Anerkendelse betydning

Ordet bruges i flere nært beslægtede betydninger. De vigtigste er:

• Social og følelsesmæssig værdsættelse: at give ros, respekt eller påskønnelse til en person eller en indsats.
• Konstaterende/erkendende accept: at medgive eller indrømme, at noget er rigtigt eller gælder.
• Juridisk/official accept: formel anerkendelse af status, rettigheder, dokumenter eller institutioner.
• Omdømme og status: at have fået bred accept og respekt i offentligheden eller i en fagkreds.

Anerkendelse er dannet af verbumet anerkende + suffikset -lse. Anerkende er et lån fra tysk anerkennen (‘erkende, godtage’). Grundverbet erkende (og kende) har germanske rødder med betydningen ‘kendetegne, indse, vide’. Via påvirkning fra tysk udvikledes i dansk den nuværende betydningsbredde: fra nøgtern konstatering over formel accept til social værdsættelse.

• Køn og form: fælleskøn; en anerkendelse (ent.), anerkendelsen (best. ent.), anerkendelser (flert.), anerkendelserne (best. flert.).
• Styring: typisk med af (anerkendelse af rettigheder/fakta) og for (anerkendelse for en indsats/præstation). Også fast vendingen som anerkendelse af/for.
• Afledte former: anerkende (vb.), anerkendte (præt.), anerkendt (perf.part./adj.: “en anerkendt forsker”), anerkendende (part./adj.: “et anerkendende nik”).
• Tællelig/utællelig: både som masseord (“har behov for anerkendelse”) og tælleligt (“modtog tre anerkendelser/priser”).

• Social værdsættelse:

  • Medarbejderne efterspørger mere anerkendelse i hverdagen.
  • Hun gav ham anerkendelse for den ekstra indsats.
  • Publikum kvitterede med stående anerkendelse.

• Konstaterende/erkendende:

  • Der er bred anerkendelse af, at klimaet forandrer sig.
  • Hans anerkendelse af fejlen gjorde en stor forskel.

• Juridisk/institutionel:

  • International anerkendelse af staten fulgte efter fredsaftalen.
  • En skriftlig anerkendelse af gæld kan have retsvirkninger.

• Omdømme/status:

  • Forlaget har vundet anerkendelse for sin kvalitetskontrol.
  • Hun er en anerkendt ekspert på området.

• Faste vendinger:

  • Høste anerkendelse, give/udtrykke anerkendelse, mangle anerkendelse, tilkendegive sin anerkendelse, som anerkendelse af/for.

Synonymer (afhængigt af kontekst):

• Værdsættelse, påskønnelse, ros, respekt, kredit (socialt/følelsesmæssigt).
• Accept, acceptans, tilslutning, indrømmelse, konstatering (erkendende/konstaterende).
• Godkendelse, ratifikation, legitimering (juridisk/formel; bemærk nuanceforskelle).
• Omdømme, renommé (status).

Antonymer:

• Afvisning, ignorering, ringeagt, miskreditering (socialt).
• Benægtelse, tilbagevisning (faktuel).
• Delegitimering, underkendelse (juridisk/formel).

Beslægtede termer og forskelle:

• Erkendelse: indsigt eller opdagelse (i bevidstheden). Anerkendelse retter sig mod at medgive eller værdsætte noget ofte udadtil/socialt.
• Godkendelse: formel tilladelse/approbation fra en myndighed. Anerkendelse kan være både formel og uformel og indebærer ikke nødvendigvis tilladelse.
• Anerkendt (adj.): som nyder bred accept/respekt; anerkendende (adj.): som udtrykker anerkendelse (fx et anerkendende smil).
• Anerkendende tilgang/ledelse/pædagogik: praksisser der fokuserer på at se og italesætte styrker og ressourcer (ofte inspireret af Appreciative Inquiry).

• Verber: søge, trænge til, give, vise, udtrykke, modtage, høste, vinde, opnå, mangle, nyde.
• Adjektiver: fortjent, bred, offentlig, international, faglig, officiel, manglende, gensidig.
• Forholdsord: anerkendelse af rettigheder/fakta; anerkendelse for en indsats/præstation; som anerkendelse af/for.
• Nominalforbindelser: behov for anerkendelse; anerkendelsesprogram; anerkendelseserklæring; anerkendelsesbreve; anerkendelsespriser.

Som socialt og filosofisk begreb blev anerkendelse præget i den tyske idealisme (fx hos Hegel), hvor Anerkennung beskriver den gensidige bekræftelse mellem subjekter, som gør frihed og socialt liv muligt. I nyere socialfilosofi (fx Axel Honneth) udvikles en anerkendelsesteori, hvor individers trivsel, rettigheder og sociale deltagelse afhænger af anerkendelse i sfærer som kærlighed/familie, ret og solidaritet. I pædagogik, ledelse og HR har begrebet vundet indpas som nøgle til motivation, trivsel og inklusion.

• Jura: anerkendelse af forældreansvar, af gæld, af domme fra andre jurisdiktioner, af internationale konventioner.
• Organisation/arbejdsliv: medarbejderanerkendelse gennem feedback, priser og ritualer; “anerkendende ledelse” som metode.
• Kultur/offentlighed: kunstnere, forskere eller værker, der “vinder anerkendelse” gennem kritik, priser og omtale.

• Forveksling med “erkendelse”: “erkendelse” er indsigt; “anerkendelse” er accept/værdsættelse. Man siger typisk “anerkendelse af indsats” men “erkendelse af, at man tog fejl”. (I praksis kan de overlappe i neutrale konstateringer.)
• Forveksling med “godkendelse”: “godkendelse” er formel tilladelse; “anerkendelse” kan være uformel og uden retlig virkning.
• Overdreven ros vs. ægte anerkendelse: Tom smiger er ikke det samme som specifik og retfærdig anerkendelse.
• Præpositioner: brug “anerkendelse af noget” og “anerkendelse for noget (en præstation)”.

• Som anerkendelse af hans arbejde modtog han en hæderspris.
• Virksomheden indførte et anerkendelsesprogram for at styrke motivationen.
• Der var manglende anerkendelse af de praktiske erfaringer i projektet.
• Aftalen forudsætter gensidig anerkendelse af standarder.
• Hun gav et anerkendende nik, da eleven løste opgaven.

• Erkendelse
• Godkendelse
• Anerkendt
• Anerkendende ledelse / Anerkendende pædagogik
• Validering, Ros, Respekt