Andante betydning

Andante er et af de klassiske italienske tempoord, der fortæller musikeren, hvor hurtigt et stykke skal spilles. I praksis peger andante på et afslappet, naturligt forløb - hverken tungt og dvælende som adagio eller livligt som allegro. Det beskriver ofte 2. sats i klassiske symfonier og kammermusik, hvor ro, sangbarhed og klar frasering er i fokus.

I noder fungerer andante både som ren hastighedsangivelse og som karaktermarkør: Når en komponist skriver andante, forventes et udtryk, der “går” fremad med rolig, jævn puls og plads til frasering.

• Oprindelse: Italiensk, afledt af andare (“at gå”). Andante betyder bogstaveligt “gående”.
• Udtale: Omtrent “an-DAN-te”.
• Grammatik: Låneord i dansk musiksprog; bruges som tempoangivelse og som substantiv: “et andante” (flertal “andanter”) om en sats eller et stykke i dette tempo.

Placeringen nedenfor er vejledende; rækkefølgen kan variere efter tid, stil og komponist:

*Bemærk: Betydningen af andantino er historisk tvetydig. Nogle kilder angiver det som en smule hurtigere end andante, andre som en smule langsommere. Henvis til komponistens praksis, periode og øvrige angivelser i værket.

Andante defineres ikke af en fast pulsværdi. Følgende intervaller bruges ofte i undervisning og udgaver, men kan variere betydeligt:

Vælg altid tempo efter stil, instrument, rum, artikulation og komponistens øvrige anvisninger (fx espressivo, ma non troppo).

• Andante cantabile - gående og sangbart; fokus på melodi og legato.
• Andante con moto - gående med bevægelse; lidt mere driv fremad.
• Andante sostenuto - gående og bæret; lange fraser, ro i pulsen.
• Andante ma non troppo - gående, men ikke for meget; undgå at blive for langsom/hurtig.
• Andante maestoso - gående og højtideligt.
• Andante comodo - behageligt, komfortabelt gående (fx Mahler).
• Andante spianato - jævnt, glat og roligt (kendt fra Chopin).

• Mozart: Symfoni nr. 40 i g-mol, K. 550 - 2. sats: Andante.
• Mozart: Klaverkoncert nr. 21 i C-dur, K. 467 - 2. sats: Andante (“Elvira Madigan”).
• Mozart: Andante i C-dur for fløjte og orkester, K. 315 (285e).
• Haydn: Symfoni nr. 94 “Surprise” - 2. sats: Andante.
• Beethoven: Symfoni nr. 5 i c-mol, op. 67 - 2. sats: Andante con moto.
• Beethoven: Andante favori, WoO 57 (soloklaver).
• Bach: Violinsonate i a-mol, BWV 1003 - 3. sats: Andante.
• Schubert: Strygekvartet nr. 14 “Døden og pigen” - 2. sats: Andante con moto.
• Mendelssohn: Symfoni nr. 4 “Den italienske” - 2. sats: Andante con moto.
• Tjajkovskij: Strygekvartet nr. 1 i D-dur, op. 11 - 2. sats: Andante cantabile.
• Brahms: Symfoni nr. 3 i F-dur, op. 90 - 2. sats: Andante.
• Mahler: Symfoni nr. 9 - 1. sats: Andante comodo.
• Sibelius: Symfoni nr. 2 i D-dur - 2. sats: Tempo Andante, ma rubato.

• I noder: “Andante cantabile, ma non troppo (♩ = 80)”.
• I prøvearbejde: “Lad os tage 2. sats lidt mere andante - tænk gangtempo og længere fraser.”
• I programnoter: “Værkets midterdel er et lyrisk andante.”
• Metaforisk i daglig tale: “Projektet skrider frem i andante-tempo.”

• Dansk karakter: gående, roligt, moderat langsomt, jævnt, uforceret.
• Italienske nærtermer: andante moderato, andante tranquillo, andante sostenuto.
• Nabotermer i tempo: adagio (langsommere), moderato (hurtigere).

• Hurtigere tempi: allegretto, allegro, vivace, presto.
• Langsommere tempi (kontrast, ikke egentlig antonym): adagio, larghetto, largo.

• 1600-1700-tallet: Italienske tempoord (inkl. andante) vinder indpas i barok- og wienerklassisk notation. Tempo forstås relativt og kontekstuelt.
• Ca. 1815: Maëlzels metronom introduceres; udgivere og pædagoger (fx Czerny) begynder at knytte talværdier til ord som andante.
• 1800-1900-tallet: Flere nuancerende tilføjelser (con moto, cantabile, comodo). I senromantik/modernisme bliver karakterord lige så vigtige som ren hastighed.
• Nutid: Historisk informerede opførelser og akustiske forhold påvirker tempo; andante tolkes fleksibelt efter rum, instrument og ensemble.

• Tænk “naturligt gangtempo”, men justér efter frasering, artikulation og tekstur.
• I sammensatte taktarter (6/8, 9/8) er den overordnede puls afgørende (fx punkteret fjerdedel), ikke de mindste værdier.
• Kombinerede anvisninger (andante con moto, ma non troppo) vægter ofte karakter mindst lige så højt som BPM.
• Balancér bæret tone (sostenuto) med kontinuerlig fremdrift, så musikken ikke “står stille”.

• Tempoord: largo, larghetto, adagio, andantino, moderato, allegretto, allegro, presto.
• Karakter- og udtryksord: cantabile, con moto, espressivo, maestoso, tranquillo, rubato, ma non troppo.