Allegorisk betydning

Ordet allegorisk er et adjektiv, der betegner værker, passager eller fremstillinger, hvor konkrete elementer (personer, steder, hændelser, genstande) står i et stabilt og gennemført forhold til mere abstrakte størrelser som dyder og laster, politiske eller religiøse idéer, eksistentielle temaer m.m. En allegori er med andre ord en udvidet, sammenhængende billedsætning.

• En allegorisk fortælling er en tekst, hvor hele fortælleuniverset afkodes på to niveauer: et bogstaveligt og et overført.
• En allegorisk figur (f.eks. “Justitia” med vægt og bind for øjnene) legemliggør en abstrakt idé (retfærdighed).
• En allegorisk læsning er en tolkning, der bevidst søger den skjulte, systematisk svarende betydning bag overfladen.

Etymologi: Fra latin allegoria, via fransk/tysk, oprindeligt græsk allēgoría “at tale på anden vis”, af állos “anden” + agoreúeïn “tale (offentligt, på torvet)”.

Udtale (DK): [aləɡoˈʁiːsk]

Første belæg i dansk: fra 1700-tallet (i tilknytning til retorik, poesi og billedkunst).

• Ordklasse: adjektiv
• Køn/tal: en/et allegorisk tekst; allegoriske scener
• Bestemt form: den allegoriske figur
• Komparation: mere allegorisk, mest allegorisk
• Adverbial brug: “at læse allegorisk” (adjektiv i adverbial funktion; -isk-ord tager normalt ikke -t i intetkøn)
• Afledninger: allegori (sb.), allegorisere (vb.), allegorisering (sb.), allegoriker (sb.)

Litteratur

• Johann Bunyan: The Pilgrim’s Progress - en gennemført kristen frelsesrejse, hvor steder og personer svarer til åndelige tilstande.
• George Orwell: Animal Farm - en politisk allegori over den russiske revolution og totalitarisme.
• Dante: Den guddommelige komedie - sjælens vej gennem Helvede, Skærsilden og Paradiset læses ofte allegorisk.
• H.C. Andersen: “Kejserens nye klæder” - ofte læst som allegorisk satire over magtens forfængelighed og gruppetænkning.
• Holberg: Niels Klims underjordiske rejse - satirisk/allegorisk skildring af samfund og moral.
• En moderne roman kan have allegoriske lag, selv uden at være en ren allegori, f.eks. en øde ø som billede på social isolation.

Billedkunst

• Justitia (kvinde med vægt og bind for øjnene) som allegori på retfærdighed.
• Oldemoder Natur eller Moder Danmark som national/allegorisk personifikation.
• Vanitas-stilleben (kranier, visne blomster, timeglas) som allegoriske påmindelser om forgængelighed.

Film og tv

• The Matrix - ofte læst allegorisk som opvågnen fra illusion, kontrol og determinisme.
• Pan’s Labyrinth - eventyrlige figurer spejler fascismens grusomhed i Franco-tidens Spanien.

Teologi og filosofi

• Middelalderlig bibeleksegese arbejder med allegorisk tolkning (ud over den bogstavelige sans).
• Platon taler allegorisk i “Hulelignelsen” (erkendelsens vej fra skygger til idéernes lys).

Dagligsprog og retorik

• “Virksomhedens rejse fra kaos til orden” omtales som en allegorisk rejse.
• En reklame kan bruge allegoriske figurer (f.eks. en “hjælper” som legemliggør et produktløfte).

• Synonymer/nært beslægtede: billedlig, emblemisk/emblematisk, symbolsk (delvist), metaforisk (delvist), lignelsesagtig, personificerende.
• Afledte substantiver: allegori, personifikation, typologi (teologisk specialtilfælde)

Bemærk: “symbolsk” og “metaforisk” overlapper, men er ikke dækkende synonymer; se afgrænsning nedenfor.

• bogstavelig, ikke-symbolsk, direkte
• konkret (i betydningen ikke-overført)
• realistisk (i visse sammenhænge)

• Antikken: Allegori bruges i retorik og filosofi; myter læses ofte allegorisk.
• Middelalder: Bibeltekst læses i flere “sanser” (bogstavelig, allegorisk, moralsk, anagogisk).
• Renæssance/Barok: Emblembøger og personifikationer blomstrer i kunst og arkitektur.
• Oplysning/Romantik: Skiftende status; fra mistænkeliggørelse til genoplivning i digtning og maleri.
• Modernitet og nutid: Allegori anvendes kritisk og bevidst i litteratur, film, reklame og politisk kunst.

• Allegori (sb.): den konkrete form, den allegoriske fremstilling.
• Allegorisere (vb.): at fremstille noget allegorisk eller at tolke allegorisk.
• Allegorisering (sb.): processen eller resultatet af at allegorisere.
• Allegoriker (sb.): en, der skaber eller fortolker allegorier.
• Personifikation: abstrakt idé fremstilles som en person/figur.
• Emblematik, ikonografi: læren om faste billedtegn og deres betydning.
• Typologi (teologi): gammeltestamentlige “typer” ses som forvarsler af nytestamentlige “antityper”.

1. Kig efter konsekvent korrespondance mellem flere elementer og abstrakte idéer.
2. Notér navne og attributter (f.eks. “Håb”, “Forfængelighedens Marked”).
3. Undersøg historisk kontekst (politisk, religiøs, kulturel), som kan “låse” koden op.
4. Skeln mellem lokale metaforer og en gennemført allegori.
5. I egen skrivning: beslut om allegorien skal være gennemsigtig (let at afkode) eller åben (flertydig).

• “Maleren bruger allegoriske figurer til at kritisere samtidens magthavere.”
• “Filmen kan ses som en allegorisk fortælling om tabet af uskyld.”
• “Jeg foretrækker en mindre allegorisk og mere realistisk stil.”
• “Fortælleren antyder en allegorisk læsning ved at navngive karaktererne efter dyder og laster.”
• “Udstillingen blander realistiske scener med allegoriske symboler.”

• Systematisk og vedvarende billedlighed
• Dobbeltniveau: bogstaveligt og overført
• Ofte didaktisk eller kritisk sigte
• Hyppig brug af personifikation og faste symboler

allegorisk (adj.) - billedlig, gennemført overført i den forstand at konkrete elementer konsekvent repræsenterer abstrakte idéer; anvendt i litteratur, billedkunst, film, teologi og retorik. Syn.: symbolsk (delvist), emblematisk; Ant.: bogstavelig, ikke-symbolsk.