Annektering betydning

Annektering (substantiv) er en politisk-territorial proces, hvor en stat erklærer, at et område fremover udgør en integreret del af dens territorium. Handlingen ledsages typisk af administrative, juridiske og symbolske skridt (f.eks. udstedelse af love, ændring af grænser på kort, udstedelse af dokumenter, indførelse af myndigheder).

En annektering adskiller sig fra en midlertidig militær besættelse ved at have et varigt indlemmelsesformål. Den adskiller sig også fra afståelse (cession) ved, at der ved annektering normalt mangler en gyldig og frivillig traktat med den stat, som området hidtil har tilhørt.

I udvidet, metaforisk forstand kan ordet bruges om at “tage over” eller “opsuge” noget, der ikke er territorium, f.eks. “at annektere et marked” eller “at annektere en debat”, men dette er billedligt sprog og ikke juridisk-teknisk korrekt.

• Etymologi: Fra latin annexus (tilknyttet), participium af annectere (at binde til, sammenføje). Via fransk annexer og tysk/engelsk annexation ind i dansk som annektere/annektering.
• Ordklasse: Substantiv (en annektering; flertal: annekteringer). Verbum: annektere (annekterer, annekterede, har annekteret). Tillægsord: annekteret.
• Bemærk: Forveksl ikke med anneks (en tilbygning/sidebygning), der dog deler etymologisk rod.

Efter FN-pagten og gældende folkeret er det forbudt at erhverve territorium ved magtanvendelse. Grundlæggende principper:

• Territorial integritet: Stater må ikke krænke andre staters grænser.
• Forbud mod magtanvendelse: Voldelig erobring kan ikke lovligt føre til territorial erhvervelse.
• Ikke-anerkendelse: Andre stater forventes ikke at anerkende en ulovlig annektering (såkaldt Stimson-doktrin og senere praksis).

Historisk set kunne territorium til tider skifte hænder gennem krig, men efter 1945 anses annektering ved magt som udgangspunkt for ulovlig. Der kan forekomme gråzoner, f.eks. hvor en befolkning stemmer for at tilslutte sig en anden stat. Uden den oprindelige stats samtykke og en gyldig traktat vil en sådan unilateral indlemmelse dog normalt klassificeres som annektering og ikke som afståelse.

• Før 1945: Annektering forekom hyppigt som følge af krige og magtpolitik, om end ofte formaliseret via traktater. Eksempler:

  • Japan annekterer Korea (1910).
  • Østrig-Ungarn annekterer Bosnien-Hercegovina (1908).
  • Det Tyske Rige annekterer Alsace-Lorraine (1871; ved traktat efter krig).

• Efter 1945: FN-pagten styrker forbuddet mod magtanvendelse. Eksempler på bestridte/ulovlige annekteringer:

  • Sovjetunionens de facto annektering af de baltiske stater (1940) - mange stater nægtede anerkendelse til 1991.
  • Indonesiens annektering af Østtimor (1976) - bredt ikke anerkendt; ophørte 1999.
  • Israels annektering af Golanhøjderne (1981) og Østjerusalem - generelt ikke anerkendt internationalt.
  • Iraks forsøg på at annektere Kuwait (1990) - afvist og omgjort efter international intervention.
  • Ruslands annektering af Krim (2014) samt senere forsøg på at annektere yderligere ukrainske regioner - udbredt international ikke-anerkendelse.
  • Marokkos kontrol over Vestsahara beskrives ofte som annektering/besættelse; spørgsmålet er uafklaret folkeretligt.
  • Indiens indlemmelse af Goa (1961) omtales ofte som annektering; efterfølgende international anerkendelse kom gradvist.

Bemærk: Historiske kilder kan bruge ordet “annexion”/“annektering” også om territorieændringer via traktat (afståelse) - moderne folkeretlig terminologi skelner dog skarpere.

• Konkret, folkeretlig brug:

  • Regeringen fordømte annekteringen som en klar overtrædelse af international ret.
  • Efter annekteringen indførte staten sin egen lovgivning i området.
  • De fleste lande nægtede at anerkende den ensidige annektering.
  • Resolutionen opfordrer alle medlemmer til ikke at understøtte annekteringen.
  • Domstolen fastslog, at annektering ved magt ikke kan skabe lovlig suverænitet.

• Historisk-henvisende:

  • Krisen kulminerede i 1908 med annekteringen af Bosnien-Hercegovina.
  • Efter krigen førte traktaten til annektering af flere grænseområder.
  • Debatten om annekteringen har præget regionens identitet i årtier.

• Metaforisk brug:

  • Det dominerende selskab forsøgte at annektere hele markedet.
  • Debatten blev annekteret af en lille, men meget højlydt gruppe.
  • Virksomheden annekterede projektet og skubbede partnerne til side.

• Verbum- og adjektivformer:

  • Staten annekterede området efter en kort konflikt.
  • Området blev annekteret og omdøbt af de nye myndigheder.
  • Den annekterede region blev hurtigt integreret i skattesystemet.

• Synonymer (nærmeste): indlemmelse (i statsretlig sammenhæng), territorial indtagelse (historisk/ældre), annexion (ældre stavemåde/låneform).
• Beslægtede handlinger: inkorporation, integration (administrativt efter annektering), bilæggelse (ikke korrekt i denne betydning, men ses fejlbrug).
• Metaforiske synonymer: opsluge, overtage, tilegne sig, “tage over”.

• Afståelse (cession): Når territorium overdrages ved gyldig traktat.
• Løsrivelse (secession): Når en del af en stat bryder ud.
• Tilbagetrækning/de-annektering: Når en stat tilbagefører et område (sjældnere udtryk; ofte “tilbagetrækning” eller “restitution”).
• Selvbestemmelse: Folkeretligt princip, ofte sat i kontrast til påtvungen annektering.

• Ordet har ofte negativ konnotation i moderne kontekst, da det typisk forbindes med ulovlig magtanvendelse.
• Vær præcis: Brug afståelse ved traktatlig overdragelse; brug besættelse ved midlertidig militær kontrol uden indlemmelse.
• Metaforisk brug er stilistisk tilladt, men kan virke polemisk; i faglige tekster bør ordet forbeholdes det territoriale, folkeretlige fænomen.

• Protektorat: Område under beskyttelse/kontrol, men ikke nødvendigvis annekteret.
• De facto vs. de jure: Et område kan være de facto annekteret (kontrolleret og integreret), men ikke de jure (ikke lovligt anerkendt).
• Plebiscit/folkeafstemning: Kan ledsage territoriale ændringer; uden samtykke fra den oprindelige stat er resultatet dog normalt ikke tilstrækkeligt til lovlig annektering.
• Anneks (bygning): Urelateret betydning; en sidebygning eller tilbygning.

Annektering er en stats ensidige indlemmelse af et fremmed territorium. I nutidens folkeret er annektering ved magt som udgangspunkt ulovlig og mødes ofte af international ikke-anerkendelse. Ordet bruges præcist i stats- og folkeret og mere løst i hverdagssproget som metafor for at “overtage” noget.