Anklage Krydsord

Følgende 3 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Anklage'.

1. Klage: En meddelelse om utilfredshed, vildledning eller uret, rettet til en myndighed, instans eller virksomhed. Klage rummer også en hverdagslig dimension: at beklage sig over noget. Begge spor kan have anklagende karakter og søge oprejsning.

2. Sigte: At rette en formel mistanke mod en person; i anden betydning at sigte mod et mål. Dobbeltbetydningen gør ordet krydsordsvenligt: det bevæger sig fra juridisk anklagepraksis til dagligdags målrettethed i projekter og sport.

3. Smæde: At krænke en person med krænkende, ofte ukorrekte udsagn, som kan have anklagende karakter. Smæde hører til injurieretten og beskriver en aggressiv form for anklage, hvor målet ofte er at sværte omdømmet mere end at søge sandheden.

Vi har fundet 5 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Anklage'.

1. Angive: At melde nogen til myndighederne, ofte for lovbrud; i hverdagsbrug også at markere eller oplyse noget. Dobbeltbetydningen gør ordet flertydigt: det rummer både den formelle anklagehandling og den neutrale, tekniske angivelse.

2. Påtale: Juridisk: offentlig myndigheds beslutning om at forfølge et strafbart forhold. I almindelig sprogbrug: at kritisere eller påtale noget man finder forkert. Begrebet spænder dermed fra straffesagens maskinrum til hverdagslig irettesættelse.

3. Stævne: At indkalde en modpart til retten ved stævning, altså starte en civil proces. Ordet har også hverdagsbetydninger som sportsstævne eller at mødes (“stævne stævne”), hvilket gør det flertydigt og velegnet i krydsordsammenhænge.

4. Sværte: At gøre nogen sort i omdømme ved at fremføre anklager eller insinuationer. Ordet bruges i kommunikation og politik og beskriver en bevidst strategi, hvor man søger at forbinde en person med skyld, selv uden direkte bevis.

5. Udpege: At identificere og pege på en person som ansvarlig eller skyldig, formelt eller uformelt. Ordet bruges i efterforskning, undersøgelser og medier, hvor udpegningen fungerer som en anklage, der kan få betydelige konsekvenser.

Vi har samlet 12 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Anklage'.

1. Anklage: Kernen i betydningen: en formel eller uformel påstand om, at nogen har gjort noget forkert, ofte i juridisk kontekst. Ordet bruges også bredt om kritik og bebrejdelse i debat, medier og hverdagssprog, hvor skyld og ansvar påpeges.

2. Anmelde: At melde en hændelse eller et forhold til politiet; i anden betydning at skrive en anmeldelse af fx en bog. Det giver ordet en spændende spændvidde fra formel anklage til kulturkritik, begge med normative vurderinger i fokus.

3. Bagtale: At tale nedsættende eller urigtigt om nogen bag deres ryg, ofte med anklagende elementer. Bagtalelse kan være subtil eller direkte og fungerer som en social anklage, der undergraver tillid og position uden konfrontation.

4. Belaste: At lægge pres eller tilskrive nogen forhold, der peger mod skyld, fx gennem belastende beviser. Ordet bruges i efterforskning og retssager såvel som i hverdagssprog, hvor det beskriver en anklagende effekt af nye oplysninger.

5. Injurie: En ærekrænkende ytring, der kan være både en falsk anklage og en krænkelse af omdømme. I dansk ret kaldes området injurieret, og det balancerer ytringsfrihed mod beskyttelse mod ubegrundede, skadelige beskyldninger og smæde.

6. Klander: Substantivet for en udtrykt kritik eller bebrejdelse. Anvendes fra daglig tale til faglige sammenhænge og undersøgelser, hvor man tildeler ansvar eller peger på fejl. Det fungerer som anklage i mere normativ end juridisk forstand.

7. Klandre: At kritisere eller bebrejde nogen, ofte for normbrud, uagtsomhed eller dårlig dømmekraft. Klander kan være moralsk eller faglig og fungerer som en blødere form for anklage, der ikke nødvendigvis har retlige konsekvenser, men socialt pres.

8. Pådutte: At tillægge nogen ansvar eller motiver, ofte uberettiget eller uden fuldt bevis. Ordet bærer et anklagende præg, hvor man forsøger at placere skyld eller byrder hos andre og kan være både retorisk og relationelt skadevoldende.

