Anlæg betydning

Ordet anlæg bruges i flere nærtbeslægtede betydninger. De hyppigste er:

• Installation/facilitet: Et teknisk system eller en samlet fysisk installation (fx renseanlæg, alarmsystem, varmeanlæg).
• Kompleks/område: Et område med formålstjenlige faciliteter (fx sportsanlæg, parkanlæg, havneanlæg).
• Udformning/struktur: Plan, opbygning eller design af noget (fx byens anlæg, husets anlæg).
• Disposition/evne: Medfødt eller erhvervet tilbøjelighed, tendens eller talent (fx et anlæg for sprog, anlæg til sukkersyge).
• Anlægsarbejde (i overført/brugsnær betydning): Selve opførelsen/etableringen af noget, især i forbindelse med infrastruktur (fx anlæg af vej, broanlæg).

Anlæg er lånt fra tysk Anlage ‘anbringelse; ordning; disposition; anlæg/facilitet’. Det tyske ord går tilbage til an- (‘på, til’) + Lage (‘lægning, placering’). I dansk er ordet etableret fra 1700-1800-tallet, først især om anbringelse/udformning og siden også om tekniske installationer og medfødte dispositioner.

• Udtales omtrent: “AN-læg” (tryk på første led).
• Stavelse: an-læg.

• Ordklasse: substantiv (intetkøn).
• Ental: et anlæg; bestemt: anlægget.
• Flertal: anlæg; bestemt flertal: anlæggene.
• Genitiv: anlægs (fx anlægsbudget, anlægsudgift).
• Afledninger og forled: anlægs- bruges produktivt i sammensætninger (anlægsarbejde, anlægsinvestering, anlægskapital).
• Nært beslægtet verbum: at anlægge (fx anlægge park, anlægge sag, anlægge en strategi).

• Tekniske systemer: varmeanlæg, ventilationsanlæg, alarmsystem/alarmeanlæg, solcelleanlæg, procesanlæg, spildevandsanlæg, rensningsanlæg, køleanlæg, pumpeanlæg.
• Infrastruktur: vejanlæg, broanlæg, baneanlæg, havneanlæg, lufthavnsanlæg, kraftværksanlæg.
• Parker og rekreative områder: parkanlæg, haveanlæg, slotshavenes anlæg, byens anlæg (om den centrale park).
• Disposition/evne: anlæg for sprog/matematik/musik; anlæg til allergi/diabetes/depression.
• Økonomi/regnskab: anlægsaktiver, anlægsmidler, anlægsbudget, anlægsramme, anlægsprojekt, anlægsinvestering.

• Fabrikken moderniserede sit køleanlæg for at spare energi.
• Kommunen planlægger et nyt sportsanlæg med kunstgræsbaner.
• Byens anlæg afspejler 1800-tallets byplanideal med alleer.
• Hun har et særligt anlæg for fremmedsprog og lærer hurtigt.
• Der er anlæg til sukkersyge i familien.
• Anlæg af den nye motorvej er forsinket af arkæologiske fund.
• Husets anlæg gør det let at ændre indretning.
• Vi etablerede et solcelleanlæg på taget.
• Det historiske parkanlæg blev fredet i 1992.
• Virksomheden flytter til et større produktionsanlæg nær havnen.
• Forsamlingen diskuterede kommunens anlægsbudget for 2026.
• Patienten havde anlæg for hudallergi og reagerede på nikkel.
• Projektet omfatter anlæg af ny cykelsti og belysning.
• Hendes kunstneriske anlæg kom til udtryk allerede i barndommen.

• Installation/facilitet: installation, system, indretning, plant (teknisk), kompleks, facilitet.
• Område/park: park, haveanlæg, grounds (engelsk lån), grønning (regionalt/ældre).
• Udformning/struktur: opbygning, struktur, design, plan.
• Disposition/evne: tilbøjelighed, disposition, tendens, talent, begavelse.
• Etablering: opførelse, etablering, konstruktion (ved “anlæg af …”).

• Installation/facilitet: nedrivning, demontering, afvikling.
• Disposition/evne: uegnethed, manglende anlæg, talentløshed (uformelt).
• Etablering: ophævelse, nedlæggelse.

Historisk blev anlæg i dansk først brugt om “lægning/placering” og udformning (byens, husets anlæg). I løbet af industrialiseringen bredte brugen sig til at omfatte tekniske og industrielle systemer (varme-, ventilations- og produktionsanlæg). Parallelt vandt betydningen “disposition/evne” indpas, direkte påvirket af tysk Anlage i psykologisk/medicinsk sprog. I dag er ordet stærkt produktivt i sammensætninger, især i teknik, infrastruktur og økonomi.

• anlæg af (noget): etablering/opførelse (anlæg af vej, anlæg af park).
• anlæg for/til: disposition, evne eller tendens (anlæg for musik; anlæg til allergi).
• anlægsarbejde, anlægsprojekt, anlægsbudget, anlægsudgift, anlægsinvestering, anlægsaktiver.
• parkanlæg, sportsanlæg, produktionsanlæg, renseanlæg, solcelleanlæg, alarmeanlæg, varmeanlæg, spildevandsanlæg, vej/bro/baneanlæg.

• Anlægge (verbum): at etablere/opføre; også “at anlægge sag”, “at anlægge en bestemt strategi” (andre betydninger af verbet).
• Installation: ofte overlapper betydningen “teknisk anlæg”.
• Facilitet: bred term for fysisk ramme/udstyr; et anlæg er en type facilitet.
• Infrastruktur: veje, broer, ledningsnet m.m., der ofte opstår gennem anlægsarbejder.

I plan- og miljøret bruges anlæg om fysiske faciliteter, der kan kræve tilladelse, VVM (vurdering af virkninger på miljøet) eller lokalplan. I regnskab skelnes mellem anlægsaktiver (långfristede aktiver, fx maskiner og bygninger) og omsætningsaktiver.

• Engelsk: plant, facility, installation; park/grounds (for parkanlæg); layout/structure; disposition/aptitude (for anlæg for/til).
• Tysk: Anlage (alle hovedbetydninger).
• Fransk: installation; établissement; aménagement (parkanlæg/byplan); disposition/talent (aptitude).
• Spansk: instalación; planta; complejo; disposición/propensión (aptitud).

• “Anlæg” vs. “anlægge”: Første er substantiv, andet er verbum.
• “Plant” på engelsk oversættes ofte til “anlæg” (fx “chemical plant” = “kemisk anlæg”), ikke “plante”.
• Flertal: ental og flertal er ens i ubestemt form (“et anlæg” / “flere anlæg”).

Anlæg er et centralt dansk ord med bred anvendelse fra teknik og infrastruktur over byplan og parker til psykologi og biologi. Kernen er forestillingen om noget “lagt, etableret eller indrettet” - hvad enten det er et konkret teknisk system, en fysisk facilitet, en strukturel udformning eller en menneskelig disposition.