Antisemitism betydning

Antisemitisme er en form for had og fordomme, der specifikt er rettet mod jøder. Den kan komme til udtryk som:

• Holdninger og stereotyper: fx forestillinger om “dobbelt loyalitet”, konspirationer om jødisk kontrol eller klassiske myter.
• Ytringer: nedsættende omtale af jøder, spredning af antisemitiske konspirationsteorier eller benægtelse/trivialisering af Holocaust.
• Handlinger: chikane, hærværk mod synagoger eller jødiske institutioner, diskrimination på arbejdspladsen m.m.
• Strukturel/institutionel antisemitisme: politikker eller praksisser, der systematisk udelukker eller stigmatiserer jøder.

Begrebet dækker historiske, religiøse, raciale og politiske dimensioner og bruges i forskning, medier, jura og hverdagsdiskurs for at beskrive og bekæmpe fordomme mod jøder.

Ordet antisemitisme stammer fra tysk Antisemitismus (19. årh.), som blev populariseret af Wilhelm Marr i 1879. Forleddet anti- betyder “mod”, mens Semit-/Semitisk oprindeligt henviser til en sproggruppe (hebraisk, arabisk, aramæisk m.fl.).

• Misvisende bogstavelighed: Selvom “semitisk” sprogligt omfatter flere folkeslag, bruges antisemitisme i praksis og i faglitteraturen om fjendtlighed mod jøder specifikt.
• Stavevarianter: På dansk anbefales antisemitisme (uden bindestreg). På engelsk bruges i dag typisk antisemitism (uden bindestreg og stort S), mens ældre former som anti-Semitism forekommer.

• Substantiv (fælleskøn): antisemitisme; ubestemt form bruges ofte uden artikel (fx “stigende antisemitisme”).
• Adjektiv: antisemitisk (fx “antisemitisk graffiti”).
• Personbetegnelse: antisemit (en person, der nærer eller udtrykker antisemitiske holdninger).
• Afledte udtryk: antisemitiske stereotyper, antisemitiske ytringer, antisemitisk propaganda, antisemitisk vold, antisemitisk chikane.

• Rapporten dokumenterer en stigning i antisemitisme i flere europæiske storbyer.
• Universitetet har en politik om nul tolerance over for antisemitiske ytringer og handlinger.
• Myndighederne efterforsker hærværket som en mulig antisemitiske hadforbrydelse.
• Undervisningsforløbet sætter fokus på at genkende og modgå antisemitisme online.
• De antisemitiske stereotyper i pamfletten blev skarpt kritiseret af civilsamfundsorganisationer.
• Kunstudstillingen adresserer både historisk antisemitisme og nutidens konspirationsteorier.
• Hun forsker i forbindelserne mellem konspirationstænkning og antisemitisme i populærkulturen.
• Mediet beklagede, at en tegning kunne tolkes som antisemitisk, og opdaterede sine retningslinjer.

• Synonymer/nært beslægtede:

  • jødefjendtlighed, jødehad (almindelige danske ækvivalenter)
  • judeofobi (mere sjældent; “frygt/afsky for jøder”)
  • anti-jødedom/anti-judaisme (historisk-religiøs fjendtlighed mod jødedom som tro; overlapper, men er ikke identisk med moderne antisemitisme)

• Antonymer/positive modbegreber:

  • filosemitisme (velvillig holdning til jøder og jødisk kultur)
  • tolerance, pluralisme, antiracisme, interreligiøs dialog

• Beslægtede fænomener:

  • racisme, fremmedhad (xenofobi), hadtale
  • konspirationsteorier, ekstremisme, hadforbrydelser
  • anti-zionisme: politisk modstand mod zionisme/Israel, som i nogle tilfælde kan overlappe med eller glide over i antisemitisme, men ikke pr. definition er det. Skellet afhænger af indhold og kontekst (fx demonisering af jøder som gruppe er antisemitisk).

• Antik og middelalder: Kristent motiveret anti-judaisme, sociale restriktioner, forfølgelser og myter.
• 1800-tallet: Sekulariserede, “videnskabeligt” påståede raceideer; begrebet Antisemitismus populariseres; politiske bevægelser med antijødiske platforme.
• 1900-tallet: Nazistisk statsantisemitisme kulminerer i Holocaust, hvor seks millioner jøder myrdes. Også i andre regimer og miljøer forekommer udbredt antisemitisme.
• Efter 1945: Fordømmelse af antisemitisme internationalt; fortsatte forekomster i Øst- og Vesteuropa, Mellemøsten og andre steder, inkl. i propaganda og dele af den offentlige debat.
• Nutid: Online spredning af stereotyper og konspirationer, hadforbrydelser mod jødiske institutioner, og politisk retorik, der til tider aktiverer antisemitiske tropefigurer.

Antisemitisme kan genkendes i bl.a. følgende mønstre (ikke udtømmende):

• Klassiske konspirationstemaer, fx idéer om “hemmelig kontrol” eller “global sammensværgelse”.
• Benægtelse, relativisering eller trivialisering af Holocaust.
• Karikaturer og billeder, der demoniserer jøder som gruppe.
• Påstande om kollektiv skyld eller kollektiv straf rettet mod jøder.
• Vandalisering af synagoger, jødiske gravpladser eller centre.

• IHRA’s arbejdsdefinition: International Holocaust Remembrance Alliance har en bredt anvendt arbejdsdefinition af antisemitisme med illustrative eksempler; den bruges som pædagogisk og analytisk ramme.
• Hadtalelovgivning: I mange lande (herunder Danmark via Straffelovens § 266 b) er truende, forhånende eller nedværdigende ytringer mod grupper, herunder jøder, strafbare. Definitioner og håndhævelse varierer nationalt.
• Hadforbrydelser: Særligt motiverede forbrydelser (fx vold, hærværk) kan strafforhøjes, når motivet er antisemitiske fordomme.

• Selvom “semitisk” som lingvistisk kategori er bred, refererer antisemitisme i moderne sprogbrug til fjendtlighed mod jøder.
• Vurderingen af, hvornår noget er antisemitisk, afhænger af indhold, kontekst og intention, og drøftes ofte i akademiske, juridiske og politiske fora.
• Forskere skelner somme tider mellem religiøst begrundet anti-judaisme, “racialiseret” antisemitisme og politisk/konspiratorisk antisemitisme; i praksis overlapper de ofte.

• Engelsk: antisemitism
• Tysk: Antisemitismus
• Fransk: antisémitisme
• Spansk: antisemitismo
• Italiensk: antisemitismo

• Holocaust
• Racisme og hadtale
• Konspirationsteori
• Filosemitisme
• Interreligiøs dialog og tolerance
• Anti-judaisme
• Anti-zionisme (og diskussioner om overlap)