9. Påstand: En erklæring om, at noget forholder sig på en bestemt måde, ofte uden at beviset er fremlagt. I retssager bruger både anklager og forsvarer påstande, og i offentlig debat kan en påstand fungere som en indirekte anklage eller tilsmigret kritik.

10. Sagsøge: At anlægge sag mod en anden part ved domstolene, oftest i civilretten. Verbet rummer en anklage om ansvar, brud på aftale eller rettigheder, og søger domstolens stadfæstelse samt eventuel erstatning eller anden retsfølge.

11. Tiltale: Et formelt juridisk skridt, hvor anklagemyndigheden rejser sag mod en person for en strafbar handling. Ordet har også en helt anden betydning: måden man adresserer nogen på (De/du), hvilket gør det velegnet som flertydigt krydsordsord.

12. Tiltalt: En person mod hvem der er rejst tiltale, altså den formelt anklagede i straffesagen. Ordet er tæt på selve anklagebegrebet og identificerer den, der må imødegå anklagerne i retten og får afgørende konsekvenser ved dom.

Disse 13 ord på 8 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Anklage'.

1. Anklager: Enten flertalsformen af anklage (altså flere beskyldninger) eller betegnelsen for den juridiske aktør, der fører sagen for staten. Som dobbeltbetydende ord rummer det både indholdet (påstandene) og personen (ankompetencen) i retssalen.

2. Anklaget: Beskrivende for en person, som står overfor en anklage, uanset om skyld er fastslået. Ordet bruges bredt i medier og rapporter og markerer status i den juridiske proces, men kan også bære sociale og professionelle konsekvenser i sig.

3. Bebrejde: At tillægge nogen skyld eller ansvar for noget uheldigt, ofte i relationer eller samarbejde. Bebrejdelser kan være subtile eller direkte og bruges som anklage uden nødvendigvis at sigte mod sanktion, men mod erkendelse eller undskyldning.

4. Beskylde: At fremføre, at nogen har gjort noget forkert, enten moralsk, fagligt eller juridisk. Verbet dækker alt fra hårde, dokumenterede påstande til løse insinuationer, og bruges ofte i debat, medier, parforhold og professionelle sammenhænge.

5. Fordømme: At udtrykke skarp kritik og moralsk forkastelse, ofte i reaktion på en handling. Fordømmelse rummer en implicit anklage og sætter en normativ ramme: dette burde ikke være sket. Bruges i politik, medier, foreninger og hverdagskultur.

6. Indklage: At indbringe en sag eller klage for et råd, nævn eller en myndighed, fx Pressenævnet eller Ligebehandlingsnævnet. Verbet signalerer en formel anklagende handling i det administrative system, der kan føre til kendelse eller kritik.

7. Injurier: Flertalsformen, ofte brugt som samlebetegnelse for ærekrænkende udsagn. Injurier kan være skriftlige eller mundtlige og fungerer i praksis som ulovlige anklager, når de uden tilstrækkeligt grundlag tillægger nogen strafbare eller skamfulde forhold.

8. Mistanke: En antagelse om, at nogen kan være skyldig i noget, som ofte leder til sigtelse. Mistanke er forstadiet til formelle anklager og bruges også i hverdagen, hvor man, uden sikre beviser, antyder ansvar eller problematisk adfærd.

9. Sigtelse: En formel meddelelse fra politiet om, at en person er mistænkt for en strafbar handling. Sigtelse ligger typisk før tiltale i processen og markerer, at mistanken er så konkret, at den rettes officielt mod en bestemt person.

10. Stævning: Det dokument, der indleder en civil sag og pålægger modparten at møde i retten. Stævningen angiver krav og anbringender, og fungerer som en formaliseret anklage i civilretten, hvor beviskrav og sanktioner er andre end i strafferet.

11. Tilregne: At attribuere ansvar eller skyld for en handling til en bestemt person. Juridisk har ‘tilregnelighed’ en særlig betydning, men i daglig sprogbrug er tilregning en anklageakt: at mene, at nogen kunne og burde have handlet anderledes.

12. Tiltalte: Substantivformen for den, der er tiltalt i en straffesag. Ordet indikerer, at anklagen har passeret mistankens stadium og nu skal prøves i retten. Det bruges i omtale, domsudskrifter og nyheder om straffesager.

