Anciennitet betydning

Anciennitet er et mål for varighed: hvor længe nogen har været ansat, medlem, på venteliste eller i en bestemt funktion. I praksis anvendes begrebet til at:

• bestemme prioritet eller rang (hvem der kommer først ved fordeling af goder eller pladser),
• beregne rettigheder og vilkår (fx løntrin, tillæg, opsigelsesvarsler),
• afgøre adgang til stillinger, forfremmelser eller turnus efter et anciennitetsprincip,
• skelne mellem kontinuerlig og samlet erfaring/ansættelse i et fag.

Betydningen kan variere efter kontekst: på arbejdsmarkedet taler man ofte om ansættelsesanciennitet (tiden hos en arbejdsgiver), mens boligorganisationer taler om venteliste- eller boliganciennitet. I militær og protokol kan det handle om ranganciennitet (hvem der er ældst i graden).

Ordet kommer af fransk ancienneté (af ancien = gammel, gammel i tjenesten) og optages i dansk via administrative og militære sammenhænge i 1700-1800-tallet.

Udtale (vejledende): “an-sjæn-ni-tet”.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
• Ub bestemt ental: en anciennitet
• Bestemt ental: ancienniteten
• Flertal: ancienniteter; bestemt flertal: ancienniteterne
• Afledte former: anciennitets- (fx anciennitetstillæg, anciennitetsdato, anciennitetsprincip)

Nedenfor en oversigt over typiske kontekster, hvad der måles, og hvad anciennitet ofte påvirker. Konkrete regler beror altid på lovgivning, overenskomst eller interne politikker.

Nogle hyppige principper og nuancer:

• Kontinuitet: Anciennitet kan være kontinuerlig (uden afbrydelse) eller samlet (medregner tidligere perioder hos samme/andre arbejdsgivere, hvis aftalt).
• Opgørelse og skæringstidspunkt: Mange steder fastsættes en anciennitetsdato (startdato eller reguleret dato) og et årligt skæringstidspunkt for beregning.
• Orlov og fravær: Barsel, sygdom og værnepligt tæller ofte med som ansættelsestid, mens ulønnet orlov kan afbryde eller pause anciennitet, afhængigt af overenskomst.
• Virksomhedsoverdragelse: Ved arbejdsgiverskifte efter virksomhedsoverdragelsesregler bevares som udgangspunkt anciennitet.
• Opsigelsesvarsler: For funktionærer stiger arbejdsgiverens opsigelsesvarsel med anciennitet (fx 1, 3, 4, 5, 6 måneder efter bestemte ansættelsesintervaller). Konkrete intervaller følger funktionærloven og skal tjekkes i den gældende version.
• Forskelle på deltid/fuldtid: Anciennitet måler normalt kalender- eller ansættelsestid, ikke timer, medmindre andet er aftalt (visse ordninger bruger timetælling).

• Hun har 8 års anciennitet i virksomheden og er derfor rykket op på næste løntrin.
• Opsigelsesvarslet forhøjes, når ancienniteten passerer tre år.
• Ved intern forflyttelse bevarer han sin anciennitet i koncernen.
• Orlov med løn medregnes i ancienniteten efter overenskomsten.
• Boligforeningen tildeler lejligheder efter ventelisteanciennitet.
• I militæret afgør ranganciennitet, hvem der fører kommando ved lige grad.
• Som nyansat starter hun med nul anciennitet i huset, men har høj faglig anciennitet.
• Han fik anciennitetstillæg efter to år i stillingen.
• Ved virksomhedsoverdragelsen indtrådte den nye arbejdsgiver i hans anciennitet.
• Ved fordeling af sommerferie havde medarbejdere med høj anciennitet førstevalg.
• Skemaet angiver medarbejdernes anciennitetsdato og jubilæumsår.
• Hun mistede ikke anciennitet, selv om hun var på barsel i et halvt år.
• Overenskomsten bruger et anciennitetsprincip for forfremmelser.
• Der gives anciennitet med tilbagevirkende kraft for tiden som vikar.
• Ved ansættelsen blev tidligere praktik ikke anciennitetsgivende.

• Tæt på synonymer: tjenestetid, ansættelsestid, (job-)erfaringstid, senioritet (ofte rang/prioritet afledt af anciennitet)
• Kontekstnære udtryk: ventelisteanciennitet, boliganciennitet, ranganciennitet, faglig anciennitet
• Relaterede principper: præcedens, rangorden, kø-princip, “først ind - først ud” (eller omvendt, afhængigt af regel)

• ingen/lav anciennitet, nyansat, førstegangsansat, junior
• anciennitetsbaseret vs. præstationsbaseret eller kompetencebaseret rangordning

Historisk opstod anciennitetsprincipper i militær og embedsværk, hvor stabil rangorden og forudsigelig karrierevej var vigtige. Med industrialisering og organisering af arbejdsmarkedet blev anciennitet bredt anvendt i overenskomster til at skabe gennemsigtighed i løn- og ansættelsesvilkår.

I moderne HR-praksis debatteres balancen mellem anciennitetsbaserede og kompetence-/præstationsbaserede systemer. Fortalere for anciennitet fremhæver forudsigelighed, retfærdighed og belønning af loyalitet; kritikere peger på risikoen for at overse aktuelle kompetencer og resultater.

• Anciennitetsdato: den dato, ancienniteten regnes fra (kan være den faktiske tiltrædelsesdato eller en reguleret dato).
• Anciennitetstillæg: løntillæg baseret på anciennitet.
• Anciennitetstrin/løntrin: trappetrin i lønstruktur, der følger anciennitet.
• Anciennitetsprincip: regel om prioritering efter anciennitet (fx ved ferie, vagter, forfremmelse).
• Anciennitetsopgørelse: formel beregning/registrering af anciennitet.
• Jubilæum: markering af bestemte anciennitetsmilepæle (fx 10, 25 eller 40 år).

• Dokumentation: kontrakter, ansættelsesbreve, lønsedler, medlemsbeviser, ventelistekvitteringer.
• Medregning af tidligere perioder: kan ske ved genansættelse, koncernskifte, brancheovergange eller efter forhandling.
• Afbrydelser: ulønnet orlov, længere pauser eller frivillig fratræden kan nulstille eller pause anciennitet, afhængigt af aftale.
• Delvis kredit: vikartid, elev-/lærlingetid eller projektansættelser kan i nogle systemer give hel/delvis anciennitet.

• Forveksling af typer: Ansættelsesanciennitet er ikke altid det samme som faglig anciennitet.
• Lokal praksis: To arbejdspladser i samme branche kan tælle anciennitet forskelligt.
• Lov/overenskomst opdateres: Regler for opsigelsesvarsler, tillæg og medregning kan ændre sig og bør altid verificeres i den aktuelle aftale/lov.
• Internationalt: Sprogligt nært beslægtede ord kan dække lidt andre praksisser; fx norsk “ansiennitet”.