Angst er en følelses- og tilstandsbeskrivelse, der dækker over en intens bekymring, uro eller frygt for noget muligt, tænkt eller ubestemt. Til forskel fra almindelig frygt, der typisk retter sig mod en konkret, ydre fare, er angst ofte mere diffus, indre og kan opleves både psykisk og fysisk.
Betydning og definition
I dansk sprogbrug anvendes angst om alt fra let anspændthed til invaliderende panikanfald. Begrebet spænder således over flere grader af følelsesmæssig og somatisk intensitet:
- Let angst: mild nervøsitet før en eksamen eller en jobsamtale.
- Moderat angst: vedholdende bekymringer, der påvirker søvn, koncentration og humør.
- Svær angst: panikanfald, fobier eller generaliseret angstlidelse, som kræver professionel behandling.
Etymologi og sproglige rødder
Ordet angst kommer af oldhøjtysk angust, afledt af urindoeuropæisk *angh-, der betyder “snævre”, “kvæle” eller “presse sammen”. Det peger på den oplevede indre sammensnøring mange beskriver under angst.
Sprog | Form | Betydning |
---|---|---|
Latin | angustus | trang, indsnævret |
Tysk | Angst | frygt, rædsel |
Engelsk | anguish / anxiety | smerte / uro |
Norrønt | angr | bedrøvelse, sorg |
Anvendelse i sproget
Angst forekommer i både formel og uformel tale:
- “Hun lider af social angst og undgår store forsamlinger.”
- “Jeg blev grebet af angst, da telefonen ringede midt om natten.”
- “Eksamen nærmer sig, og Niels føler sig angst.”
- “Filmens stemning er præget af eksistentiel angst.”
Klinisk og psykologisk kontekst
Inden for psykologi og psykiatri taler man typisk om følgende angstlidelser:
- Generaliseret angst (GAD)
- Social angst
- Panikangst
- Fobier (f.eks. arachnofobi – edderkopper)
- OCD (tvangstanker og -handlinger, ofte angstdrevne)
- Posttraumatisk stress (PTSD)
Behandlingsformer spænder fra kognitiv adfærdsterapi og eksponering til medicinsk behandling (SSRI) og mindfulness-baserede metoder.
Filosofisk og eksistentiel betydning
I filosofi – især hos Søren Kierkegaard og senere Jean-Paul Sartre – betegner angst en grundlæggende eksistentiel uro, som udspringer af menneskets frihed og ansvar. Kierkegaard skrev om “angsten for muligheden”, mens Sartre beskrev “angst” som vor bevidsthed om at være dømt til frihed.
Synonymer og antonymer
Synonymer | Nuancer | Antonymer |
---|---|---|
uro | mild, vedvarende | ro |
bekymring | tankemæssig | tryghed |
rædsel | pludselig, intens | mod |
panik | kaotisk, kortvarig | sindsro |
Relaterede termer
- Frygt – reaktion på reel ydre trussel.
- Stress – fysiologisk belastning, kan udløse angst.
- Panik – akut, kortvarig angstreaktion.
- Nervøsitet – mild anspændthed, ofte situationsbestemt.
- Traume – psykisk sår, der kan medføre angst.
Historisk udvikling og kulturhistorie
I middelalderen blev angst ofte koblet til religiøs syndsbevidsthed. Oplysningstiden flyttede fokus mod fornuft, men i romantikken vendte en eksistentiel angst tilbage i kunsten. Efter 1. verdenskrig blev angst et centralt tema i litteraturen (Kafka, T.S. Eliot). I dag tales der om “angstens tidsalder” i lyset af global krise, klima og digital overvågning.
Eksempler på “angst” i litteraturen
“Angst er svimmelhedens krampetrækning, når friheden aner dybet.”
– Søren Kierkegaard, Begrebet Angest (1844)
“Jeg er så forbandet fuld af angst, som jeg aldrig før har været det.”
– Tove Ditlevsen, dagbogsnote (ca. 1970)
“…og angstens slimede finger gled hen over mit hjerte.”
– Tom Kristensen, Hærværk (1930)
Idiomer og faste vendinger
- “Angst og bæven” – stærk, skælvende frygt.
- “Angstens greb” – når man føler sig fanget af angst.
- “At have angst i blodet” – at være naturligt ængstelig.
Kort opsummering
Angst er et flerfacetteret begreb, der spænder fra forbigående bekymringer til dybe eksistentielle og kliniske tilstande. Ordet har rødder i idéer om tranghed og kvælning, mens dets moderne anvendelse omfatter både hverdagssproget, psykiatrien og filosofien. Kendskab til angstens nuancer kan hjælpe os med bedre at forstå – og hjælpe – dem, der oplever den.