13. Udskamme: At udstille nogen offentligt for overtrædelser eller fejltagelser, ofte med moralsk fordømmelse. Udskamning er en social anklage, som kan være effektiv uden retlig proces, men også problematisk, fordi den kan baseres på uklare fakta.

Vi fandt 6 ord med 9 bogstaver, som matcher 'Anklage'.

1. Angivelse: En anmeldelse af nogen til myndighederne eller en neutral oplysning/registrering. Ordet spænder fra det anklagende i strafferet (angivelse af gerningsmand) til det administrative (skatteangivelse), hvilket skaber krydsordsrelevant tvetydighed.

2. Ankepunkt: I daglig og offentlig debat: det centrale kritikpunkt mod noget eller nogen. Selvom ‘anke’ også handler om at klage over en dom, fungerer ‘ankepunkt’ ofte som et generelt anklagepunkt, hvor fejl, svigt eller uret udpeges.

3. Implicere: At indbefatte eller involvere nogen i en sag, så de forbindes med ansvar eller skyld. I juridisk og journalistisk sprogbrug kan det have anklagende effekt, selv om det formelt blot angiver sammenhæng eller deltagelse i forløbet.

4. Sagsanlæg: At starte en civil retssag mod nogen, typisk om erstatning, godtgørelse eller påbud. Selvom det ikke er strafferet, rummer det en anklagende dimension: man påstår modpartens ansvar eller forsømmelse og kræver rettens indgriben.

5. Stempling: At brande nogen som noget negativt, ofte gennem stereotype eller gentagne anklager. Stempling kan låse personer i roller som ‘skyldig’ eller ‘utroværdig’, hvilket fungerer som en vedvarende social anklage med langvarige konsekvenser.

6. Udpegning: Resultatet af at udpege nogen, ofte i kommissionsrapporter eller revisionskonklusioner. Udpegning af ansvarspersoner er en institutionel anklage, som åbner for sanktioner, opfølgning og organisatoriske ændringer uden nødvendigvis en dom.

Her er 5 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Anklage'.

1. Anmeldelse: En politianmeldelse om en mulig strafbar handling eller en kulturkritisk vurdering af værker. Ordet indeholder både den anklagende rettede sigte mod myndigheder og den vurderende kritik, hvor fejl, mangler og svagheder påpeges.

2. Bagtalelse: Substantivformen for handlingen at bagtale. Det er en indirekte, ofte illoyal måde at fremføre anklager på, hvor modparten ikke får lejlighed til at forsvare sig, men hvor skaden på omdømmet kan være betydelig.

3. Belastende: Beskrivende for oplysninger eller forhold, der peger i retning af en persons skyld. “Belastende” bruges om beviser, vidneforklaringer eller fund, som har en anklagende tyngde og ændrer vurderingen af ansvar i en sag.

4. Klagepunkt: Det konkrete forhold, klagen angår, som man mener er fejlagtigt eller kritisabelt. I både forvaltning og privat sektor bruges klagepunkter til at strukturere sagen, analogt med anklagepunkter, når man præciserer ansvar og brud.

5. Udskamning: Fænomenet hvor personer eller grupper hænges ud og tilskrives skyld i offentligheden. Udskamning fungerer som en kollektiv anklage, der kan føre til sociale sanktioner, tab af omdømme og kræve „domstole“ af opinion frem for ret.

Vi har fundet disse 32 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Anklage':

1. Bagvaskelse: At sprede løgnagtige eller stærkt forvrængede påstande, der skader en persons omdømme. Bagvaskelse er en form for falsk anklage, ofte forsætlig, der kan få alvorlige sociale og juridiske konsekvenser for både offer og gerningsperson.

2. Bebrejdelse: Den konkrete ytring eller holdning, der udpeger en anden som ansvarlig for en fejl eller svigt. I retorikken kan bebrejdelse fungere som mild anklage, der søger forklaring, bod eller ændret adfærd frem for formel straf.

3. Beskyldning: En udtalelse eller påstand om, at nogen er skyldig i en bestemt handling eller forsømmelse, uden at skyld nødvendigvis er bevist. Bruges både juridisk og i daglig tale, hvor det kan spænde fra alvorlig kritik til løse rygter.

