Anstændig betydning

• Sømmelighed og moral: beskriver adfærd, sprog, påklædning eller handlinger, der overholder sociale og etiske normer.

  
  Eksempel: “Han opførte sig anstændigt under hele forløbet.”

• Respekt og hensyn: markerer respektfuld og taktfuld omgang med andre.

  
  Eksempel: “Det ville være anstændigt at undskylde.”

• Rimelighed/tilstrækkelighed: angiver et niveau, der er acceptabelt eller tilfredsstillende.

  
  Eksempel: “Hun får en anstændig løn.”

• Kvantitativ, mildt forstærkende brug: kan betyde ‘pæn’ eller ‘ganske stor’ om mængder, tid, kvalitet osv.

  
  Eksempel: “En anstændig sum penge.”

Anvendelsen spænder fra det moralsk-normative (hvad der sømmer sig) til det praktiske (hvad der er fair og acceptabelt). Tonen kan variere fra neutral til normativ eller endda let moraliserende, afhængigt af konteksten.

Anstændig er lånt fra tysk anständig ‘sømmelig, respektabel’, der er afledt af Anstand ‘proprietet, takt, sømmelighed’. Det tyske ord går tilbage til roden Stand ‘stand, stilling, måde at stå på’, med præfikset an-. Via nedertysk og højtysk påvirkning er ordet indgået i dansk i betydningen ‘sømmelig, ordentlig’ og har derfra også udviklet den moderne brug i retning af ‘rimelig, acceptabel’.

• “Det mindste man kan forlange af almindelig anstændighed, er at man møder op til tiden.”
• “Hun bar anstændigt tøj til ceremonien.”
• “En anstændig løn er afgørende for at tiltrække medarbejdere.”
• “Han talte i et anstændigt tonefald, selv om han var uenig.”
• “Det ville være anstændigt at takke alle, der hjalp.”
• “Kan vi få en anstændig forklaring?”
• “De lever under anstændige forhold.”
• “Vi gik hjem i anstændig tid.” (dvs. ikke for sent)
• “Projektet kræver en anstændig finansiering.”
• “Det er ikke anstændigt at udstille folk offentligt.”
• “Vis dog en smule anstændighed!”
• “Man kan anstændigvis ikke forvente mere af frivillige.”
• “Filmen holder sig inden for det anstændiges grænser.”
• “Kritikken var hård, men anstændig.”
• “Det er kun anstændigt at erkende sin fejl.”
• “Et uanstændigt forslag.” (modsætningsbrug)

• Almindelig anstændighed: henviser til de mest basale normer for god opførsel.
• I anstændig tid: inden for et rimeligt tidsrum; ikke for sent.
• Det anstændiges grænser: det, der anses som passende i en kontekst.
• En anstændig sum: en pæn/større sum (mildt forstærkende).
• Anstændig løn/arbejde: ofte i arbejdsmarkeds- og menneskerettighedssammenhæng; svarer til engelsk “decent work”.
• Vis (dog) anstændighed: opfordring til at opføre sig ordentligt.

• Moral/sømmelighed: ordentlig, sømmelig, respektabel, hæderlig, pæn, ærbar, taktfuld
• Rimelighed/tilstrækkelighed: rimelig, acceptabel, tålelig, forsvarlig
• Kvantitet/kvalitet (pæn/god): pæn, udmærket, solid
• Relaterede begreber: sømmelighed, anstændighed, etik, moral

• Uanstændig: det direkte modsatte.
• Andre modsætninger (kontekstuelt): upassende, vulgær, skamløs, fræk, respektløs, usømmelig, ussel, urimelig (fx om løn/forhold).

I ældre dansk blev anstændig ofte brugt om sømmelig opførsel, især i relation til køn, påklædning og offentlig optræden. I det 19. og tidlige 20. århundrede bar ordet tydeligere præg af borgerlig moral og normer for det “passende”. I moderne brug er ordet dels bevaret i denne moralske betydning, dels udvidet til en mere praktisk vurdering af forhold som løn, arbejdsmiljø og velfærd, hvor det står for “fair”, “rimelig” eller “ordentlig”. Internationalt har begrebet “anstændigt arbejde” (ILO’s “Decent Work”) forankret ordet i politiske og sociale diskussioner om rettigheder og levevilkår.

• Register: Lidt formelt/neutral-standard. “Pæn” og “ordentlig” kan virke mere hverdagsagtige; “respektabel” mere formelt.
• Subjektivitet: Hvad der anses for anstændigt, afhænger af tid, kultur og kontekst. Ordet kan få en moraliserende tone.
• Høflighed og normer: Bruges ofte for at appellere til basale sociale normer: “af almindelig anstændighed”.
• Ironi/sarkasme: Kan bruges ironisk: “Det var da en anstændig indsats,” når indsatsen faktisk var minimal.

• Anstændighed (sb.): tilstanden/kvaliteten af at være anstændig.
• Uanstændig (adj.): det modsatte; kan også referere til seksuelt upassende indhold.
• Anstændigvis (adv.): “med rette, proprielt, passende”: “Man kan anstændigvis ikke forlange mere.”

• “Anstændig tid” betyder typisk “ikke for sent”, men kan også betyde “inden for rimelig tid”.
• Ved vurdering af løn/forhold signalerer ordet ofte en normativ standard (fairness), ikke en præcis målestok.
• I juridiske/forvaltningsmæssige tekster optræder ordet i udtryk som “offentlig orden og anstændighed”.