Alsik betydning

I almindelig brug betyder alsik typisk alsikekløver - en kløverart, der dyrkes i frøblandinger til græsmarker, naturpleje og blomsterstriber. Planten er værdsat for:

• Foderværdi: Giver proteinrigt tilskud i kløver-græsblandinger.
• Bestøvning og biodiversitet: Rigelig nektar og pollen til især bier og andre insekter.
• Robusthed: Tåler relativt fugtige og forholdsvis næringsfattige jorde bedre end mange andre kløverarter.

Som egennavn kan Alsik referere til Hotel Alsik i Sønderborg. Denne anvendelse er et proprium og ikke direkte forbundet med planten, men nævnes ofte i moderne kontekst.

Navnet alsik hænger sammen med alsikekløver, som har sit navn efter sognets navn Alsike i Uppland, Sverige, hvor arten blev kendt og beskrevet. Det latinske artsnavn Trifolium hybridum blev givet af Carl von Linné. Betegnelsen alsik fungerer på dansk som en kortform i landbrug og naturpleje, lidt som når man siger “rødkløver” blot “rød” i uformel tale.

• “Vi sår alsik i frøblandingen for at øge andelen af blomstrende arter.”
• “Alsik trives bedre på fugtig bund end rødkløver.”
• “Bierne havde travlt i alsiken hele juni.”
• “Blandingen består af rajgræs, hvidkløver og 10 % alsik.”
• “I hestefolde fravælger vi høj andel af alsik.”
• “De nye biodiversitetsstriber indeholder både alsik og kørvel.”
• “Mødestedet er ved Hotel Alsik i Sønderborg.” (egennavn)

• Synonymer/nærbetydninger: alsikekløver; (fagligt) hybridkløver; latinsk: Trifolium hybridum.
• Engelsk: alsike clover; Svensk: alsikeklöver; Norsk: alsikekløver.
• Beslægtede arter: rødkløver (Trifolium pratense), hvidkløver (Trifolium repens).
• Brugsmæssig relation: Indgår ofte sammen med græsser i flerårige foder- og naturblandinger.

Der findes ingen egentlige antonymer til alsik, da det er et plantenavn. I en løs, dyrkningsfaglig kontrast kan man dog tale om arter med modsatte jordpræferencer (fx udpræget tørketolerante arter) som modstykke til alsiks relativt gode tolerance over for fugtigere og magrere jorde.

Alsikekløver blev udbredt i Nordeuropa i 1700- og 1800-tallet og fik betydning i nordisk landbrug, hvor klima og jordbund ofte favoriserer arter, der kan klare fugt og kulde. I perioder er dyrkningen blevet overskygget af især hvidkløver og rødkløver i intensivt landbrug, men interessen for alsik ses ofte i naturpleje, økologiske marker og biodiversitetsprojekter, hvor en artsrig og insektvenlig flora prioriteres.

• Jord og klima: Trives i kølige klimaer; klarer relativt fugtige og lettere sure jorde bedre end flere andre kløverarter.
• Blomstring og bestøvning: Har lyserøde til hvidlige blomster, som er attraktive for bestøvere.
• Foder: Anvendes i kløver-græsblandinger, men andelen tilpasses dyreart og markens forhold.
• Hestehold: Som for enkelte kløverarter anbefales omtanke; høje andele i foder til heste fravælges ofte.

Som proprium forekommer Alsik i navne, mest kendt er Hotel Alsik i Sønderborg. Dette navn er uafhængigt af plantebetydningen og relaterer til lokalgeografi og branding.

Alsik bruges i dansk primært som kortform for alsikekløver (Trifolium hybridum), en kløverart med værdi i foder, naturpleje og bestøvning. Ordet har ingen egentlige antonymer, men har flere nært beslægtede termer og anvendes også som egennavn i nutidig navngivning.