4. Fordømmelse: Den formaliserede eller offentlige udtalelse, der markerer, at noget er uacceptabelt. Konceptet fungerer som moralens anklage, hvor man definerer grænser for adfærd. Den kan ledsages af krav om handling, undskyldning eller sanktioner.

5. Implicering: Det forhold at være indrulleret i en kæde af handlinger eller beslutninger, der kan tilskrives ansvar. Implicering fungerer ofte som indirekte anklage, hvor man ikke anklager direkte, men peger på deltagelse og derved ansvar.

6. Indklagelse: Den formelle handling eller selve sagen, hvor en person eller institution indklages for et nævn. Ordet bruges især i administrative og fagretlige sammenhænge, hvor sanktionen typisk er kritik, påbud eller vejledning frem for straf.

7. Inkriminere: At belaste nogen med oplysninger eller handlinger, der tyder på strafbarhed. Verbet ligger tæt på at anklage ved at forbinde person og forbrydelse, men kan også bruges om beviser, der i sig selv peger anklagende mod en person.

8. Klageskrift: Et skriftligt dokument, der udfolder klagens indhold, begrundelser og ønskede afgørelser. Anvendes i administrative klagesystemer, voldgift og visse råd og nævn. Dokumentet svarer funktionelt til en formaliseret, struktureret anklage.

9. Rigsretssag: Sagen for Rigsretten mod en minister, hvor anklagen om ulovlig embedsførelse bedømmes. Ordet har både juridisk og politisk klangbund, hvor ansvarlighed, anklage og retsfølge knyttes direkte til forvaltningen af regeringsmagten.

10. Smædeskrift: En tekst, der angriber eller anklager nogen med stærke, ofte ærekrænkende udsagn. Genren er gammel, men lever i moderne former som blogs, opslag eller pamfletter og kan udgøre en skriftlig, systematisk anklagekampagne.

11. Anklagepunkt: Et specifikt forhold eller en del af anklagen i et anklageskrift. Hvert punkt beskriver en konkret handling eller undladelse, som anklagemyndigheden mener udgør en overtrædelse, og kan bedømmes enkeltvis ved skyldsspørgsmålet.

12. Karaktermord: Systematisk nedrivning af en persons omdømme gennem anklager, insinuationer og vinklet kommunikation. Begrebet dækker over en intens form for offentlig anklage, hvor målet er at gøre personen utroværdig snarere end at dokumentere sandheden.

13. Stigmatisere: At udgrænse eller mærke nogen negativt, ofte baseret på anklager, normbrud eller rygter. Handlingen forlænger anklagens liv i sociale systemer, så den udskældte person møder vedvarende mistanke, uanset juridisk udfald.

14. Tiltalepunkt: Et specifikt forhold i tiltalen, ofte beskrevet med tid, sted og lovhenvisning. Det strukturerer anklagen i håndterbare enheder, som retten kan tage stilling til enkeltvis, hvilket kan føre til delvis frifindelse eller dom.

15. Ærekrænkelse: Ytring eller handling, der krænker en persons ære, typisk ved ubegrundet anklage om skamfulde forhold. Begrebet er centralt i injurieretten og afvejer den stærke anklages skadevirkninger mod beskyttelse af ytringsfriheden.

16. Anklageskrift: Det formelle dokument, der beskriver de forhold, en tiltalt anklages for, ofte opdelt i punkter. Anklageskriftet indkredser beviser, tidspunkter og lovhenvisninger og danner rammen for retssagens bevisførelse og domstolens bedømmelse.

17. Ansvarliggøre: At holde nogen til ansvar, ofte i organisationer, politik eller medier. Selvom det ikke altid er juridisk, rummer handlingen en implicit anklage: at vedkommende kunne og burde have handlet anderledes og bør svare for konsekvenserne.

18. Inkriminering: Selve processen eller effekten af at gøre nogen mistænkt eller fremstå skyldig gennem beviser. Inkriminering kan ske bevidst eller som bivirkning af oplysningers karakter, og fungerer som et anklagende skær over personen.

19. Smædekampagne: En koordineret indsats for at skade en persons eller organisations omdømme med gentagne, ofte ubegrundede anklager. Kampagnerne udnytter gentagelsens kraft og mediedynamikker for at cementere en anklagende fortælling i offentligheden.

