Afmagt betydning

Hovedbetydning: En intens oplevelse af magtesløshed, ofte ledsaget af frustration, vrede eller sorg. Man ved, hvad der burde gøres, men mangler indflydelse, handlemuligheder eller ressourcer til at gøre det.

Sekundær/ældre betydning: En tilstand af kraftesløshed, som kan munde ud i besvimelse. Ses i fast udtryk som “falde i afmagt” og i historiske eller litterære sammenhænge.

• Emotionel intensitet: Afmagt er ofte mere følelsesladet end det mere nøgterne “magtesløshed”.
• Handlingsblokering: Oplevelsen ledsages tit af handlingslammelse eller “afmagtsreaktioner” (fx gråd, råb, opgivelse).
• Relationel dimension: Afmagt opstår ofte i mødet med systemer, autoriteter eller uforanderlige vilkår (sygdom, død, uretfærdighed).
• Negativ ladning: Ordet har overvejende negativ valør, men kan også motivere til forandring, når afmagten omsættes til handling.

Etymologi: Sammensat af forstavelsen af- (“fra, bort, frataget”) og substantivet magt (“styrke, indflydelse”). Betydningen er således “frataget magt/evne”. Dansk magt er beslægtet med tysk Macht og oldnordisk máttr.

Ordklasse: Substantiv (fælleskøn): en afmagt.

Udtale: cirka [ˈɑwˌmɑkt] (regionalt også [ˈɑu̯ˌmɑgd]).

• Ental ubestemt: en afmagt
• Ental bestemt: afmagten
• Flertal: sjældent; “afmagter” forekommer, men man siger oftest “former for afmagt” eller bruger sammensætninger som “afmagtsfølelser”.
• Afledninger og sammensætninger: afmagtsfølelse, afmagtsreaktion, afmagtsskrig, afmagtens raseri.

• i ren afmagt (handle af desperation)
• græde/skræmme/skælde ud af afmagt
• afmagtsfølelse, afmagtsreaktion, afmagtsskrig
• afmagtens raseri (voldsom, ofte destruktiv reaktion på magtesløshed)
• falde i afmagt (ældre/skriftsprog: besvime)

• Hun sad på hospitalsstuen og græd i ren afmagt, fordi behandlingen var udskudt igen.
• Forældrene oplevede afmagt, når sønnen nægtede at gå i skole trods alle forsøg på hjælp.
• De råbte til sidst af afmagt, da kundeservice endnu en gang lukkede sagen uden løsning.
• Klimaaktivisternes afmagt blev vendt til organiseret handling.
• Jeg følte afmagt over for systemet og kunne ikke få indsigt i min egen sag.
• Hun kastede telefonen i afmagt, da appen crashede lige før afleveringsfristen.
• Soldaternes breve beskrev en dyb afmagt over billederne fra fronten.
• Han udstødte et afmagtsskrig, da bilen ikke ville starte.
• Læreren genkendte elevens udbrud som en afmagtsreaktion snarere end trods.
• Den gamle roman skildrer, hvordan heltinden faldt i afmagt ved budskabet.
• Hun sad passivt, lammet af magtesløshed og afmagt, mens mødet fortsatte uden hende.
• Borgernes afmagt over stigende priser prægede debatten.

• magt, indflydelse, kontrol
• handlekraft, myndighed, selvbestemmelse
• formåen, ressourcer

I ældre dansk - påvirket af religiøs og medicinsk sprogbrug - forekom afmagt ofte i betydningen fysisk kraftesløshed og besvimelse (“han faldt i afmagt”). Gennem det 19. og 20. århundrede rykker den psykologiske og samfundsmæssige betydning i forgrunden. I moderne sprog er hovedbetydningen den følelsesmæssige oplevelse af magtesløshed, mens den fysiske betydning primært ses i historiske, litterære eller stilistisk højtidelige sammenhænge.

• Psykologi: Afmagt kan opstå ved “lært hjælpeløshed”, hvor gentagne nederlag svækker troen på, at handling nytter.
• Pædagogik: “Afmagtsreaktioner” hos børn/unge kan vise sig som udadreagerende adfærd eller tilbagetrækning.
• Arbejdsliv: Frontpersonale omtaler afmagt, når regler og ressourcer hindrer dem i at hjælpe borgere/kunder.
• Politik/samfund: Afmagt nævnes i debatter om bureaukrati, ulighed og globale kriser, hvor individets handlemuligheder opleves som begrænsede.

• afmagtsfølelse - selve følelsen af magtesløshed.
• afmagtsreaktion - adfærd, der udspringer af afmagt (fx råb, gråd, opgivelse).
• afmagtsskrig - spontant skrig udløst af frustration.
• afmagtens raseri - intens vrede forårsaget af magtesløshed.

• Forveksling af betydninger: I moderne dansk betyder afmagt næsten altid følelsen af magtesløshed; betydningen “besvimelse” er arkaisk eller stilistisk markeret.
• Verbalisering: Man siger ikke “at afmagte”; brug i stedet “at føle afmagt” eller “at blive grebet af afmagt”.
• Overgeneralisering: “Frustration” er ikke altid det samme som “afmagt”; afmagt indebærer typisk fravær af reelle handlemuligheder.
• Pluralbrug: Flertalsformen er sjælden; vælg hellere sammensætninger som “afmagtsfølelser”.