Akkompagneret betydning

Akkompagneret er perfektum participium af akkompagnere og fungerer både som tillægsord og som del af verbalkonstruktioner:

• Musikalsk: “Sangeren var akkompagneret af klaver.”
• Overført/almindelig: “Udtalelsen var akkompagneret af høje klapsalver.”

Kernen i betydningen er ledsagelse og understøttelse - typisk at en hovedstemme (f.eks. en vokal eller solo) får støtte fra andre elementer (f.eks. klaver, guitar, strygere) som skaber harmonisk og rytmisk ramme.

Grundverbet er akkompagnere. Her er de mest almindelige former:

Som adjektiv kan akkompagneret stå foran et substantiv: “en akkompagneret solo” (sjældent), men hyppigere som omsagnsled: “soloen var akkompagneret af klaver”.

Etymologi: Låneord via fransk accompagner (’ledsage’) og/eller italiensk accompagnare, med rødder i latin (ad- + companion/compagnus “fælle, ledsager”). Dansk har tilpasset stavningen til akkompagnere og afledningen akkompagneret.

Udtale (vejledende): ak-kom-pa-nje-ret. Det skrevne gn udtales som nj.

Orddeling: ak-kom-pa-gne-ret.

Musikalske eksempler

• “Sopranen var akkompagneret af et diskret klaverarrangement.”
• “Cellosoloen blev smukt akkompagneret af harpe.”
• “Koret var akkompagneret af orgel under højmessen.”
• “Han sang nummeret, akkompagneret af akustisk guitar.”
• “Balladen er akkompagneret af et lille kammerensemble.”
• “Hun fremførte en uakkompagneret spiritual.”

Overførte/almindelige eksempler

• “Talen var akkompagneret af højlydte protester.”
• “Retten serveres akkompagneret af en syrlig vinaigrette.”
• “Pressemødet var akkompagneret af stor mediebevågenhed.”
• “Hans kommentar kom akkompagneret af et skævt smil.”
• “Solnedgangen var akkompagneret af mågeskrig.”

• Ledsaget (af) - mest almindeligt i ikke-musikalsk betydning.
• Fulgt (af) - generelt og neutralt.
• Understøttet (af) - fremhæver støttefunktionen.
• Bakket op af - idiomatisk, ofte i musik/retorik.
• Med akkompagnement af - mere formelt.
• Backet (op) af - uformelt, musikmiljø.

Relaterede substantiver: akkompagnement (ledsagende musik), akkompagnering (handlingen at akkompagnere), ledsagelse.

Relaterede personer: akkompagnatør (også: akkompagnist) - den der akkompagnerer.

• Uakkompagneret - uden musikalsk ledsagelse.
• Alene, solo - uden støtte/ledsagelse.
• A cappella - vokalt uden instrumenter.

• “akkompagneret af klaver/guitar/orkester/strygere/orgel”
• “diskret/let/tæt/fuldt akkompagneret”
• “smukt/effektfuldt/enkelt akkompagneret”
• “rytmegruppe akkompagneret af blæsere”
• “foredrag akkompagneret af slides/lyd”

Ordet kom ind i dansk i forbindelse med den europæiske musikkultur, hvor fransk og italiensk terminologi blev toneangivende fra 1700-tallet og frem. I dag er akkompagneret standard i musikfaglig og anmeldende prosa, men bruges også bredt i pressen og i dagligsprog, især i stilistisk løftede eller billedlige vendinger.

I ikke-musikalske sammenhænge vælger mange dog hellere de mere almindelige ledsaget eller fulgt af, afhængigt af stil og tone.

• Formelt/neutral: typisk i anmeldelser, programnoter, fagtekster.
• Dagligdags: forstås af de fleste, men kan virke “musikaliserende” uden for musik.
• Uformelt slang: “backet (op) af” i musikkontekster.

• Stavning: Fejl som “akompaneret”, “akkompaneret” eller “accompagneret” forekommer. Korrekt: akkompagneret.
• Udtale: Skriftligt gn udtales som nj (ikke “gn”).
• Betydning: Forveksles nogle gange med komponeret (skrevet musik) eller arrangeret (bearbejdet musik); akkompagneret handler om ledsagelse.

• Akkompagnement: selve det ledsagende musiklag.
• Akkompagnere: at ledsage musikalsk.
• Uakkompagneret: uden ledsagelse.
• Solist: hovedstemme, som typisk akkompagneres.
• Arrangør/kapelmester: kan tilrettelægge akkompagnementet.

• Tænk “ledsaget (musikalsk)” når du ser akkompagneret.
• Stav med dobbelt k og med “gn” → udtales “nje”.
• Brug uakkompagneret eller a cappella for det modsatte.