Almisser betydning

Ordet “almisser” betegner gaver af penge, mad eller andre fornødenheder, som gives til fattige eller nødlidende uden forventning om modydelse. Begrebet rummer både en praktisk og en moralsk dimension: Det handler om at afhjælpe nød, men også om giverens pligtfølelse, barmhjertighed eller sociale anseelse.

Betydning

I moderne dansk anvendes almisser især i to betydninger:

• Konkrete gaver: Penge, mad, tøj eller andre nødvendigheder, der uddeles til trængende personer (fx på gaden eller gennem velgørende organisationer).
• Overført betydning: En meget lille eller utilstrækkelig ydelse, ofte brugt nedsættende om lønforhøjelser, sociale ydelser eller politiske kompromiser, der opfattes som symbolske: “Lønforhøjelsen var rene almisser”.

Etymologi

Ordet stammer fra olddansk almesse, der er lånt fra latin eleemosyna via oldkirkeslavisk og oldengelsk. Den latinske form bygger på græsk eleēmosýnē (ἐλεημοσύνη) med grundbetydningen “barmhjertighed” eller “medlidenhed”. Sprogets udvikling kan skitseres således:

1. Græsk ἐλεημοσύνη →
2. Latinsk eleemosyna →
3. Germanske lån (oldengelsk ælmesse, oldhøjtysk almuosa) →
4. Olddansk almesse →
5. Nutidsdansk almisse (singularis) / almisser (pluralis).

Eksempler på brug

Nedenfor ses varierede eksempler på ordets anvendelse:

• “Hun delte sine almisser ud foran kirken hver søndag.”
• “Regeringens klimatilskud kaldes af kritikere for rene almisser.”
• “På middelalderens hospitaler var almisser en vigtig indtægtskilde.”
• “Det lille brød, han fik, var en almisse, ikke et måltid.”
• “Organisationen uddeler dagligt almisser i form af varme måltider.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer

• afvisning – at nægte at give hjælp
• grådighed – at beholde alt til sig selv
• udbytning – at tage mere end man giver

Historisk udvikling

Middelalderens kristne kirke så uddeling af almisser som en religiøs pligt: Ved at støtte de fattige kunne den troende opnå åndelig belønning. Klostre, hospitalsstiftelser og almissehuse opstod som institutioner med det formål at fordele gaver fra velhavende til nødstedte.

I 1800-tallets Danmark blev fattigforsorg gradvist institutionaliseret gennem fattigloven af 1849 og senere love, der flyttede fokus fra privat almissetradition til offentlig, skattefinansieret hjælp. Ordet bevarede dog sin plads i dagligsproget – ofte med en kritisk klang, når man ville understrege, at en ydelse var utilstrækkelig.

Almissen i religion og velgørenhed

• Kristendom: Almisse er et af de tre klassiske fromhedsprincipper sammen med bøn og faste.
• Islam: Begrebet svarer til zakat (obligatorisk almisser) og sadaqah (frivillige gaver).
• Jødedom: Tæt beslægtet med tsedaka, retfærdighedshandlinger til fordel for de nødlidende.

Almissetraditioner i Danmark

Før velfærdsstatens fremkomst var det almindeligt, at fattige stod uden for kirker eller gik fra dør til dør. Særlige almissetavler i kirker registrerede velhavendes donationer, og det var prestige for giveren at figurere der. Nogle købstæder havde almissegårde, små boligkomplekser for fattige enker finansieret af byens laug eller stiftelser.

Almissen i moderne sprogbrug

I dag forbindes almisser ofte med uformel eller symbolsk hjælp frem for systematisk velfærd. Udtrykket bruges tit polemisk i politisk debat:

• “Studieboligerne er en almisse til de unge, ikke en reel løsning.”
• “Frysechecken til pensionisterne blev kaldt en almisse af oppositionen.”

Faste udtryk og proverbielle vendinger

• At tigge om almisse – at bede om hjælp på ydmyg vis.
• Som en almisse fra de riges bord – en lille del af en større rigdom, givet uden større omkostning for giveren.

Grammatik og bøjningsformer

• Ental: en almisse
• Flertal: almisser
• Bestemt form ental: almissen
• Bestemt form flertal: almissen eller almisserne (begge forekommer)

Resumé

Almisser er et historisk, religiøst og kulturelt ladet ord, der dækker både konkrete gaver til de fattige og – i overført betydning – utilstrækkelige ydelser. Selvom moderne velfærdsstater har overtaget meget af den organiserede fattighjælp, lever begrebet videre i sproget som kraftfuldt billede på barmhjertighed og ulighed.