20. Skyldplacering: Udpegning af, hvor ansvaret ligger, ofte efter uheld, skandaler eller systemsvigt. Skyldplacering kan være retlig, organisatorisk eller kulturel, og fungerer som anklage ved at definere forklaring, årsagskæde og fremtidige konsekvenser.

21. Stigmatisering: Processen hvorved individer eller grupper får et negativt stempel, ofte gennem anklager eller offentlige fortællinger. Stigmatiseringen virker som en social domstol, hvor mistanke og skyld bliver til identitet og begrænser muligheder.

22. Tiltaleforhold: Juridisk term for de enkelte forhold, tiltalen omfatter. Ofte nummereres de i anklageskriftet. Ordet hjælper med at adskille anklagens dele og giver transparens i domsgrundlag, strafudmåling og eventuel anke over skyldsspørgsmålet.

23. Mistænkeliggøre: At få nogen til at fremstå som mulig skyldig eller lyssky, ofte uden afgørende beviser. Handlingen er anklagende i sin virkning og kan skade omdømme og tillid, selv hvis en formel anklage aldrig rejses eller bevises.

24. Påtalemyndighed: Synonym til anklagemyndighed, ofte brugt i lovtekst og praksis. Ordet bærer den dobbelthed, at myndigheden både beslutter at påtale (forfølge) og faktisk fører anklagen i retten, fra sigtelse til dom i samarbejde med politiet.

25. Retsforfølgning: Den samlede proces, hvor en sag føres mod en person ved domstolene, ofte initieret af anklagemyndigheden. Begrebet omfatter efterforskning, tiltale, hovedforhandling og eventuel dom, og markerer myndighedens beslutning om at gå videre.

26. Rigsretstiltale: En særlig tiltale mod ministre for embedsførelse, ført ved Rigsretten. Begrebet er sjældent, men tungt historisk og politisk. Det rummer både juridisk anklage og et stærkt symbolsk ansvar for magtens udøvelse i demokratiet.

27. Tiltalerejsning: Den formelle beslutning om at rejse tiltale, typisk efter afsluttet efterforskning og juridisk vurdering. Begrebet markerer overgangen fra mistanke til egentlig anklage, hvor sagen sendes til domstolene for bevisførelse og dom.

28. Anklagemyndighed: Institutionen, der fører straffesager på statens vegne. Består i Danmark af Rigsadvokaten, statsadvokater og politikredse. Ordet repræsenterer den formelle stemme for anklage, ansvarspålæggelse og retsforfølgning i straffesystemet.

29. Ansvarliggørelse: Processen eller praksissen med at kræve ansvar, f.eks. gennem undersøgelser, rapporter og offentlige redegørelser. Den fungerer som en systemisk form for anklage, der ikke altid ender i domstolene, men i politiske eller faglige sanktioner.

30. Påtaleberettiget: Den, der har ret til at rejse eller forfølge strafferetlige forhold, typisk anklagemyndigheden. Bruges også om tilfælde med privat påtale. Ordet angiver kompetence i anklagesystemet og definerer, hvem der kan aktivere retlige skridt.

31. Skyldspålæggelse: At placere skyld på en person eller part, enten formelt i retssystemet eller uformelt i debatten. Ordet indkapsler selve essensen af anklage: at udpege, forklare og normativt vurdere, hvem der bar ansvaret for en hændelse.

32. Mistænkeliggørelse: Processen hvorved en person sættes i et skær af mistanke, typisk via framing, udvælgelse af fakta eller antydninger. Det er en indirekte anklage, der kan være svær at imødegå, netop fordi den ikke altid er eksplicit.

Tak fordi du læste vores artikel "Anklage krydsord". Vi har gennemgået og samlet 76 forskellige løsningsforslag, så forhåbentlig fandt du netop det ord, der passer til dit krydsord.

Hvis du stadig er i tvivl, kan det hjælpe at tjekke krydsordets antal bogstaver, de bogstaver der allerede er udfyldt, og konteksten i ledetråden - nogle gange er det korte synonymer, andre gange længere juridiske termer, der passer bedst.

Vi håber, du har fundet det, du søgte, og du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk. Besøg gerne siden igen for flere lister, tips og inspiration til dine krydsord.

Har du forslag til ord, vi har overset, eller ønsker du hjælp til et konkret krydsord? Skriv til os eller brug kommentarfeltet - vi hjælper gerne. God fornøjelse med krydsordene!