Alle vejskilte betydning

Udtrykket “alle vejskilte” betyder helt bogstaveligt samtlige trafikale skiltetyper, der er opsat langs vejnettet. I overført betydning bruges vendingen også som metafor for noget, der entydigt viser retningen eller giver klare anvisninger – f.eks. i sætningen: “Alle vejskilte peger på, at vi bør handle nu”.

Betydning

På sit mest konkrete plan dækker “alle vejskilte” over hele spektret af skilte, som vejmyndigheder opsætter for at regulere, advare eller vejlede trafikanter:

• Advarselstavler – f.eks. skarpe sving, jernbaneoverskæringer.
• Påbudstavler – f.eks. “påbudt kørselsretning” eller “cykelsti”.
• Forbudstavler – f.eks. hastighedsbegrænsninger, indkørsel forbudt.
• Vejvisningstavler – ruteangivelser, afstande, turistmål.
• Service- og oplysningstavler – f.eks. parkeringspladser, tankstationer.

I figurativ brug henviser udtrykket til et overvældende antal tydelige signaler, ofte med en pointer om, at ingen ovenikøbet bør misforstå meningen:

“Når alle vejskilte siger ‘reduktion af CO₂’, er det svært at argumentere imod grøn omstilling.”

Etymologi

Udtrykket er en sammensætning af:

Grammatisk status

• Ordklasse: Substantivisk frase.
• Numerus: Pluralis (tælleligt).
• Kasus: I moderne dansk kun nominativ/akkusativ: “alle vejskilte” / “jeg så alle vejskilte”.

Eksempler på brug

Nedenfor ses en række hyppige konstruktioner:

• “Vi måtte stoppe, for alle vejskilte var dækket af sne.”
• “Alle vejskilte peger på en forestående rentestigning.” (metaforisk)
• “Kommunen skal udskifte alle vejskilte med retroreflektive modeller.”
• “Hvis du overholder alle vejskilte, undgår du bøder.”
• “Rapporten viser, at alle vejskilte i området er EU-standardiserede.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer

• ingen vejskilte
• skilteløs (vejstrækning uden skiltning)

Historisk udvikling

De første egentlige vejskilte i Danmark blev indført i slutningen af 1800-tallet med enkle piktogrammer. I 1920’erne kom de internationalt harmoniserede, trekantede advarselstavler. Siden 1955 har Østrup-vejskiltestandarden (i dag kaldet DS/EN 12899) defineret farver, symboler og refleksionsevne. Udtrykket “alle vejskilte” optræder i talrige kommunale referater fra 1960’erne og frem, især når hele skiltetrafikken skulle gennemtjekkes for:

• overholdelse af nye fartgrænser
• skift fra sort/hvide til røde kantstreg-piktogrammer
• indførelse af euroblå motorvejsskilte

Digitaliseringen af vejskilte (QR-koder, dynamiske LED-tavler) har udvidet begrebets dækningsområde, men kernebetydningen – alt synligt, statisk skiltning på vejnettet – er uændret.

Fejlfortolkninger

• “Allevej SKILTE” – fejlagtig sammenlæsning som et proprium eller firmanavn.
• “Allevejs skilt(e)” – forveksling med adjektivet “allevejs” (= i alle retninger).

Brug i populærkulturen

Vendingen optræder bl.a. i sangtekster og overskrifter som dramatisk virkemiddel:

“…og alle vejskilte pegede hjem” – c-stykke fra rockbandet Hjertestarter (2014).

Praktiske retningslinjer (trafikfaglig vinkel)

1. Alle vejskilte opsættes iht. Vejdirektoratets “Håndbog for vejvisning” (seneste rev. 2022).
2. Højde over kørebanen: min. 2,20 m i tættere bebyggelse, 1,80 m på cykelsti.
3. Refleksklasse RA3 anbefales på motorveje, RA2 på landeveje.

Sammenfatning

“Alle vejskilte” er en enkel, men vidtfavnende frase, der i bogstavelig forstand omfatter enhver trafikrelateret tavle på det danske vejnet, og som billedligt udtrykker klar, utvetydig retning eller konklusion. Kender man begrebets nuancer, undgår man både trafikale misforståelser og sproglige upræcisheder.