Agnostiker betydning

En agnostiker forholder sig skeptisk til, om vi kan have sikker viden om det guddommelige eller metafysiske. Positionen kan udtrykkes som:

• Epistemologisk forbehold: Spørgsmålet om guders eksistens er i princippet eller i praksis ubesvarligt.
• Tilbageholdenhed med påstande: Man undlader at hævde, at man ved, om Gud findes eller ikke findes.

Agnosticisme siger altså ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt man tror (man kan være troende og agnostisk eller ikke-troende og agnostisk); den siger noget om, hvorvidt man ved.

• Forstavelse: a- (græsk) = “uden”
• Rod: gnōsis (græsk) = “kundskab, indsigt”
• Prægning: Udtrykket “agnostic” blev populariseret af den britiske biolog Thomas Henry Huxley i 1869 som betegnelse for en intellektuel holdning, der afviser at påstå viden, hvor bevis mangler.

På dansk afledes agnostiker af agnosticisme og adjektivet agnostisk, alle med samme grundbetydning: uden (sikker) viden.

• Stærk (hård) agnosticisme: Det er umuligt i princippet at vide, om guder eksisterer.
• Svag (blød) agnosticisme: Vi ved ikke p.t., men viden kan være mulig i princippet.
• Agnostisk teist: Tror på Gud/guder, men hævder ikke at vide det.
• Agnostisk ateist: Tror ikke på Gud/guder, men hævder ikke at vide, at de ikke findes.
• Bred anvendelse: “Agnostisk” bruges ofte om neutralitet udover religion, fx “platformsagnostisk” (uafhængig af platform), “metodeagnostisk”.

Man kan forstå positioner ved at krydse tro (ja/nej) med videnpåstand (ja/nej):

Agnostikeren placerer sig i nederste række: afstår fra videnpåstande.

• “Hun beskriver sig selv som agnostiker, fordi hun ikke mener, man kan vide det med sikkerhed.”
• “Jeg er agnostiker, men jeg er åben for nye argumenter.”
• “Som agnostiker hverken bekræfter eller benægter han Guds eksistens.”
• “Han er agnostisk teist: han tror, men hævder ikke at vide.”
• “Jeg er agnostisk ateist: jeg tror ikke, men jeg kan ikke bevise fraværet.”
• “Forskerne indtog en agnostisk holdning til hypotesen, indtil data forelå.”
• “Vores software er platformsagnostisk og kører på både Windows, macOS og Linux.”
• “Ledelsen er teknologiagnostisk og vælger den løsning, der fungerer bedst.”
• “Han er religiøst agnostisk, men kulturelt knyttet til kirken.”
• “Debattøren tog en agnostisk position og krævede bedre beviser fra begge sider.”
• “Journalisten forholdt sig agnostisk til kildens påstande.”
• “De fører en metodeagnostisk tilgang: vælg det værktøj, der virker.”
• “Hun er agnostiker med hang til buddhistisk etik.”
• “Teamet var dataagnostisk i designfasen for at sikre fleksibilitet.”
• “Som agnostiker mener han, at spørgsmålet ikke kan afgøres empirisk.”

• Agnostisk (adjektiv): uden krav på viden; neutralt indstillet.
• Agnosticisme (substantiv): læren/holdningen bag at være agnostiker.
• Tvivler (delvist synonym i almindelig tale, men mindre præcist).
• Skeptiker (beslægtet, men bredere end religiøs/metafysisk viden).
• Neutral/forbeholden (kontekstafhængigt nært beslægtet).

Der findes ikke et perfekt én-til-én-synonym for “agnostiker”; ordet er relativt fagspecifikt.

• Gnostiker (i epistemologisk forstand): en der hævder sikker viden om guders (ikke-)eksistens.
• Dogmatiker: en der hævder urokkelig vished (bredere kontrast).
• Overbevist teist / overbevist ateist: når overbevisningen ledsages af påstået viden.

Bemærk: Gnostiker bruges også om tilhængere af antikke religiøse bevægelser (gnosticisme). Det er et andet, historisk-kulturelt betydningsfelt end det epistemologiske modsætningsforhold til agnosticisme.

Selv om ordet agnostiker blev lanceret i 1800-tallet, har idéen om grænser for menneskelig viden rødder i antikkens skepsis og i Kants kritik af fornuftens rækkevidde. I det 19. og 20. århundrede blev agnosticisme en udbredt position i intellektuelle kredse, ofte nævnt af tænkere som Bertrand Russell. I nyere sprogbrug har “agnostisk” desuden fået en udvidet, ikke-religiøs betydning: neutralitet over for platforme, teknologier, metoder eller datastrukturer.

• Ateist: Tror ikke på guder (siger noget om tro, ikke nødvendigvis om viden).
• Teist/deist: Tror på en eller flere guder (tro, ikke nødvendigvis viden).
• Ignosticisme (teologisk nonkognitivisme): Mener, at “Gud”-begrebet er uklart/meningsløst og derfor ikke kan diskuteres meningsfuldt.
• Apateisme: Ligegyldighed over for spørgsmålet om guders eksistens.
• Skepticisme/empirisme: Metoder/filosofier, der vægter evidens og midlertidige konklusioner.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn). En agnostiker, agnostikeren, agnostikere, agnostikerne.
• Afledninger: agnostisk (adj.), agnosticisme (sb.).
• Udtale (vejledende): tryk på anden stavelse: ag-NOS-ti-ker.

• “Agnostiker” er ikke det samme som at være “midt imellem” tro og ikke-tro; det handler om viden, ikke om graden af tro.
• Agnosticisme er ikke lig med ligegyldighed (det er snarere apateisme); mange agnostikere interesserer sig dybt for spørgsmålet, men afstår fra stærke videnpåstande.
• At være agnostiker udelukker ikke religiøs praksis eller kulturel tilknytning.

• Teknologi: “platformsagnostisk”, “sprogagnostisk”, “hardwareagnostisk”.
• Metode/videnskab: “metodeagnostisk”, “teorineutral”.
• Forretning/marketing: “kanalagnostisk”, “brandagnostisk”.

En agnostiker hævder ikke at vide, om guder findes, og betoner grænserne for menneskelig viden. Begrebet har rødder i skeptisk filosofi, blev navngivet af Huxley i 1800-tallet og bruges i dag både i religiøs/metafysisk debat og bredt om neutralitet i teknologi og metode.