Anektering betydning

Annektering betegner en ensidig og normalt u- eller folkeretsstridig indlemmelse af et territorium i en stat. Det adskiller sig fra fx afståelse (cession), som sker ved traktat og samtykke, og fra besættelse, der er midlertidig kontrol uden suverænitetskrav. I politisk sprogbrug omtales annektering ofte i forbindelse med krig, invasion, besættelse eller politisk pres, hvorefter den annekterende stat erklærer området indlemmet (de jure), også hvis kontrollen i praksis (de facto) forud for dette har været etableret.

Begrebet bruges primært i historiske, politiske og folkeretlige sammenhænge, men kan også forekomme metaforisk i almindelig sprogbrug (fx “en stor kædes annektering af hovedgaden”).

Standarddansk: annektering (substantiv) og annektere (verbum). Formen “anektering” med ét n forekommer, men anses normalt som en stavevariant/misspelling.

Orddeling: an-nek-te-ring.

Via fransk annexer og tysk annektieren fra latin annectere/annexare (“knytte til”, “fæste til”). På dansk har både annektere/annektering og låneformen annexion været i brug; i moderne sprog er annektering og annektere de mest almindelige former.

• Synonymer (nær): indlemmelse (ofte neutralt, men i politisk kontekst kan det dække annektering), annexion.
• Nært beslægtet: erobring (militær handling, som kan efterfølges af annektering), okkupation/besættelse (midlertidig kontrol uden suverænitet), integration (neutral generel indoptagelse, ikke nødvendigvis territorial).
• Fjernere relateret: cession/afståelse (overdragelse ved traktat), kolonisering, suverænitet, folkeret.

• Afståelse (cession) - frivillig eller traktatbaseret overdragelse af territorium.
• Tilbagegivelse/restitution - returnering af et område.
• Uafhængighed/dekolonisering - ophør af fremmed herredømme og genoprettelse/etablering af selvstændig stat.

• “Landets annektering af naboprovinsen blev fordømt af det internationale samfund.”
• “Regeringen søgte at annektere området efter en længerevarende besættelse.”
• “FN’s Sikkerhedsråd vedtog en resolution, der erklærede annekteringen ugyldig.”
• “Historikeren skelner mellem militær besættelse og efterfølgende annektering.”
• “Oppositionslederen kaldte det en de facto annektering af lokale institutioner.”
• “Jurister debatterer, om en traktat underskrevet under tvang kan legitimere en påstået annektering.”
• “Sanktionerne blev indført som reaktion på forsøget på at annektere regionen.”
• “Plebiscit uden international overvågning bruges undertiden til at retfærdiggøre annektering.”
• “Kortet viser grænsedragninger før og efter annekteringen.”
• “Virksomhedens ‘annektering’ af markedet blev brugt som en metafor i artiklen.”
• “De facto-kontrol blev senere fulgt af et de jure-forsøg på annektering.”
• “Rapporten beskriver forskellen på annexion og traktatbaseret afståelse.”

I det 19. og 20. århundrede har annektering forekommet i forbindelse med krige, imperieopbygning og grænserevisioner. Efter Anden Verdenskrig og oprettelsen af FN blev princippet om forbud mod trussel om eller anvendelse af magt til at ændre grænser styrket, hvilket gør annektering ved magt folkeretsstridig. Historiske tilfælde omtales ofte eksplicit som “ulovlig annektering” og følges af international ikke-anerkendelse, sanktioner og krav om tilbagetrækning eller forhandling.

Folkeretten skelner desuden mellem de facto-kontrol (praktisk magtudøvelse) og de jure-suverænitet (retlig anerkendelse). Annektering prøver at etablere de jure-suverænitet, men opnår den ikke nødvendigvis, hvis det internationale samfund ikke anerkender handlingen.

Ordet har i moderne brug en tydelig negativ konnotation, netop fordi det normalt indebærer folkeretsbrud. I neutrale eller deskriptive sammenhænge bruges det faktuelt (historie- og lærebøger), mens det i politiske tekster ofte bærer en normativ kritik.

• Engelsk: annexation
• Tysk: Annexion; (processen) Annektierung
• Fransk: annexion
• Spansk: anexión

Varianten med ét n (“anektering”) forekommer i praksis, men standardformen i dansk er annektering. I formelle tekster anbefales den dobbelte n-stavning samt de tilsvarende former annektere og annekteret.

• Afståelse (cession)
• Besættelse/okkupation
• Suverænitet
• Folkeret
• Annexion