Allokering betydning

Ordet allokering betegner selve handlingen eller resultatet af at fordele eller tildele knappe ressourcer – f.eks. penge, tid, plads, kapacitet eller opgaver – til bestemte formål, personer eller steder, ofte ud fra fastlagte kriterier som effektivitet, retfærdighed eller strategisk behov.

Betydning og anvendelsesområder

I praksis bruges allokering i mange sammenhænge, hvor der skal træffes beslutning om, hvem eller hvad der får hvilket ressource-“stykke af kagen”. Begrebet dækker således alt fra en nationalbudgetters fordeling af midler til sundhed, uddannelse og forsvar, til en projektleders fordeling af medarbejdertimer mellem opgaver, eller en computers operativsystems fordeling af hukommelse til programmer.

• Samfundsøkonomi: Allokering af offentlige budgetter, produktionsfaktorer, skatter.
• Virksomhedsledelse: Ressourceallokering til afdelinger, projekter, investeringsporteføljer.
• IT og datalogi: Hukommelsesallokering, CPU-tids­kvoter, IP-adresser.
• Logistik: Lagerpladser, fragtkapacitet, ruteplanlægning.
• Finans: Kapitalallokering, asset allocation, risikojustering.
• Offentlig forvaltning: Skolepladser, sundhedsydelser, bevillinger.

Etymologi

Ordet kommer af latin allocare, hvor ad- betyder “til” og locare betyder “at placere”. Direkte oversat: “at anbringe til”. Via fransk allocation er ordet vandret ind i både engelsk og skandinaviske sprog i 1800-tallet i takt med udbredelsen af nationaløkonomi og moderne forvaltningssprog.

Eksempler på brug

Synonymer og relaterede termer

• Fordeling – mest almindelige danske ækvivalent.
• Tildeling – fremhæver at noget gives til nogen.
• Placering – især om kapital eller fysisk lager.
• Distribuering – når fokus er på udsendelse eller distribution.
• Ressource­planlægning – bred forretnings‐ og projektterminologi.

Antonymer

Der findes ingen helt skarpe antonymer, men koncepter som koncentration (samle ressourcer ét sted) eller tilbageholdelse (ikke at tildele) står ofte i kontrast til allokering.

Historisk udvikling

I Danmark optræder allokering sporadisk i 1930’ernes økonomiske litteratur. Ordet fik større udbredelse efter 1960’ernes vækst i offentlig planlægning, EDB-systemer og moderne investerings­teorier. I dag bruges udtrykket hyppigt i både myndighedernes budgetnotater, universitetslitteratur og erhvervslivets engelskorienterede sprog.

Allokering i forskellige fagtraditioner

• Nationaløkonomi: Fokus på pareto-optimal allokering, markedssvigt og velfærds­maksimering.
• Operations Research: Brug af lineær programmering og heuristikker til optimal allokering.
• Cloud Computing: Dynamisk ressource­allokering (“autoscaling”) for at matche belastning.
• Human Resource Management: Strategisk allokering af talent til kerneopgaver.

Fejlkilder og typiske misforståelser

Mange anvender allokering som et fint ord for enhver slags omkostning. Det er imidlertid kun korrekt, når der reelt sker fordeling af en begrænset ressource. Endvidere forveksles begrebet ofte med alokering (med ét l), som blot er en stavefejl.

Se også

• Fordeling
• Kapitalallokering
• Budgettering
• Optimering