi’ blev kritiseret - han kunne ikke formulere en klar strategi.” (metaforisk)
• Forskning: “Neuroimaging har nuanceret forståelsen af netværkene bag afasi.”
• Undervisning: “Vi gennemgår forskellen på dysartri og afasi i dag.”
• Opslagstekst: “Hvad er afasi? Læs om symptomer og støtte til pårørende.”
• Faglig note: “Primær progressiv afasi præsenterer sig ofte snigende og uden akut hændelse.”
• Sprogligt: “Ordet ‘afasi’ bøjes ‘afasien, afasier, afasierne’.”

I 1860’erne beskrev Paul Broca sammenhængen mellem læsioner i venstre frontallap og ikke-flydende tale (Brocas afasi). Kort efter identificerede Carl Wernicke et bageste temporo-parietalt område relateret til sprogforståelse (Wernickes afasi). Senere modeller (Lichtheim, Geschwind) udbyggede forbindelsesbanernes rolle, mens Aleksandr Lurja og moderne kognitiv neurovidenskab har fremhævet, at sprog er fordelt i netværk. Nutidens billeddannelse (fMRI, DTI) og evidensbaseret logopædi har raffineret diagnostik og rehabilitering, herunder intensitet, opgavespecifik træning og partnerstøttet kommunikation.

• rammes af afasi; få afasi; udvikle afasi
• afasisk tale; afasisk profil; anomisk komponent
• Brocas/Wernickes/global/ledningsafasi
• diagnosticere/behandle/rehabilitere afasi
• primær progressiv afasi (PPA)

• Anomi (benævnelsesbesvær)
• Parafasi (ord-/lydforveksling)
• Alexi (læsevanskeligheder) og agrafi (skrivevanskeligheder)
• Dysartri, talemotorisk apraksi, afoni
• Apopleksi (slagtilfælde)
• Primær progressiv afasi (PPA)

Brugsnote: Afasi beskriver en erhvervet sprogforstyrrelse. Hos børn anvendes typisk betegnelsen “udviklingsmæssig sprogforstyrrelse” for medfødte/udviklingsbetingede vanskeligheder.