Afværge betydning

Afværge er et transitivt verbum (det tager et direkte objekt) med kernebetydningen “at få noget uønsket til ikke at ske” eller “at standse noget uønsket, der er på vej til at ske”. Nuancen er ofte aktiv, målrettet og akut: man handler for at “parere”, “neutralisere” eller “slå tilbage”.

• Konkret, fysisk: at afværge et angreb, en ulykke, en kollision, et indbrud, et mål (sport).
• Abstrakt, samfund/organisation: at afværge en krise, konkurs, konflikt, strejke, skandale, kritik, panik.
• Sundhed/risiko: at afværge smitte, skade, forværring, følgevirkninger.
• IT/sikkerhed: at afværge et cyberangreb, datalæk, nedbrud.

Ordet signalerer ofte, at der var en konkret trussel eller et truende forløb, som blev stoppet i tide. Derfor ligger det semantisk tæt på “forhindre”, men typisk med mere akut forsvarspræg end “forebygge”.

Ordklasse: verbum (transitivt). Typisk mønster: at afværge + objekt.

Kollokationer: “i tide at afværge”, “effektivt afværge”, “forsøge at afværge”, “lykkes at afværge”, “afværge i sidste øjeblik”, “helt/kun delvist afværge”.

Afværge er dannet af præfikset af- (’væk, bort’), og verbet værge (‘forsvare, beskytte’; jf. nødværge). Roden går tilbage til norrønt verja (‘beskytte, forsvare’). Orddannelsen ligger tæt op ad tysk abwehren / Abwehr, som sandsynligvis har påvirket brug og nuance i moderne dansk.

• Beredskab og sikkerhed: afværge et terrorforsøg, en brandspredning, et gasudslip, en evakueringstrussel.
• Militær og politi: afværge et angreb/overfald, en voldelig konfrontation, uro.
• Diplomati og politik: afværge en international krise, sanktioner, en regeringskrise.
• Økonomi/virksomhed: afværge konkurs, tab, strejke, leveranceproblemer.
• Sport: målmanden afværgede straffesparket; forsvaret afværgede faren.
• Sundhed: afværge infektion, komplikationer, dehydrering.
• IT: afværge phishing, malware-infiltration, DDoS-angreb.
• Dagligsprog (metaforisk): afværge kritik, afværge pinlig tavshed, afværge mistanke.

• Brandvæsenet afværgede, at ilden bredte sig til naboejendommen.
• Et nødlån fra investorerne afværgede en ellers overhængende konkurs.
• Det intensive beredskab afværgede en humanitær katastrofe.
• Målmanden afværgede med en refleksredning i overtiden.
• Forhandlingerne afværgede en konflikt på arbejdsmarkedet.
• En hurtig afværgemanøvre forhindrede et frontalt sammenstød.
• Lægerne afværgede alvorlige følger ved at gribe ind tidligt.
• IT-afdelingen afværgede et omfattende datalæk ved at isolere serveren.
• Politiet afværgede et planlagt røveri efter et tip.
• Med et par præcise svar afværgede hun kritikken på pressemødet.
• Kommunen afværgede oversvømmelser med ekstra pumpekapacitet.
• Trænerens taktiske ændringer afværgede et sikkert nederlag.
• De nye tiltag afværger, at problemet gentager sig.
• Han forsøgte at afværge spørgsmålet med en vittighed.

• Synonymer (fulde eller delvise): forhindre, imødegå, forebygge, standse, hindre, neutralisere, parere, stække, afbøde (delvist: mildner/skærer ned på skade fremfor at stoppe helt).
• Beslægtede ord: værge, nødværge, forsvar, modforanstaltning, modtræk, beskyttelse.

• Antonymer: forårsage, fremkalde, udløse, fremme, tillade (at noget sker), ignorere (i betydningen “lade stå til”).
• Kontrastord: acceptere, give efter (i konfliktsituationer).

• Afværge: akut, forsvarspræget indgriben mod en konkret eller nært forestående trussel (“afværge et angreb”).
• Forebygge: langsigtet, strukturel indsats før truslen opstår (“forebygge kriminalitet”).
• Forhindre: neutral, generel “få-til-ikke-at-ske” uden nødvendigvis akut nuance (“forhindre fejl”).
• Afbøde: mindske skadevirkninger, ikke nødvendigvis stoppe helt (“afbøde konsekvenserne”).

• afværgelse (substantiv): en målrettet handling eller indsats for at afværge; “en effektiv afværgelse af truslen”.
• afværgende (tillægsform): “afværgende foranstaltninger”, “afværgende indgreb”.
• afværgemanøvre: konkret eller strategisk handling for at undgå noget.
• afværgeforanstaltning: teknisk/administrativ betegnelse for tiltag, ofte i beredskab, miljø og arbejdsmiljø.
• afværgeindsats, afværgeteknik, skadeafværgelse, forureningsafværge (fx i miljøteknik).

Bemærk: værge som substantiv (‘juridisk værge/guardian’) er et andet ord, men har historisk samme rod.

Ordet er belagt i moderne dansk siden 18.-19. århundrede og har vundet bred udbredelse i presse- og myndighedssprog, især i relation til beredskab, militær/politi, diplomati og økonomi. I specialiserede domæner (fx miljø, arbejdsmiljø og IT-sikkerhed) bruges det i sammensætninger om afværgeforanstaltninger og afværgeindsatser. I dagligsproget optræder det også metaforisk om sociale og kommunikative situationer (“afværge en pinlig situation”).

• Register: neutralt til formelt; hyppigt i nyheder, myndigheds- og fagsprog.
• Konnotation: handlekraft, rettidig omhu, krisehåndtering.
• Typisk syntaks: “X afværgede Y (ved at Z)”. Passiv er også meget udbredt: “Y blev afværget”.