Anektering betydning

“Anektering” (ofte stavet korrekt som annektering med to n) betyder indlemmelse af et område i en stat uden forudgående samtykke fra den berørte stat eller befolkning

Ordet bruges typisk om en stats ensidige overtagelse af et andet territorium og har i moderne folkeret overvejende negativ og ulovlig konnotation.


Betydning og brug

Annektering betegner en ensidig og normalt u- eller folkeretsstridig indlemmelse af et territorium i en stat. Det adskiller sig fra fx afståelse (cession), som sker ved traktat og samtykke, og fra besættelse, der er midlertidig kontrol uden suverænitetskrav. I politisk sprogbrug omtales annektering ofte i forbindelse med krig, invasion, besættelse eller politisk pres, hvorefter den annekterende stat erklærer området indlemmet (de jure), også hvis kontrollen i praksis (de facto) forud for dette har været etableret.

Begrebet bruges primært i historiske, politiske og folkeretlige sammenhænge, men kan også forekomme metaforisk i almindelig sprogbrug (fx “en stor kædes annektering af hovedgaden”).


Stavning, ordklasse og bøjning

Standarddansk: annektering (substantiv) og annektere (verbum). Formen “anektering” med ét n forekommer, men anses normalt som en stavevariant/misspelling.

Form Bøjning/eksempler
Substantiv en annektering; annekteringen; flere annekteringer; annekteringerne
Verbum at annektere; annekterer; annekterede; har annekteret
Afledninger annekteret (adj., fx “et annekteret område”); annekterings- (forled, fx “annekteringsforsøg”)
Parallel form annexion (substantiv) forekommer også i dansk og bruges nogle gange synonymt

Orddeling: an-nek-te-ring.


Etymologi

Via fransk annexer og tysk annektieren fra latin annectere/annexare (“knytte til”, “fæste til”). På dansk har både annektere/annektering og låneformen annexion været i brug; i moderne sprog er annektering og annektere de mest almindelige former.


Synonymer og beslægtede ord

  • Synonymer (nær): indlemmelse (ofte neutralt, men i politisk kontekst kan det dække annektering), annexion.
  • Nært beslægtet: erobring (militær handling, som kan efterfølges af annektering), okkupation/besættelse (midlertidig kontrol uden suverænitet), integration (neutral generel indoptagelse, ikke nødvendigvis territorial).
  • Fjernere relateret: cession/afståelse (overdragelse ved traktat), kolonisering, suverænitet, folkeret.

Antonymer og kontraster

  • Afståelse (cession) - frivillig eller traktatbaseret overdragelse af territorium.
  • Tilbagegivelse/restitution - returnering af et område.
  • Uafhængighed/dekolonisering - ophør af fremmed herredømme og genoprettelse/etablering af selvstændig stat.

Forskelle til beslægtede begreber

Begreb Kerneindhold Folkeretlig status
Annektering Ensided indlemmelse og suverænitetskrav over et område Som hovedregel ulovlig efter FN-pagten (forbud mod erobring/territorial vinding ved magt)
Besættelse/okkupation Midlertidig militær kontrol uden suverænitetskrav Reguleret af krigens love; ikke i sig selv suverænitetsændring
Afståelse (cession) Overdragelse ved traktat og samtykke Folkeretligt gyldig, hvis den følger gældende ret og legitime parter

Eksempler på brug

  • “Landets annektering af naboprovinsen blev fordømt af det internationale samfund.”
  • “Regeringen søgte at annektere området efter en længerevarende besættelse.”
  • “FN’s Sikkerhedsråd vedtog en resolution, der erklærede annekteringen ugyldig.”
  • “Historikeren skelner mellem militær besættelse og efterfølgende annektering.”
  • “Oppositionslederen kaldte det en de facto annektering af lokale institutioner.”
  • “Jurister debatterer, om en traktat underskrevet under tvang kan legitimere en påstået annektering.”
  • “Sanktionerne blev indført som reaktion på forsøget på at annektere regionen.”
  • “Plebiscit uden international overvågning bruges undertiden til at retfærdiggøre annektering.”
  • “Kortet viser grænsedragninger før og efter annekteringen.”
  • “Virksomhedens ‘annektering’ af markedet blev brugt som en metafor i artiklen.”
  • “De facto-kontrol blev senere fulgt af et de jure-forsøg på annektering.”
  • “Rapporten beskriver forskellen på annexion og traktatbaseret afståelse.”

Historisk og juridisk kontekst

I det 19. og 20. århundrede har annektering forekommet i forbindelse med krige, imperieopbygning og grænserevisioner. Efter Anden Verdenskrig og oprettelsen af FN blev princippet om forbud mod trussel om eller anvendelse af magt til at ændre grænser styrket, hvilket gør annektering ved magt folkeretsstridig. Historiske tilfælde omtales ofte eksplicit som “ulovlig annektering” og følges af international ikke-anerkendelse, sanktioner og krav om tilbagetrækning eller forhandling.

Folkeretten skelner desuden mellem de facto-kontrol (praktisk magtudøvelse) og de jure-suverænitet (retlig anerkendelse). Annektering prøver at etablere de jure-suverænitet, men opnår den ikke nødvendigvis, hvis det internationale samfund ikke anerkender handlingen.


Konnotation og stil

Ordet har i moderne brug en tydelig negativ konnotation, netop fordi det normalt indebærer folkeretsbrud. I neutrale eller deskriptive sammenhænge bruges det faktuelt (historie- og lærebøger), mens det i politiske tekster ofte bærer en normativ kritik.


Relaterede termer på andre sprog

  • Engelsk: annexation
  • Tysk: Annexion; (processen) Annektierung
  • Fransk: annexion
  • Spansk: anexión

Bemærk om stavevarianten “anektering”

Varianten med ét n (“anektering”) forekommer i praksis, men standardformen i dansk er annektering. I formelle tekster anbefales den dobbelte n-stavning samt de tilsvarende former annektere og annekteret.


Se også

  • Afståelse (cession)
  • Besættelse/okkupation
  • Suverænitet
  • Folkeret
  • Annexion