Ah på et batteri betydning

Ah (amperetimer) er en enhed for elektrisk ladning. 1 Ah betyder, at et batteri ideelt kan levere 1 ampere i 1 time (eller 0,5 A i 2 timer, 2 A i 0,5 time osv.). I fundamentale enheder gælder, at 1 Ah = 3600 coulomb (C).

• Kapacitet: Ah beskriver mængden af ladning, ikke spænding eller effekt.
• Runtime-estimat: Tidsforbrug kan groft anslås som tid (timer) ≈ kapacitet (Ah) / strøm (A).
• Energi vs. kapacitet: Energi måles i watt-timer (Wh). Sammenhæng: Wh = Ah × V (med batteriets nominelle spænding V). To batterier med samme Ah, men forskellig spænding, indeholder altså ikke samme energi.

Eksempel: Et 12 V batteri på 10 Ah rummer ca. 120 Wh, mens et 3,7 V batteri på 10 Ah rummer ca. 37 Wh.

• Den korrekte enhed skrives Ah (stort A, lille h). Man ser også A·h med prik, fx i tekniske standarder.
• Mindre kapaciteter angives ofte i mAh (milliamperetimer), hvor 1000 mAh = 1 Ah.
• Betegnelsen på dansk er amperetimer; på engelsk ampere-hour(s).

Enheden er sammensat af ampere (opkaldt efter fysikeren André-Marie Ampère), SI-grund-enheden for elektrisk strøm, og time, tidsenheden. “Amperetime” betegner derfor “strøm gange tid”.

• Wh (watt-timer): Energiindhold. Beregnes som Ah × V.
• A (ampere): Øjeblikkelig strømforbrug eller -levering.
• V (volt): Spænding; bestemmer sammen med strømmen den leverede effekt (W = V × A).
• C-rate: Afladnings- eller opladningshastighed relativt til kapacitet. 1C for et 2 Ah batteri er 2 A.
• SoC (State of Charge): Aktuelt ladningsniveau i %.
• SoH (State of Health): Batteriets helbred/tilstand i % af oprindelig kapacitet.
• DoD (Depth of Discharge): Hvor stor en procentdel af kapaciteten der er brugt i en cyklus.
• Indre modstand/ESR: Påvirker spændingsfald og evne til at levere spidsstrømme.
• Peukerts lov: Beskriver, at brugbar Ah for især blysyrebatterier falder, når afladningsstrømmen stiger.

• Spænding: To batterier kan have samme Ah, men forskellig volt.
• Effekt/ydelse: Ah siger ikke, hvor høj spidsstrøm eller effekt batteriet kan levere.
• Levetid: Ah er ikke det samme som cykluslevetid eller kalenderlevetid.
• Reel driftstid: Påvirkes af temperatur, afladningshastighed (C-rate), afbrydespænding og aldring.

• Afladningshastighed (C-rate): Højere strøm giver typisk lavere udnyttet Ah, især for blysyre og NiMH. Li-ion mister også noget ved høje C-rater.
• Temperatur: Kolde forhold reducerer effektiv kapacitet (Li-ion: ca. 10-20 % ved 0 °C, 40-60 % ved −20 °C, afhængigt af kemi).
• Spændingsgrænser: Hvor langt ned man afbryder (cutoff) påvirker udnyttet Ah.
• Aldring (SoH): Kapacitet falder over cyklusser og tid.
• Konverteringstab: Powerbanks mister typisk 10-20 % ved step-up til 5 V.

