Ambulant betydning

• Medicinsk betydning: Noget der foregår uden indlæggelse, fx ambulant behandling, ambulant operation eller ambulant kontrol. Patienten møder op, får sin behandling og går hjem samme dag.
• Almindelig/overført betydning (ofte erstattet af “ambulerende”): Om noget eller nogen, der bevæger sig rundt eller er omrejsende, fx en ambulant/ambulerende lærer eller service.

I praksis er den medicinske betydning klart den mest udbredte i nutidigt dansk.

Ordet stammer fra latin ambulare “at gå, vandre”. Den latinske tillægsform ambulans (præsens participium) betyder “gående”. Via fransk (ambulant) og/eller tysk er ordet kommet ind i dansk fagsprog.

Beslægtede ord fra samme rod er bl.a. ambulere (gå omkring), ambulerende (omrejsende), ambulatorium (afdeling for ambulant behandling) og ambulance (oprindelig “mobil feltsygeenhed”).

• Ordklasse: Adjektiv (tillægsord).
• Bøjning: Enkelt: “ambulant”; bestemt/flertal: “ambulante”.
• Gradering: Sjældent gradbøjet; “mere/mest ambulant” forekommer, men virker teknisk.
• Afledninger: ambulant behandling/patient/forløb; verbum: at ambulere (“at gå omkring; at kunne være mobil”).
• Udtale (vejledende): am-bu-LANT.

• “Patienten tilbydes ambulant behandling i ambulatoriet de næste fire uger.”
• “Operationen kan udføres ambulant som dagkirurgi.”
• “Efter udredningen følges han ambulant med kontroller hver tredje måned.”
• “Kommunen yder ambulant støtte i borgerens eget hjem.”
• “Hun er ambulant patient og møder til kontrol i hjerteambulatoriet.”
• “Efter indlæggelsen blev han udskrevet og fortsatte forløbet ambulant.”
• “I ældre sprogbrug taler man om en ambulant/ambulerende lærer, der rejser mellem skoler.”
• Journalterminologi: “Patienten ambulerer uden hjælpemidler” (= kan gå selv).

• ambulant behandling, ambulant kontrol, ambulant forløb
• ambulant operation, ambulant kirurgi, dagkirurgi
• ambulant patient, ambulant udredning
• ambulant misbrugsbehandling, ambulant psykiatri
• ambulant støtte/indsats (social- og handicapområdet)

• Medicinsk: poliklinisk, dagkirurgisk, uden indlæggelse, ambulatorisk (afledt af “ambulatorium”).
• Alm./bevægelse: omrejsende, omvandrende, mobil (kun i betydningen “flytbar/bevægelig”). Bemærk: I moderne dansk bruges oftere ambulerende i denne betydning.

• Medicinsk: indlagt, stationær indlæggelse, døgnindlæggelse.
• Bevægelse: stationær, stedbunden, sengeliggende (om patientens funktionsevne).

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet forekom “ambulant” både om personer og funktioner, der “gik omkring” (omrejsende), men i dag er ordet i praksis specialiseret til sundhedsvæsenet og beslægtede velfærdsområder. Den mere almindelige betydning “omrejsende” lever videre især i formen ambulerende. Udbygningen af ambulatorier og dagkirurgi fra slutningen af 1900-tallet har gjort “ambulant behandling” til et centralt begreb i hospitalsdrift og planlægning.

• Ambulatorium: Hospitalets klinik for ambulante patienter; heraf adjektivet ambulatorisk.
• Poliklinik/poliklinisk: Ældre eller mere international betegnelse for ambulatorium/ambulant; bruges stadig i nogle sammenhænge.
• Ambulerende: Betyder omrejsende/omvandrende; anvendes uden for sundhedsfaglig kontekst, fx “ambulerende tandlæge”.
• Ambulance: Køretøj til patienttransport; et andet ord fra samme rod, men ikke betydningsmæssigt identisk med “ambulant”.
• At ambulere: Verbum; i kliniske notater: “patienten ambulerer” (= kan gå/er mobil).

• Forveksl ikke ambulant med ambulance. En ambulant patient kan godt ankomme i ambulance, men er ikke indlagt.
• I nutidigt dansk er “omrejsende”-betydningen bedst dækket af ambulerende. Skriv fx “ambulerende klinik” frem for “ambulant klinik”, medmindre der menes “outpatient-klinik”.
• “Ambulatorisk” bruges som adjektiv tilknyttet ambulatorier (fx “ambulatorisk forløb”) og overlapper i betydning med “ambulant”.
• Stavefejl: Undgå “ambulent” (forkert); korrekt er “ambulant”.

• Ambulant (medicinsk): Foregår uden indlæggelse.
• Ambulant/ambulerende (alm.): Omrejsende, omvandrende.