Agurketid betydning

Agurketid er et dansk ord, der betegner den stille periode - især om sommeren - hvor der er få væsentlige nyheder, og medierne derfor fylder spalter og sendeflader med små, letbenede eller kuriøse historier.

Betydning

Agurketid bruges primært i mediesprog om en nyhedstørke, typisk i juli-august, når politikere, domstole, erhvervsliv og mange organisationer holder ferie, og det reelle nyhedstryk falder. Ordet anvendes også bredere om enhver stille sæson eller lavsæson i en branche, hvor der ikke sker meget.

  • I medierne: perioder med mangel på substantielle dagsordener; fokus på baggrundsstof, features og lette historier.

  • I andre brancher: en stille periode med lav aktivitet (fx detailhandel, turisme uden for højsæson, kulturinstitutioner mellem sæsoner).

  • Konnotation: ofte let ironisk eller mildt nedsættende om indhold, der opfattes som tyndt eller trivielt.

Etymologi

Ordet er lånt fra tysk Sauregurkenzeit (“syltede agurkers tid”), som i 1800-tallet blev brugt om en stille handelstid, hvor butikker - særligt skræddere - havde færre kunder, og hvor man spiste syltede agurker som billig mad. På dansk er agurketid belagt fra slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet og har især fæstnet sig i journalistjargon.

Beslægtede udtryk i andre sprog:

  • Engelsk: silly season

  • Tysk: Sauregurkenzeit

  • Nederlandsk: komkommertijd

  • Norsk: agurktid

  • Svensk: nyhetstorka / sommartorka

Brug og typiske kontekster

Udtrykket optræder ofte i faste vendinger og i omtale af nyhedsstrømmen. Her er almindelige mønstre og kollokationer:

  • i agurketiden (“Det er svært at få interviews i agurketiden”).

  • ren agurketid (“Den historie er ren agurketid”).

  • klassisk agurketidsindslag/-historie (“TV bragte et klassisk agurketidsindslag om en badebro”).

  • det lugter af agurketid (ironisk vurdering).

Eksempler på brug i sætninger

  • “Forsiden bar præg af agurketid: ‘Gigantisk squash chokerede kolonihaverne’.”

  • “Museet udnytter agurketiden til at køre vedligehold.”

  • “I agurketiden prioriterer vi temaartikler og lange interviews.”

  • “Det her er en agurketidshistorie - den er hyggelig, men uden større konsekvenser.”

  • “Sommerens agurketid giver plads til niche-sport på tv.”

  • “Kundestrømmen dykker - det er vores agurketid før julesalget.”

  • “Debatten føles som agurketid: mange meninger, få fakta.”

Typiske domæner og eksempler

Domæne Hvad sker der? Eksempel
Politik Færre pressemøder og lovinitiativer “Kommunen diskuterer navnet på en ny park i agurketiden.”
Nyhedsmedier Flere feature- og livsstilshistorier “Guide til Danmarks bedste isvafler.”
Erhverv Lavere aktivitet i flere brancher “Konsulenthuset bruger agurketiden på intern opkvalificering.”
Kultur & sport Sæsonpauser og transferrygter “Agurketiden fyldes af rykter om klubskifter.”

Synonymer og beslægtede udtryk

  • Synonymer (medier): nyhedstørke, sommertørke (i medierne), nyhedspause, døde nyheder (uformelt).

  • Synonymer (generelt): lavsæson, stille sæson, off-season.

  • Beslægtede begreber: human interest, baggrundsartikel, sommernyhed, fyldhistorie, clickbait (ikke synonym, men ofte nævnt i samme kontekst).

Antonymer

  • nyhedsbølge, nyhedsstorm

  • højsæson, spidsbelastning

  • breaking news, ekstraordinære begivenheder

  • valgkamp, krisetid

Historisk udvikling og brug

I 1800-tallets tysktalende byer henviste Sauregurkenzeit til en økonomisk stille periode for håndværkere og handlende. I dansk presse sætter udtrykket sig for alvor i 1900-tallet som et fast element i sommerjournalistikkens selvforståelse. Med digital 24/7-nyhedsdækning kan agurketiden virke mindre udtalt, men fænomenet består som et periodisk fald i hårde nyheder - blot udfyldt af andre typer indhold (livsstil, lister, let videnskab, dyr og vejr).

Grammatik og bøjningsformer

  • Køn: fælleskøn - en agurketid.

  • Bestemt form: agurketiden.

  • Flertal: agurketider (sjældent), bestemt flertal: agurketiderne.

  • Sammensætninger: agurketidshistorie, agurketidsindslag, agurketidsjournalistik.

Stilistiske noter

  • Ofte brugt med et glimt i øjet eller som selvrefleksion i medierne.

  • Kan opleves som værdiladet: at kalde noget “agurketid” kan implicit nedvurdere indholdets betydning.

  • Forekommer hyppigt i ledere, mediekritik og meta-artikler om nyhedsstrømmen.

International sammenligning

Selv om mange lande kender fænomenet, varierer udtrykkernes farvning:

  • Engelsk silly season betoner det fjollede/letbenede.

  • Tysk Sauregurkenzeit fremhæver den magre, “sure” periode.

  • Nederlandsk komkommertijd og dansk agurketid deler billedet af agurken som symbol på noget trivielt og hverdagsligt.

  • Svensk nyhetstorka fokuserer på mangel (tørke).

Faldgruber og misforståelser

  • Det handler ikke om agurkernes vækstsæson som sådan; “agurketid” er metaforisk.

  • Ordet er ikke begrænset til juli-august; det kan bruges om enhver stille fase.

  • Ikke alt sommerstof er “agurketid” - baggrundsartikler kan være dybdegående og vigtige.

Små kulturreferencer

  • Sommerlige “dyr og vejret”-historier, rekordstore grøntsager, lokale kuriositeter og virale hverdagsfænomener er klassiske agurketidsmotiver.

  • Redaktioner planlægger ofte serier og temaer til agurketiden (fx “sommer på landet”, “det gode håndværk”, “hemmelige steder i byen”).

Kort ordbogsdefinition

agurketid [substantiv, fælleskøn]: periode, især om sommeren, hvor der er få væsentlige nyheder, og medierne derfor bringer flere lette, kuriøse eller underholdende historier; også: generel lavsæson i en branche.

Relaterede termer

  • nyhedskriterier

  • human interest

  • featurejournalistik

  • sommerredaktion

  • clickbait (beslægtet i praksis, ikke i betydning)

Se også

  • nyhedstørke

  • sommertørke

  • silly season (eng.)

  • Sauregurkenzeit (ty.)

  • komkommertijd (nl.)

Indholdsfortegnelse