• Lommelygte: 18650-celle på 2,5 Ah driver en lampe, der trækker 1,0 A → ideelt ~2,5 timer (ofte 1,7-2,2 timer i praksis pga. tab og varme).
• Smartphone: 3000 mAh ved 3,85 V ≈ 11,6 Wh. Ved gennemsnitligt forbrug 2 W → ~5-6 timers skærmtid.
• Powerbank: 10.000 mAh (ved 3,7 V) ≈ 37 Wh. Med 85 % virkningsgrad til 5 V: 37 × 0,85 / 5 ≈ 6.300 mAh “ved 5 V”.
• E-cykel: 36 V, 14 Ah → 504 Wh. Forbrug 10 Wh/km → ~50 km rækkevidde.
• 12 V blysyrebatteri: 60 Ah → 720 Wh. Ved 5 A belastning: ~12 timer ved 20-timersraten; mindre ved højere strøm (Peukert).
• IoT-sensor: 2×AA NiMH à 2000 mAh, belastning 10 mA → ~200 timer.
• Elværktøj: 18 V, 5,0 Ah → 90 Wh. Høj belastning kan reducere effektiv Ah.
• UPS: To 12 V/9 Ah batterier i serie (24 V): 24 × 9 = 216 Wh brutto (dog med invertertab).

• Runtime: tid (h) ≈ Ah / A. Eksempel: 7 Ah batteri, last 1 A → ~7 h.
• Energi: Wh = Ah × V. Eksempel: 14 Ah ved 36 V → 504 Wh.
• Konvertering: 1 Ah = 1000 mAh. 1 Ah = 3600 C.
• Powerbank til 5 V: effektiv mAh ved 5 V ≈ (Ah × V × virkningsgrad) / 5 V.

Brugen af Ah som kapacitetsangivelse stammer fra de tidligste genopladelige batterier, især blysyre i slutningen af 1800-tallet. Industrien standardiserede målemetoder, fx “20-timersraten” for blysyre, hvor kapacitet måles ved lav strøm over 20 timer. I forbrugerelektronik blev mAh senere udbredt med NiCd/NiMH og siden Li-ion. I dag angives både Ah (kapacitet) og Wh (energi), især hvor forskellige spændinger gør Ah alene misvisende.

• Amperetimer (Ah)
• Batterikapacitet (når der specifikt menes i Ah)
• Nominal kapacitet
• mAh (i små enheder; 1000 mAh = 1 Ah)

• Lav Ah / lille kapacitet (kontrast til “høj Ah”)
• Afladet / tomt batteri (kontrast til “høj tilgængelig kapacitet”)
• Høj C-rate (ofte kontrasteres med at kapacitet i Ah falder ved høje rater)

• Blysyre: Ofte angivet ved 20-timersraten (C/20). En 100 Ah måles typisk ved 5 A over ~20 timer.
• Li-ion: Kapacitet angives typisk ved 25 °C, 0,2-0,5 C afladning til defineret cutoff (fx 2,5-3,0 V pr. celle afhængigt af kemi og datasheet).
• NiMH: Ofte 0,2 C til 1,0 V pr. celle ved 20-25 °C.
• Test: En kontrolleret elektronisk belastning kan måle faktisk Ah/Wh. Følg altid kemispecifikke sikkerhedsgrænser.

• mAh ved hvilken spænding? Powerbanks angiver næsten altid kapacitet ved 3,7 V cellespænding, ikke ved 5 V USB-udgang.
• Overdrevne påstande: “9900 mAh” på billige 18650-celler er urealistisk; moderne kvalitetsceller ligger typisk under ~3600 mAh.
• Brutto vs. netto: Styreelektronik og konverteringstab reducerer den tilgængelige energi for brugeren.

• Ah vs. Wh: Ah er ladning; Wh er energi. Til rækkevidde/brugstid på tværs af spændinger er Wh mest retvisende.
• Ah vs. A: Ah er “mængde over tid”; A er øjeblikkelig strøm. En høj Ah siger intet om, hvor høj A batteriet kan levere sikkert.

• Producenter angiver normalt betingelser for kapacitetsmåling (temperatur, C-rate, cutoff). Læs altid batteriets datablad.
• For blysyre bruges Peukert-eksponent til at korrigere for høj belastning. For Li-ion er effekten mindre, men stadig til stede.

• Watt-timer (Wh)
• C-rate og afladningskurver
• State of Charge (SoC) og State of Health (SoH)
• Peukerts lov
• Batterikemi: Li-ion, LiFePO₄, NiMH, blysyre