Afgud betydning

• Religiøs betydning: En guddom eller et billede af en gud, som dyrkes i stedet for, eller på linje med, den sande Gud (i monoteistiske religioners optik). Ofte med negativ eller nedsættende klang i kristen-jødisk-islamisk kontekst.
• Overført/sekulær betydning: En person eller ting, som nogen dyrker, beundrer eller prioriterer næsten ukritisk; en yndlingsfigur eller kultobjekt (fx en popstjerne, sportslegende eller et ideal som “penge” eller “berømmelse”).

Ordet forekommer hyppigt i udtryk som afgudsdyrkelse (idoldyrkelse) og afgudsbillede (idolbillede/statue).

Afgud er et gammelt nordisk-germansk ord, beslægtet med svensk avgud, norsk avgud, nederlandsk afgod og tysk Abgott. Det består af forstavelsen af-/av- (’bort-, forkert-, afledt af’) og gud (’gud’). Oprindeligt betegner det altså en ’forkert/afvejet gud’ - en falsk gud. I kristen terminologi blev ordet brugt om hedenske guder og om gudebilleder. Den græske baggrund for “idol”-traditionen er eidolon (’billede, skygge’), som i mange sprog har givet ordet idol, men dansk har bevaret den germanske dannelse afgud.

• Afgudsdyrkelse - idoldyrkelse; religiøst og overført.
• Afgudsbillede - idolbillede, statue af en guddom.
• Idol - låneord med overlappende betydning, især i sekulær sammenhæng.
• Fetich/fetish - magisk genstand (antropologisk/religiøs kontekst); overlapper delvist.
• Ikon - helligt billede; ikke nødvendigvis “afgud”.
• Ikonoklasme - billedstorm; ødelæggelse af (afguds)billeder.
• Anikonisme - billedløs gudsdyrkelse.
• Idolatri - læren/praksis vedr. afgudsdyrkelse.

• Profeten advarede folket mod at bøje sig for afguder og deres afgudsbilleder.
• For ham blev penge nærmest en afgud, som alt andet måtte vige for.
• Børnene gjorde den nye fodboldstjerne til deres afgud.
• Reformatorerne talte om at vælte kirkens afguder.
• Hun dyrker sundhed som en afgud og siger nej til alt, der ikke passer ind i planen.
• Filmen skildrer et samfund, hvor berømmelse er tidens afgud.
• De pilgrimsrejsende kastede sig ikke for afgudsbilleder, men søgte stilhed i bøn.
• Man skal passe på ikke at gøre sit barn til en afgud.
• Kommentatoren kaldte ham 90’ernes rock-afgud.
• De ældgamle afguder blev gravet frem under udgravningen.
• Kritikeren skrev, at markedet er vor tids største afgud.

• Religiøst: idol, gudebillede, afgudsbillede, (historisk/tysk påvirkning) Götze/Abgott (fagterm/krydsreference)
• Sekulært/overført: idol, kultfigur, ikonskikkelse, yndling, forbillede (i stærk, ofte ukritisk betydning)

• Religiøst: Gud (den sande Gud), monoteisme, anikonisme (som praksis uden billeder)
• Overført: antihelt, skurk, persona non grata, noget man foragter/afviser

I middelalderen og under reformationen blev afgud et centralt polemisk ord i opgøret med visse former for helgenbilleder og relikviekult. Bibeloversættelser til dansk har gennem århundreder anvendt afgud for at gengive hebraisk og græsk udtryk for ’idol’ og ’billede’. I dag bruges ordet stadig i religiøs sammenhæng, men også bredt i kritik af samtidens “dyrkelse” af fx forbrug, berømmelse eller politiske ideer.

• I religiøse tekster er ordet ofte normativt og kan have en nedsættende konnotation om andres kultpraksis.
• I dagligdansk bruges det ofte metaforisk og kan være alt fra neutralt humoristisk til kritisk.
• Neutrale alternativer i sekulære sammenhænge kan være idol, forbillede eller kultfigur, afhængigt af kontekst.

• gøre nogen/noget til sin afgud
• dyrke som en afgud
• vælte/bryde afguder(ne)
• afgudsdyrkelse, afgudsbillede, afgudstempel (sjældnere)
• penge/markedet/berømmelse som vor tids afgud

• afguds- som forled: afgudsdyrkelse, afgudsforbud, afgudsbillede
• Afledninger: afguderisk (æld.), idolatrisk (mere brugt i faglig/religiøs stil)

• Vær opmærksom på konteksten: I interreligiøse samtaler kan “afgud” opleves dømmende om andres tro.
• I sekulær omtale af kendisser er “idol” ofte mere neutralt, mens “afgud” kan lyde skarpt eller ironisk.