Antisemit betydning

En antisemit er en person, der udviser eller giver tilslutning til antisemitisme. Det kan komme til udtryk i sprogbrug, sociale eller politiske handlinger, institutionelle praksisser eller ideologier, der marginaliserer, nedgør eller gør jøder til syndebukke.

• Kan være baseret på religiøse, etniske, kulturelle eller pseudo-racemæssige forestillinger om jøder.
• Spænder fra subtile stereotyper og insinuationer til åbenlyse hadske ytringer og diskriminerende handlinger.
• Opfattes i moderne sammenhæng som en form for racisme/foragt mod en beskyttet gruppe.

Udtrykket stammer fra tysk Antisemit og Antisemitismus, populariseret i slutningen af 1800-tallet (ofte tilskrevet Wilhelm Marr, 1879). Forleddet anti- betyder “imod”, og Semit henviser oprindeligt til “semitiske” sprogfolk (et lingvistisk begreb, ikke en race). I praksis er ordet historisk og i moderne sprogbrug rettet mod jøder, ikke alle semitisktalende folk. Derfor bruges “antisemit(isk)” i dag næsten altid synonymt med “antijødisk”.

• Ubestemt ental: en antisemit
• Bestemt ental: antisemiten
• Flertal: antisemitter
• Bestemt flertal: antisemitterne
• Afledninger: antisemitisme (substantiv), antisemitisk (adjektiv), antisemitiske (flertal/kongruens)
• Retskrivning: “antisemit” skrives normalt i ét ord uden bindestreg.

• Antisemitisme: ideologi, holdning og praksis præget af fjendtlighed mod jøder.
• Antisemitisk: adjektiv, fx “antisemitiske ytringer”.
• Antijødisk/jødefjendtlig: ofte brugt som nær-synonymer i betydningen antisemitiske.
• Semit/semitisk: lingvistisk/kulturelt begreb (fx semitiske sprog som hebraisk og arabisk).

• “Debattøren blev kritiseret for at komme med antisemitiske udsagn og blev kaldt antisemit.”
• “Organisationen tager afstand fra antisemitter og alle former for hadtale.”
• “Spredning af konspirationsteorier om ‘verdensjødedommen’ anses bredt som antisemitiske forestillinger.”
• “Museet dokumenterer, hvordan antisemitter gennem historien har udbredt stereotyper om jøder.”
• “Det er muligt at kritisere en stats politik uden at være antisemit; grænsen krydses, når kritik bygger på antijødiske stereotyper.”
• “Undersøgelsen viser, at antisemitter ofte deler misinformation i onlinefora.”
• “Læreren forklarede forskellen på antijudaisme og antisemitisme og hvad der kendetegner en antisemit.”

• Antijødisk person (neutralt-beskrivende)
• Jødefjendtlig (beskrivende)
• Jødehader (stærkt værdiladet, bør bruges med omtanke i saglige sammenhænge)

Bemærk: Synonymerne har forskellig stil og styrke; i faglige eller juridiske tekster foretrækkes ofte “antisemit”/“antisemitisk”.

• Filosemit (person med positiv indstilling til jøder/jødisk kultur)
• Modstander af antisemitisme (antiracistisk holdning)
• Inkluderende/fordomsfri (generelle karakteristikker, ikke specifikke fagtermer)

• Førmoderne tid: Antijudaisme med religiøst præg (teologiske stridspunkter, sociale fordomme, periodiske udvisninger og restriktioner i Europa).
• 1800-tallet: “Antisemitisme” som selvstændigt begreb får udbredelse; pseudo-videnskabelige raceideer og nationalisme forstærker fjendtlighed.
• 1900-tallet: Ekstrem kulmination i nazismens forfølgelser og Holocaust. Antisemitiske konspirationer og stereotypier cirkulerer bredt i propaganda.
• Efter 1945: International fordømmelse; menneskerettighedsrammer og undervisning mod antisemitisme. Fænomenet består i varierende former, bl.a. i politiske yderfløje og online.

Antisemitisme anerkendes bredt som diskrimination og had. Mange lande har love mod hadtale, trusler og tilskyndelse til had mod grupper. I Danmark omfatter Straffelovens § 266 b (“racismeparagraffen”) straf for offentlige, nedsættende eller forhånende udtalelser om bl.a. tro og etnicitet. Internationale organisationer, medier og forskningsmiljøer anvender ofte arbejdsdefinitioner (fx IHRA’s) til at identificere antisemitiske ytringer og handlinger.

• “Semitisk” vs. “antisemitisk”: “Semitisk” er et sprogligt/kulturelt begreb. “Antisemitisk” bruges historisk og aktuelt primært om fjendtlighed mod jøder.
• Kritik af politik vs. antisemitisme: Kritik af en regerings politik (fx Israels) er ikke i sig selv antisemitisk. Det kan blive antisemitisk, hvis kritikken bygger på antijødiske stereotyper, kollektiv skyld, demonisering eller benægtelse af jøders rettigheder som gruppe.
• Antijudaisme vs. antisemitisme: Antijudaisme har religiøs begrundelse; antisemitisme rummer ofte etniske/kulturelle og konspirative elementer. I praksis overlapper de historisk.

• “Antisemit” er et stærkt negativt mærkat og bør bruges præcist og dokumenteret i saglige sammenhænge.
• Adjektivet “antisemitisk” er ofte at foretrække, når man beskriver udsagn, handlinger eller materiale frem for at karakterisere personer.

• Antisemitisme
• Antisemitisk
• Jødefjendskhed
• Hadforbrydelse
• Racisme