Android betydning

En android/androide er en robot eller kunstig organisme, hvis design efterligner mennesket så tæt som muligt. I snæver forstand forudsætter begrebet ikke blot en humanoid kropsform (to ben, to arme, hoved), men også et menneskeligt præg i ansigt, hud, proportioner og bevægelsesrepertoire. I bredere, populærkulturel brug anvendes ordet ofte om enhver humanoid robot, uanset hvor realistisk den fremstår.

• Funktionel dimension: Kan være programmeret til menneskelignende interaktion (tale, mimik, gestik) og sociale opgaver.
• Formmæssig dimension: Høj grad af visuel og auditiv realisme (ansigtsudtryk, øjenkontakt, stemmekvalitet).
• Gråzoner: Nogle humanoide robotter (fx laboratorieplatforme) kaldes ikke androids, fordi de ikke er designet til at ligne mennesker i huden eller ansigtet.

Ordet android stammer fra græsk andr- (mand, menneske) og -oidēs (formet som, i skikkelse af), altså “mand-/menneskelignende”. På dansk bruges oftest androide som substantiv. Den engelske form er dokumenteret fra 1700-tallets encyklopædier, og varianten har siden vundet udbredelse gennem naturvidenskab og især science fiction.

Relaterede græske rødder ses i ord som gynoid (kvindelignende android) og anthropoid (menneskelignende i bred forstand).

• Almindeligt sprog: “En androide” om en menneskelignende robot/kunstig skabning.
• Faglitteratur/robotik: Bruges når målet er maksimal menneskelighed i udseende og interaktion (fx social robotik, HRI).
• Popkultur: Figurer i film, serier og spil, ofte med temaer om bevidsthed, rettigheder og identitet.
• It/brandnavn: Android (med stort A) er også navnet på et mobiloperativsystem. Dette er et særskilt, varemærkebeskyttet navn og ikke direkte relateret til robotter.

• “Filmen skildrer en androide, der begynder at udvise empati.”
• “Forskergruppen træner en android i naturlig samtale med patienter.”
• “Data i Star Trek er en klassisk android, der undersøger hvad det vil sige at være menneske.”
• “I Blade Runner diskuteres etik omkring ‘replikanter’, som ofte omtales som androids i bred forstand.”
• “C-3PO er en høflig, humanoid robot - i populær tale en android.”
• “Ava i Ex Machina er en overbevisende gynoid med menneskeligt ansigt og mimik.”
• “Laboratoriets platform ligner et menneske, men uden hud; nogle vil kalde den humanoid robot frem for androide.”
• “Hiroshi Ishiguros ‘Geminoid’ er en hyperrealistisk android brugt til at studere menneske-robot-interaktion.”
• “Ameca demonstrerer ansigtsudtryk, der nærmer sig android-lignende realisme.”
• “Android-telefon” eller “Android-app” henviser til mobil-OS’et Android og ikke til robotter.

Bemærk: “Droid” bruges i science fiction som kortform; i nogle sammenhænge er det et registreret varemærke. “Humanoid” er bredere; “android” er mere specifikt menneskelignende i detaljer.

• Menneskelignende robot (beskrivende, teknisk neutralt)
• Humanoid robot (nært, men ikke nødvendigvis fuldt realistisk)
• Kunstigt menneske (især i fiktion)
• Synth/syntet/replikant (fiktionelle, semantisk overlappende)

Strengt taget er der få perfekte synonymer; konteksten afgør, om man mener fuld, visuel menneskelighed (android) eller blot menneskeform (humanoid).

Der findes ikke et direkte antonym i klassisk forstand, men følgende kontraster er relevante:

• Ikke-humanoid robot: fx industrirobotarme, droner, autonome køretøjer.
• Rent menneske (biologisk, uden kunstige komponenter) som kontrast til maskinlighed.
• Cyborg som konceptuel modpol: menneske med maskindele frem for maskine i menneskeskikkelse.

• Førmoderne inspiration: Myter om kunstigt liv (fx automata, mekaniske dukker) forberedte idéen om menneskelignende mekaniske væsener.
• 1700-1800-tallet: Encyklopædiske omtaler af “androides” og avancerede automata gjorde begrebet kendt i Europa.
• 1900-tallet: Science fiction konsoliderer androiden som figur, ofte i etiske og filosofiske historier om bevidsthed.
• Senere popkultur: Værker som “Do Androids Dream of Electric Sheep?” og filmatiseringer (Blade Runner) cementerer den moderne brug.
• 21. århundrede: Social robotik og forskning i uncanny valley (ubehag ved næsten-menneskelige robotter) påvirker design af humanoide robotter; hyperrealistiske hoveder og mimik (fx Geminoid, Ameca) nærmer sig android-kategorien i praksis.

Android er også navnet på et udbredt mobiloperativsystem udviklet af Google og Open Handset Alliance. Her bruges ordet som egennavn og skrives med stort A: “Android-telefon”, “Android-app”. Dette er et separat begreb og bør ikke forveksles med robotter. Android er et varemærke tilhørende Google LLC.

• Uncanny valley: Når udseende og bevægelser er næsten, men ikke helt, menneskelige, kan det skabe ubehag.
• Social interaktion: Androiders ansigts- og kropssprog kan øge accept og effektivitet i sundhed, undervisning og service.
• Etik og jura: Spørgsmål om rettigheder, ansvar og gennemsigtighed opstår, når androiders adfærd forveksles med menneskers.

• Form: “en androide” (ental), “flere androider” (flertal). Den engelske form “android” ses især i teknologiske og popkulturelle sammenhænge.
• Afledning: “android-lignende” eller “androidlignende” bruges som adjektiv; “humanoid” som alternativ ved mindre realisme.
• Versalisering: Lille a for generisk robot (“en androide”), stort A for operativsystemet (“Android”).

• Humanoid robot
• Gynoid
• Cyborg
• Automat/automaton
• Uncanny valley
• Kunstig intelligens