Agora betydning

Agora er et substantiv, der i sin kernebetydning beskriver:

• Byens offentlige plads som fysisk og socialt centrum.
• En markedsplads til køb og salg af varer.
• Et samfundsmæssigt mødested for politiske, juridiske og kulturelle begivenheder.
• I overført betydning: et debatrum eller en fælles offentlig sfære (f.eks. “den digitale agora”).

Ordet agora stammer fra oldgræsk ἀγορά (agorá), beslægtet med verbet ἀγείρω (ageírō) “at samle (folk)”. Allerede i homerisk poesi betegner ordet forsamlingen af krigere og ledere, før det i klassisk tid også får den konkrete betydning af byens centrale plads. Betydningskernen - “samling” - er således både social og rumlig.

I de græske bystater udgjorde agoran byens civile hjerte:

• Handel: Boder og stoaer (søjlegange) indrammede pladsen og gav skygge til købmænd og kunder.
• Politik og ret: Offentlige meddelelser, domsafsigelser og rådslagning foregik her eller i nærliggende bygninger (f.eks. bouleuterion til rådsforsamlingen).
• Religion og ritual: Små altre, statuer og processioner indgik i byens kultiske liv.
• Socialitet: Et dagligt mødested for nyheder, filosofi, læring og borgerligt samvær.

Klassiske eksempler er Athenes Agora (med bl.a. Stoa of Attalos) og agoran i Korinth og Priene. I den romerske verden optræder den nærmeste parallel som forum, der viderefører mange af agoras funktioner.

• Metaforisk: “Samfundets agora”, “den digitale agora” om online fora og sociale medier.
• Byplanlægning og arkitektur: Et centralt, åbent fællesrum på campusser, i kulturhuse eller byudviklingsprojekter kan kaldes en “agora”.
• Medicin/psykologi: Agorafobi (angstlidelse) betegner frygt for situationer med mange mennesker eller åbne rum; ordet kommer bogstaveligt af “frygt for agoran”.
• Moderne græsk: αγορά betyder fortsat “marked/handel” og kan også betyde “køb”.

• Forum: Romersk pendant til den græske agora.
• Stoa: Overdækket søjlegang, typisk langs agoran, brugt til handel og ophold.
• Ekklēsia: Folkeforsamlingen i Athen; mødtes ofte på Pnyx, men agoran var dagliglivets knudepunkt.
• Boulē/bouleuterion: Råd og rådssal i nærheden af agoran.
• Oikos: Husholdning/privatsfære; ofte kontrasteret med byens offentlige sfære (agoran).
• Polis: Bystaten som politisk fællesskab, hvor agoran indtager en central rolle.

• agoraen i Athen.”
• “Byens nye rådhusplads er tænkt som en moderne agora for borgere og besøgende.”
• “På den digitale agora udveksler aktivister idéer og koordinerer kampagner.”
• “Sokrates samtalede med unge og håndværkere på agoraen.”
• “Markedet fungerede som landsbyens agora hver lørdag formiddag.”
• “Universitetets centrale gårdrum er designet som en agora med plads til uformelle møder.”
• “Dommeren læste kendelsen højt på agoraen, så alle kunne høre den.”
• “Projektet vil skabe en agora mellem biblioteksfløjene, hvor studerende kan samles.”
• “I klassisk tid var agoraen lige så meget politisk scene som markedsplads.”
• “Debatten flyttede fra salonerne ud på samfundets agora.”
• “Forfatteren beskriver romanens byrum som en kaotisk agora af stemmer.”
• “Efter år med isolation følte han sig overvældet, når han trådte ud på en travl agora.”

• Torv, plads, rådhusplads, markedsplads
• Offentligt rum, samleplads, mødested
• Nærtstående (ikke fulde synonymer): forum, byrum, torg (sv.)

Bemærk: “Forum” har romersk oprindelse og er kulturelt og historisk beslægtet, men ikke identisk.

• Privatsfære, hjemmet (jf. græsk oikos)
• Lukkede rum, interiør, baglokale

• I almindeligt dansk forekommer “agora” hyppigst i historiske, arkæologiske eller akademiske sammenhænge, samt i metaforisk betydning om offentlig debat.
• Ved specifikke, klassiske steder bruges ofte bestemt form: “Agoraen i Athen”.

• Agorafobi
• Forum
• Stoa
• Polis
• Oikos
• Offentligt rum