Almisse betydning

almisse (substantiv, fælleskøn) betegner primært en mindre, frivillig gave til trængende. Betydningen spænder fra neutral/beskrivende (historisk, religiøs kontekst) til kritisk/pejorativ i moderne debat, hvor ordet kan antyde asymmetri og afhængighed (”at leve af almisser”).

• Snæver betydning: Gave til fattige, ofte direkte fra giver til modtager.
• Udvidet/overført betydning: Noget der gives i små, utilstrækkelige portioner; en gestus uden reel løsning (”en ren almisse”).
• Konnotation: Kan opleves som nedladende eller patroniserende i nutidigt, sekulært sprog - hvor mange foretrækker ord som hjælp, støtte eller ydelse.

Dansk almisse går via nedertysk og oldnordisk (almusa) tilbage til senlatin eleemosyna, fra græsk eleēmosynē ”barmhjertighed, mildhed”. Samme rod ses i engelsk alms, tysk Almosen, fransk aumône og svensk allmosa. Den historiske betydning knyttes til kristen barmhjertighedspraksis.

• Middelalderen: Almissegivning var en central kristen dyd, knyttet til de ”barmhjertige gerninger”. Klostre, kirker og broderskaber organiserede uddeling til fattige.
• Efter reformationen: Kommunal fattighjælp og fattigvæsen afløste delvist privat almissegivning, men kirkelig kollekt og private gaver fortsatte.
• Velfærdsstatens fremvækst (1900-tallet): Fokus skiftede fra nåde til rettighedsbaserede ydelser. Ordet almisse fik oftere negativ klang i samfundsdebatten.
• Nutid: Bruges historisk, religiøst eller polemisk: enten neutralt (i ritualer/tekster) eller kritisk (”vi vil have rettigheder, ikke almisser”).

• Kristendom: Almissegivning som dyd og kirkelig praksis (kollekt, fattigbøsse).
• Islam: Zakat (obligatorisk almisse) og sadaqa (frivillig). Ofte oversættes begge som ”almisse”.
• Jødedom: Tzedakah (retfærdighedsbaseret givertjeneste) - ofte oversat som velgørenhed/almisse, men rummer idéen om retfærdighed frem for nåde.
• Buddhisme/hinduistisk tradition: Dāna (gavmildhed) - ikke direkte ”almisse”, men nært beslægtet praksis.

• tiggerpenge (konkret, ofte på gaden; kan være råt/negativt)
• milde gaver (historisk/højstil)
• velgørenhed (institutionelt, bredere end almisse)
• hjælp, støtte (neutralt, bredt)
• donation, bidrag, gave (generelt; ikke nødvendigvis til fattige)
• kollekt (kirkelig indsamling)
• nødhjælp (akut, organisatorisk)

Bemærk: ”Almisse” antyder ofte et lille beløb og en lodret giver-modtager-relation.

• rettighedsbaseret ydelse (kontrast til nåde/almisse)
• løn, vederlag, kompensation (gives som modydelse, ikke som nåde)
• selvforsørgelse (modsætning til at leve af almisser)
• afslag eller nægtet hjælp (situationelt modsvar)

• give almisse (til nogen)
• tigger om almisser
• leve af almisser
• kaste en almisse (nedladende tone)
• en sølle/ringe almisse
• ikke nøjes med almisser

• Hun lagde en mønt i mandens kop som en lille almisse.
• Organisationen uddeler almisser ved juletid til hjemløse.
• ”Vi vil have rettigheder, ikke almisser,” sagde talspersonen.
• Kritikerne kaldte kompensationen en almisse uden reel effekt.
• Han nægtede at tage imod en almisse og ønskede arbejde i stedet.
• Kirken samlede almisser ind i forbindelse med højmessen.
• Hun følte det som en almisse, da rabatten kun gjaldt for en måned.
• De levede i årevis delvist af almisser fra naboer og familie.
• Rådhuset opfordrede borgerne til at give almisser via officielle kanaler.
• Det var ikke en almisse, men en velfortjent erstatning.
• Han tiggede almisser ved stationen i myldretiden.
• Forslaget blev afvist som en politisk almisse til utilfredse vælgere.

• Neutral/historisk: Bruges om religiøs praksis, historiske forhold og citater.
• Kritisk/polemisk: Bruges til at understrege afhængighed eller utilstrækkelig hjælp.
• Alternativer i neutral omtale: hjælp, støtte, ydelse, bidrag, donation, velgørenhed.
• Vær opmærksom på klang: Ordet kan opfattes som nedgørende om modtagere af hjælp.

• tiggeri: praksis hvor personer beder om almisser i offentligheden.
• fattighjælp/fattigvæsen: historiske institutioner for understøttelse af trængende.
• kollekt/fattigbøsse: kirkelige indsamlingsformer.
• filantropi: privat velgørenhed i større skala.
• sociale ydelser: offentlige, rettighedsbaserede ordninger (modstilles ofte almisse).

Almisse betegner en lille, frivillig gave til trængende, historisk forankret i religiøs barmhjertighed. I moderne dansk bruges ordet både deskriptivt og kritisk, ofte med en nuance af afhængighed og utilstrækkelighed. I neutral omtale af hjælp og støtte foretrækkes typisk mere værdineutrale udtryk.