Antipasti betydning

Antipasti dækker over et bredt udvalg af småretter, ofte anrettet som en blandet tallerken (antipasti misti) eller serveret enkeltvis. De kan være kolde eller lune og omfatter typisk salumi (lufttørret og røget charcuteri), oste, marinerede eller grillede grøntsager, oliven, fisk og skaldyr, samt brød som crostini og focaccia.

• Serveres som første kursus i et traditionelt italiensk måltid (før primi, secondi osv.).
• Bruges i Danmark også som samlet betegnelse for en “italienskinspireret tapas”-tallerken.
• Kan ledsages af en aperitivo (fx prosecco, vermouth eller spritz) og brødstænger (grissini).

Antipasto er sammensat af italiensk anti- (af latin ante, “før”) + pasto (“måltid”). Flertal er antipasti. Udtale på italiensk: [antiˈpasto] (ent.) og [antiˈpasti] (fl.).

Almindelige fejl: “antipasta” er forkert; “pasta” har intet med ordets oprindelse at gøre.

• Restaurantmenu: “Antipasti misti - udvalg af italienske specialiteter med ost, charcuteri og marinerede grøntsager.”
• I butik: “Antipasti i olie: artiskokker, grillede peberfrugter og oliven.”
• Til selskab: “Vi starter med antipasti og et glas prosecco.”
• Italiensk: “Un piatto di antipasti della casa.” (En tallerken husets antipasti.)
• Italiensk: “Antipasti freddi e caldi.” (Kolde og varme antipasti.)
• Hjemme: “Vi laver crostini med ‘nduja og burrata som antipasti.”

• Charcuteri og oste: prosciutto crudo, salame, bresaola, mortadella; pecorino, taleggio, gorgonzola, burrata.
• Grøntsager: grillede zucchini og aubergine, artiskokker, peberfrugter sott’olio, syltede løg (cipolline), oliven.
• Brød og bid: crostini, bruschetta, grissini, focaccia.
• Fisk og skaldyr: ansjoser, tun i olie, insalata di mare, sarde in saor (Veneto).
• Klassikere: caprese, vitello tonnato, carpaccio, prosciutto e melone, caponata (Sicilien), bagna cauda (Piemonte).

Skikken at indlede måltider med små appetitvækkere går tilbage til antikken, men den moderne italienske struktur med antipasto før de øvrige retter konsolideredes i renæssancen og blev i det 19.-20. århundrede standard på restauranter. Udvalget af antipasti afspejler lokale råvarer og traditioner: rige udvalg af salumi i nord, grøntsager og fisk i kystområderne, og sød-syrlige konserver i syd.

• Aperitivo: drik og små snacks før måltidet; kan ledsage antipasti, men er ikke det samme.
• Stuzzichini: “nippe-snacks”; endnu mindre uforpligtende bid end egentlige antipasti.
• Cicchetti (Venedig): lokale bar-snacks, funktionelt beslægtet.
• Tapas (spansk) og meze (Mellemøsten/Grækenland): kulturelt analoge begreber, men ikke italienske.
• Piatto/Tagliere: “piatto di antipasti” (tallerken) eller “tagliere di salumi e formaggi” (skærebræt med udskæringer og oste).

• Dansk: forret(ter), småretter, appetizer (låneord).
• Italiensk: antipasto (ental), antipasti (flertal); antipasti misti (blandet forret).

Der findes ikke et direkte antonym i snæver leksikalsk forstand, men som måltidsmæssige modstykker kan nævnes:

• Dolce/dessert: kursus efter måltidet (tematisk “modsat” af “før”).
• Secondo/hovedret: hovedserveringen, som antipasti leder op til.

• Singular vs. plural: På italiensk er antipasto ental, antipasti flertal. På dansk bruges flertalsformen ofte som kollektivt ord; begge former forekommer i menuer.
• Stavning: Undgå “antipasta”. Korrekt er antipasto/antipasti.
• Omfang: Antipasti er ikke et helt måltid, men i moderne casual dining kan en stor antipasti misti fungere som delingsret eller let aftensmad.

• Kombinér 1-2 charcuteri, 1-2 oste, 2 grøntsagskomponenter, brød og én syrlig/skarpt smagende komponent (fx marinerede artiskokker) for balance.
• Drikkepar: sprød hvidvin (Soave, Vermentino), let rød (Dolcetto), lambrusco, prosecco eller en klassisk spritz.
• Sæson: vægt på grillede grøntsager om sommeren, svampe og syltede grønt om vinteren.

• Antipasti della casa - husets antipasti.
• Antipasti misti - blandede forretter.
• Tagliere di salumi e formaggi - bræt med charcuteri og oste.
• Crostini ai funghi - crostini med svampe.